+Artikel 16 7

Artikel 16 7

7.   Med henblik på stk. 4 kan afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed, idet den fastsætter en rimelig frist for gennemførelsen:

a)

kræve, at CCP'en reviderer eller udarbejder serviceaftaler, det være sig internt i koncernen eller med tredjeparter, til dækning af kritiske funktioner

b)

kræve, at CCP'en begrænser sine maksimale enkeltvise og samlede udækkede eksponeringer

c)

kræve, at CCP'en foretager ændringer af, hvordan den indkræver og forvalter marginer i medfør af artikel 41 i forordning (EU) nr. 648/2012

d)

kræve, at CCP'en foretager ændringer i sammensætningen af og antallet af sine misligholdelsesfonde jf. artikel 42 i forordning (EU) nr. 648/2012

e)

pålægge CCP'en krav om yderligere oplysninger i specifikke tilfælde eller på regelmæssig basis

f)

kræve, at CCP'en afhænder bestemte aktiver

g)

kræve, at CCP'en begrænser eller indstiller eksisterende eller påtænkte aktiviteter

h)

kræve, at CCP'en foretager ændringer af sin genopretningsplan, forretningsbetingelser og andre aftaleforhold

i)

begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller eksisterende forretningsområder eller levering af nye eller eksisterende tjenesteydelser

j)

kræve, at CCP'en eller en koncernenhed, som den direkte eller indirekte kontrollerer, ændrer den retlige eller operationelle struktur for at sikre, at kritiske funktioner kan adskilles juridisk og operationelt fra andre funktioner ved anvendelsen af afviklingsværktøjer

k)

kræve, at CCP'en adskiller sine forskellige clearingydelser operationelt og finansielt for at isolere bestemte aktivklasser fra andre aktivklasser og begrænser nettinggrupper, der omfatter forskellige aktivklasser, hvor det anses for hensigtsmæssigt

l)

kræve, at CCP'en opretter en modervirksomhed i Unionen

m)

kræve, at CCP'en udsteder forpligtelser, der kan nedskrives og konverteres, eller sætter andre finansielle ressourcer til side for at øge kapaciteten til at absorbere tab, rekapitalisere og supplere præfinansierede ressourcer

n)

kræve, at CCP'en tager andre skridt til at muliggøre, at kapital, andre forpligtelser og aftaler kan absorbere tab, rekapitalisere CCP'en eller supplere præfinansierede ressourcer. Blandt de tiltag, der overvejes, kan navnlig være forsøg på at genforhandle de forpligtelser, CCP'en har udstedt, eller revidere aftalevilkår med henblik på at sikre, at alle afviklingsmyndighedens afgørelser om at nedskrive, konvertere eller omstrukturere de pågældende forpligtelser, instrumenter eller aftaler fuldbyrdes i henhold til retten i den jurisdiktion, som de pågældende forpligtelser eller instrumenter henhører under

o)

hvis CCP'en er et datterselskab, samarbejde med de relevante myndigheder med henblik på at kræve, at moderselskabet opretter et særskilt holdingselskab til at kontrollere CCP'en, hvis denne foranstaltning er nødvendig for at lette afviklingen af CCP'en og undgå de negative konsekvenser, som anvendelsen af afviklingsværktøjerne og udøvelsen af afviklingsbeføjelser kan få for andre koncernenheder

p)

begrænse eller forbyde CCP'ens interoperabilitetsforbindelser, hvis det er nødvendigt med en sådan begrænsning eller et sådant forbud for at undgå negative konsekvenser med hensyn til at nå afviklingsmålene.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav