+Artikel 27 Almindelige bestemmelser om afviklingsværktøjer
---+Artikel 27 1
---+Artikel 27 2
---+Artikel 27 3
---+Artikel 27 4
---+Artikel 27 5
---+Artikel 27 6
---+Artikel 27 7
---+Artikel 27 8
---+Artikel 27 9
---+Artikel 27 10
---+Artikel 27 11
|
Artikel 27 Almindelige bestemmelser om afviklingsværktøjer
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 27 1
|
1. Afviklingsmyndighederne iværksætter de i artikel 21 omhandlede afviklingshandlinger ved at anvende et af følgende afviklingsværktøjer enkeltvis eller i enhver kombination:
|
a)
|
værktøjerne til fordeling af positioner og tab
|
|
b)
|
nedskrivningsværktøjet og konverteringsværktøjet
|
|
c)
|
virksomhedssalgsværktøjet
|
|
|
Artikel 27 2
|
2. I tilfælde af en systemisk krise kan en medlemsstat som en sidste udvej yde ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ved anvendelse af de offentlige stabiliseringsværktøjer i henhold til artikel 45, 46 og 47, på betingelse af forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse i henhold til Unionens statsstøtteregler, og såfremt der fastsættes troværdige ordninger for rettidig og omfattende inddrivelse af midlerne i henhold til nærværende artikels stk. 10.
|
|
Artikel 27 3
|
3. Forud for anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede værktøjer håndhæver afviklingsmyndigheden:
|
a)
|
CCP'ens eventuelle gældende og udestående rettigheder, herunder clearingmedlemmers kontraktlige forpligtelser til at opfylde cash calls til genopretning, levere yderligere ressourcer til CCP'en eller overtage positioner fra misligholdende clearingmedlemmer, enten ved auktion eller andre metoder, der er nævnt i CCP'ens forretningsbetingelser
|
|
b)
|
eventuelle gældende og udestående kontraktlige forpligtelser, der forpligter parter, der ikke er clearingmedlemmer, til enhver form for finansiel støtte.
|
Afviklingsmyndigheden kan delvist håndhæve de i litra a) og b) omhandlede kontraktlige forpligtelser, hvis det ikke er muligt at håndhæve disse kontraktlige forpligtelser fuldt ud inden for en rimelig frist.
|
|
Artikel 27 4
|
4. Uanset stk. 3 kan afviklingsmyndigheden helt eller delvist afstå fra at håndhæve relevante gældende og udestående forpligtelser for at undgå betydelige negative konsekvenser for det finansielle system eller en udbredt afsmitningseffekt, eller hvis anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede værktøjer er mere hensigtsmæssig med henblik på rettidigt at nå afviklingsmålene.
|
|
Artikel 27 5
|
5. Hvis afviklingsmyndigheden helt eller delvist afstår fra at håndhæve gældende og udestående forpligtelser i henhold til denne artikels stk. 3, andet afsnit, eller stk. 4, kan afviklingsmyndigheden håndhæve de resterende forpligtelser inden for 18 måneder, efter at CCP'en anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende i overensstemmelse med artikel 22, forudsat at grundlaget for at afstå fra at håndhæve disse forpligtelser er bortfaldet. Afviklingsmyndigheden underretter clearingmedlemmet og den anden part tre til seks måneder inden håndhævelsen af den resterende forpligtelse. Provenuet fra de resterende håndhævede forpligtelser anvendes til at inddrive anvendelsen af offentlige midler.
Afviklingsmyndigheden afgør efter høring af de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne for de berørte clearingmedlemmer og eventuelle andre parter, der er bundet af gældende og udestående forpligtelser, hvorvidt grundlaget for at afstå fra at håndhæve de gældende og udestående forpligtelser er bortfaldet, og hvorvidt resterende forpligtelser skal håndhæves. Hvis afviklingsmyndigheden afviger fra de synspunkter, som de hørte myndigheder har givet udtryk for, giver den en behørig skriftlig begrundelse herfor.
Kravet om at opfylde de resterende forpligtelser under de omstændigheder, der er omhandlet i dette stykke, medtages i CCP'ens regler og andre aftaleforhold.
|
|
Artikel 27 6
|
6. Afviklingsmyndigheden kan pålægge CCP'en at kompensere ikkemisligholdende clearingmedlemmer for de tab, der skyldes anvendelsen af værktøjer til fordeling af tab, hvis disse tab overstiger de tab, som de ikkemisligholdende clearingmedlemmer ville have lidt i henhold til deres forpligtelser efter CCP'ens forretningsbetingelser, forudsat at det ikkemisligholdende clearingmedlem ville have været berettiget til at få udbetalt den forskel, der er omhandlet i artikel 62.
Den i første afsnit omhandlede kompensation kan ydes i form af ejerskabsinstrumenter, gældsinstrumenter eller instrumenter, der anerkender et krav på CCP'ens fremtidige overskud.
Værdien af instrumenter, der udstedes til hvert berørt ikkemisligholdende clearingmedlem, skal stå i forhold til de i første afsnit omhandlede overskydende tab. Den skal tage hensyn til clearingmedlemmets eventuelle udestående kontraktlige forpligtelser over for CCP'en og fratrækkes en eventuel ret til udbetaling af den forskel, der er omhandlet i artikel 62.
Værdien af instrumenter baseres på den i henhold til artikel 24, stk. 3, udførte værdiansættelse.
|
|
Artikel 27 7
|
7. Hvis et af de offentlige stabiliseringsværktøjer anvendes, udøver afviklingsmyndigheden beføjelsen til at nedskrive og konvertere alle ejerskabsinstrumenter og gældsinstrumenter eller andre usikrede forpligtelser før eller samtidig med anvendelsen af det offentlige stabiliseringsværktøj.
Hvis anvendelsen af et afviklingsværktøj bortset fra nedskrivnings- og konverteringsværktøjet påfører clearingmedlemmerne finansielle tab, udøver afviklingsmyndigheden beføjelsen til at nedskrive og konvertere alle ejerskabsinstrumenter og gældsinstrumenter eller andre usikrede forpligtelser umiddelbart før eller samtidig med anvendelsen af afviklingsværktøjet, medmindre anvendelsen af en anden rækkefølge ville mindske afvigelser fra princippet i artikel 60 om, at »ingen kreditor må stilles ringere«, og sikre en bedre opfyldelse af afviklingsmålene.
|
|
Artikel 27 8
|
8. Hvis kun de i denne artikels stk. 1, litra c) og d), omhandlede afviklingsværktøjer anvendes, og hvis kun en del af aktiverne, rettighederne, forpligtelserne eller passiverne i CCP'en under afvikling overføres i henhold til artikel 40 og 42, likvideres den resterende del af CCP'en ved almindelig insolvensbehandling.
|
|
Artikel 27 9
|
9. Nationale insolvensretlige regler vedrørende omstødelse eller anfægtelighed af retsakter, der er til skade for kreditorer, finder ikke anvendelse på overførsel af aktiver, rettigheder, forpligtelser eller passiver fra en CCP, som der anvendes afviklingsværktøjer eller offentlige finansielle stabiliseringsværktøjer på.
|
|
Artikel 27 10
|
10. Medlemsstaterne får over en passende periode dækket alle offentlige midler, som anvendes som offentlige finansielle stabiliseringsværktøjer, jf. dette kapitels afdeling 7, og afviklingsmyndighederne får dækket rimelige udgifter, som de har afholdt i forbindelse med anvendelsen af afviklingsværktøjerne eller -beføjelserne. Denne dækning skal bl.a. komme fra:
|
a)
|
CCP'en under afvikling som privilegeret kreditor, herunder alle krav over for misligholdende clearingmedlemmer
|
|
b)
|
eventuelle vederlag, der betales af køberen til CCP'en som privilegeret kreditor forud for anvendelsen af artikel 40, stk. 4, hvis virksomhedssalgsværktøjet har fundet anvendelse
|
|
c)
|
et eventuelt provenu, der opnås ved indstilling af driften af bro-CCP'en, som privilegeret kreditor forud for anvendelsen af artikel 42, stk. 5
|
|
d)
|
et eventuelt provenu, der opnås ved anvendelse af værktøjet for tilførsel af offentlig egenkapital, jf. artikel 46, og værktøjet for midlertidigt offentligt ejerskab, jf. artikel 47, herunder provenuet fra salget heraf.
|
|
|
Artikel 27 11
|
11. Ved anvendelse af afviklingsværktøjerne, sikrer afviklingsmyndighederne på basis af en værdiansættelse, der er i overensstemmelse med artikel 25, genopretning af en matched book, fuldstændig fordeling af tab, supplering af CCP'ens eller bro-CCP'ens præfinansierede ressourcer og rekapitalisering af CCP'en eller bro-CCP'en.
Afviklingsmyndighederne sikrer supplering af CCP'ens eller bro-CCP'ens præfinansierede ressourcer og deres rekapitalisering som omhandlet i første afsnit i et omfang, der er tilstrækkeligt til at genoprette CCP'ens eller bro-CCP'ens evne til at opfylde betingelserne for tilladelse og til fortsat at udføre CCP'ens eller bro-CCP'ens kritiske funktioner under hensyntagen til CCP'ens eller bro-CCP'ens forretningsbetingelser.
Uanset anvendelsen af andre afviklingsværktøjer kan afviklingsmyndighederne anvende de i artikel 30 og 31 omhandlede værktøjer til rekapitalisering af CCP'en.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|