6. CCP'ens afviklingsmyndighed gennemgår efter høring af den kompetente myndighed og i koordinering med afviklingskollegiet, i henhold til proceduren fastlagt i artikel 14, afviklingsplanerne og ajourfører dem, hvor det er relevant, mindst en gang om året og under alle omstændigheder efter ændringer, der berører CCP'ens retlige eller organisatoriske struktur, dens forretningsaktiviteter eller finansielle stilling, eller enhver anden ændring, som har væsentlige konsekvenser for planens effektivitet.
CCP'en og den kompetente myndighed meddeler straks afviklingsmyndigheden enhver sådan ændring.