+Artikel 30 Aflønningsudvalg
---+Artikel 30 1.
---+Artikel 30 2.
---+Artikel 30 3.
---+Artikel 30 4.

Artikel 30 Aflønningsudvalg

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 30 1.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber efterlever følgende principper, når de udformer og anvender deres politik for aflønning af medarbejderkategorier, herunder den øverste ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en samlet løn, der mindst svarer til den laveste løn til den øverste ledelse eller risikotagere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter:

a) 

Aflønningspolitikken er klart dokumenteret og står i rimeligt forhold til investeringsselskabets størrelse, interne organisation og art samt til omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter.

b) 

Aflønningspolitikken er kønsneutral.

c) 

Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring.

d) 

Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsselskabets forretningsstrategi og målsætninger og tager også hensyn til de langsigtede virkninger af trufne investeringsbeslutninger.

e) 

Aflønningspolitikken omfatter foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter, fremmer ansvarlig forretningsadfærd og tilskynder til risikobevidsthed og forsigtig risikotagning.

f) 

Investeringsselskabets ledelsesorgan sørger i sin tilsynsfunktion for at fastlægge og med regelmæssige mellemrum revidere aflønningspolitikken og har overordnet ansvar for at føre tilsyn med dens gennemførelse.

g) 

Gennemførelsen af aflønningspolitikken underkastes mindst en gang om året central og uafhængig intern kontrol fra kontrolfunktioners side.

h) 

De medarbejdere, der varetager kontrolfunktioner, arbejder uafhængigt af de afdelinger, som de fører tilsyn med, har passende beføjelser og aflønnes i henhold til opnåelsen af de mål, der er knyttet til deres funktioner, uanset resultaterne på de forretningsområder, som de kontrollerer.

i) 

Det i artikel 33 omhandlede aflønningsudvalg eller, hvis et sådant udvalg ikke er nedsat, ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion fører direkte tilsyn med aflønningen af den øverste ledelse inden for risikostyrings- og compliancefunktionerne.

j) 

Aflønningspolitikken skelner under hensyntagen til nationale bestemmelser om lønfastsættelse klart mellem de kriterier, der lægges til grund for fastsættelse af følgende:

i) 

fast grundløn, som primært afspejler relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, jf. den ansattes stillingsbeskrivelse som en del af ansættelsesvilkårene

ii) 

variabel løn, som afspejler bæredygtige og risikojusterede resultater for den ansatte samt resultater ud over den ansattes stillingsbeskrivelse.

k) 

Den faste aflønningskomponent udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn, således at der kan føres en helt fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder mulighed for ikke at betale variable aflønningskomponenter.

Artikel 30 2.
Medlemsstaterne sikrer med henblik på stk. 1, litra k), at investeringsselskaber fastsætter passende forhold mellem den faste og den variable komponent af den samlede løn i deres aflønningspolitikker under hensyntagen til investeringsselskabernes forretningsaktiviteter og dermed forbundne risici samt den indflydelse, som de i stk. 1 omhandlede forskellige medarbejderkategorier har på selskabets risikoprofil.
Artikel 30 3.
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber fastlægger og anvender de i stk. 1 omhandlede principper på en måde, der svarer til deres størrelse og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
Artikel 30 4.
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at angive passende kriterier for identifikation af medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil, jf. denne artikels stk. 1. EBA og ESMA tager behørigt hensyn til Kommissionens henstilling 2009/384/EF ( 11 ) samt eksisterende retningslinjer for aflønning i henhold til direktiv 2009/65/EF, 2011/61/EU og 2014/65/EU, og sigter mod at minimere afvigelser fra eksisterende bestemmelser.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav