+Artikel 16 Afhjælpning eller fjernelse af hindringer for afvikling
---+Artikel 16 1
---+Artikel 16 2
---+Artikel 16 3
---+Artikel 16 4
---+Artikel 16 5
---+Artikel 16 6
---+Artikel 16 7

Artikel 16 Afhjælpning eller fjernelse af hindringer for afvikling

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 16 1

1.   Når afviklingsmyndigheden i koordinering med afviklingskollegiet i overensstemmelse med proceduren i artikel 17, efter vurderingen i artikel 15, finder, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af en CCP, udarbejder og indsender afviklingsmyndigheden i samarbejde med den kompetente myndighed en rapport til CCP'en og afviklingskollegiet.

I den i første afsnit omhandlede rapport analyseres de væsentlige hindringer for en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne og for udøvelse af afviklingsbeføjelserne i forbindelse med CCP'en, hindringernes konsekvenser for CCP'ens forretningsmodel overvejes, og der anbefales målrettede foranstaltninger til at fjerne disse hindringer.

Artikel 16 2

2.   Kravet i artikel 14 til afviklingskollegierne om at nå frem til en fælles afgørelse om afviklingsplaner suspenderes som følge af indsendelsen af den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede rapport, indtil foranstaltningerne med henblik på at fjerne de væsentlige hindringer for afvikling er blevet accepteret af afviklingsmyndigheden i henhold til nærværende artikels stk. 3, eller der er vedtaget alternative foranstaltninger i henhold til nærværende artikels stk. 4.

Artikel 16 3

3.   Senest fire måneder efter modtagelsen af den i henhold til denne artikels stk. 1 indsendte rapport forelægger CCP'en afviklingsmyndigheden forslag til mulige foranstaltninger med henblik på at afhjælpe eller fjerne de væsentlige hindringer, der er påpeget i rapporten. Afviklingsmyndigheden underretter afviklingskollegiet om enhver foranstaltning foreslået af CCP'en. Afviklingsmyndigheden og afviklingskollegiet vurderer, i henhold til artikel 17, stk. 1, litra b), om foranstaltningerne effektivt afhjælper eller fjerner disse hindringer.

Artikel 16 4

4.   Finder afviklingsmyndigheden i koordinering med afviklingskollegiet i overensstemmelse med proceduren i artikel 17, at de af CCP'en foreslåede foranstaltninger i henhold til nærværende artikels stk. 3 ikke effektivt afhjælper eller fjerner de i rapporten påpegede hindringer, fastlægger afviklingsmyndigheden alternative foranstaltninger, som den meddeler afviklingskollegiet med henblik på at træffe en fælles afgørelse jf. artikel 17, stk. 1, litra c).

De i første afsnit omhandlede alternative foranstaltninger tager hensyn til følgende:

a)

den trussel mod den finansielle stabilitet, der følger af disse væsentlige hindringer for afvikling af en CCP

b)

de alternative foranstaltningers sandsynlige indvirkning på:

i)

CCP'en, herunder dens forretningsmodel og operationelle effektivitet

ii)

dens clearingmedlemmer og, i det omfang disse oplysninger foreligger, deres kunder og indirekte kunder, herunder hvis de er blevet udpeget som O-SII’er

iii)

eventuelle tilknyttede FMI'er

iv)

finansielle markeder, herunder handelspladser, der betjenes af CCP'en

v)

det finansielle system i enhver medlemsstat eller Unionen som helhed og

vi)

det indre marked, og

c)

virkningerne for leveringen af integrerede clearingydelser for forskellige produkter og porteføljemarginering på tværs af aktivklasser.

Med henblik på andet afsnit, litra a) og b), hører afviklingsmyndigheden den kompetente myndighed og afviklingskollegiet samt, hvis det er relevant, udpegede nationale makroprudentielle myndigheder.

Artikel 16 5

5.   Afviklingsmyndigheden skal skriftligt underrette CCP'en, enten direkte eller indirekte gennem den kompetente myndighed, om de alternative foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at nå målet om at fjerne hindringerne for afvikling. Afviklingsmyndigheden begrunder, hvorfor CCP'ens foreslåede foranstaltninger ikke ville kunne fjerne de væsentlige hindringer for afviklingen, og hvordan de alternative foranstaltninger ville kunne fjerne dem.

Artikel 16 6

6.   CCP'en forelægger inden for en måned en plan for at iværksætte de alternative foranstaltninger med en rimelig frist for gennemførelsen af planen. Hvis afviklingsmyndigheden finder det nødvendigt, kan afviklingsmyndigheden afkorte eller forlænge den foreslåede frist.

Artikel 16 7

7.   Med henblik på stk. 4 kan afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed, idet den fastsætter en rimelig frist for gennemførelsen:

a)

kræve, at CCP'en reviderer eller udarbejder serviceaftaler, det være sig internt i koncernen eller med tredjeparter, til dækning af kritiske funktioner

b)

kræve, at CCP'en begrænser sine maksimale enkeltvise og samlede udækkede eksponeringer

c)

kræve, at CCP'en foretager ændringer af, hvordan den indkræver og forvalter marginer i medfør af artikel 41 i forordning (EU) nr. 648/2012

d)

kræve, at CCP'en foretager ændringer i sammensætningen af og antallet af sine misligholdelsesfonde jf. artikel 42 i forordning (EU) nr. 648/2012

e)

pålægge CCP'en krav om yderligere oplysninger i specifikke tilfælde eller på regelmæssig basis

f)

kræve, at CCP'en afhænder bestemte aktiver

g)

kræve, at CCP'en begrænser eller indstiller eksisterende eller påtænkte aktiviteter

h)

kræve, at CCP'en foretager ændringer af sin genopretningsplan, forretningsbetingelser og andre aftaleforhold

i)

begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller eksisterende forretningsområder eller levering af nye eller eksisterende tjenesteydelser

j)

kræve, at CCP'en eller en koncernenhed, som den direkte eller indirekte kontrollerer, ændrer den retlige eller operationelle struktur for at sikre, at kritiske funktioner kan adskilles juridisk og operationelt fra andre funktioner ved anvendelsen af afviklingsværktøjer

k)

kræve, at CCP'en adskiller sine forskellige clearingydelser operationelt og finansielt for at isolere bestemte aktivklasser fra andre aktivklasser og begrænser nettinggrupper, der omfatter forskellige aktivklasser, hvor det anses for hensigtsmæssigt

l)

kræve, at CCP'en opretter en modervirksomhed i Unionen

m)

kræve, at CCP'en udsteder forpligtelser, der kan nedskrives og konverteres, eller sætter andre finansielle ressourcer til side for at øge kapaciteten til at absorbere tab, rekapitalisere og supplere præfinansierede ressourcer

n)

kræve, at CCP'en tager andre skridt til at muliggøre, at kapital, andre forpligtelser og aftaler kan absorbere tab, rekapitalisere CCP'en eller supplere præfinansierede ressourcer. Blandt de tiltag, der overvejes, kan navnlig være forsøg på at genforhandle de forpligtelser, CCP'en har udstedt, eller revidere aftalevilkår med henblik på at sikre, at alle afviklingsmyndighedens afgørelser om at nedskrive, konvertere eller omstrukturere de pågældende forpligtelser, instrumenter eller aftaler fuldbyrdes i henhold til retten i den jurisdiktion, som de pågældende forpligtelser eller instrumenter henhører under

o)

hvis CCP'en er et datterselskab, samarbejde med de relevante myndigheder med henblik på at kræve, at moderselskabet opretter et særskilt holdingselskab til at kontrollere CCP'en, hvis denne foranstaltning er nødvendig for at lette afviklingen af CCP'en og undgå de negative konsekvenser, som anvendelsen af afviklingsværktøjerne og udøvelsen af afviklingsbeføjelser kan få for andre koncernenheder

p)

begrænse eller forbyde CCP'ens interoperabilitetsforbindelser, hvis det er nødvendigt med en sådan begrænsning eller et sådant forbud for at undgå negative konsekvenser med hensyn til at nå afviklingsmålene.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav