7. Hvis et af de offentlige stabiliseringsværktøjer anvendes, udøver afviklingsmyndigheden beføjelsen til at nedskrive og konvertere alle ejerskabsinstrumenter og gældsinstrumenter eller andre usikrede forpligtelser før eller samtidig med anvendelsen af det offentlige stabiliseringsværktøj.
Hvis anvendelsen af et afviklingsværktøj bortset fra nedskrivnings- og konverteringsværktøjet påfører clearingmedlemmerne finansielle tab, udøver afviklingsmyndigheden beføjelsen til at nedskrive og konvertere alle ejerskabsinstrumenter og gældsinstrumenter eller andre usikrede forpligtelser umiddelbart før eller samtidig med anvendelsen af afviklingsværktøjet, medmindre anvendelsen af en anden rækkefølge ville mindske afvigelser fra princippet i artikel 60 om, at »ingen kreditor må stilles ringere«, og sikre en bedre opfyldelse af afviklingsmålene.