+Artikel 32 4

Artikel 32 4

4.   Ved vurderingen af, om instituttets interne risikomålingsmodel anvendes forsvarligt, jf. artikel 325bi, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, med hensyn til vurdering af modellerbarheden af risikofaktorer, der vurderes som modellerbare i overensstemmelse med artikel 6 i delegeret forordning (EU) 2022/2060, skal de kompetente myndigheder:

a)

for så vidt angår resultatet af modellerbarhedsvurderingen:

i)

ved at anvende den fortegnelse, der er omhandlet i stk. 1, litra b), kontrollere, om undergrupperne i kurven, fladen eller kuben, der modelleres ved hjælp af en parametrisk funktion, og som vurderes som modellerbare, opfylder et af de to kriterier, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a) og b), i delegeret forordning (EU) 2022/2060

ii)

ved at anvende den fortegnelse, der er omhandlet i stk. 1, litra b), kontrollere, om:

1)

instituttet anvender den grupperingsmetode, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/2060

2)

enhver konvertering af undergrupper til en anden standardkonvention på markedet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 5, stk. 2, litra d), er hensigtsmæssig

iii)

ved at anvende den fortegnelse, der er omhandlet i stk. 1, litra b), kontrollere, om instituttet kun vurderer funktionsparameteren som modellerbar, hvis alle punkter på den kurve, flade eller kube, der anvendes til kalibrering af den pågældende funktionsparameter, indgår i undergrupper, som er modellerbare

b)

for så vidt angår de krav, der skal være opfyldt, for at en pris kan betragtes som kontrollerbar, jf. artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2022/2060:

i)

kontrollere, om:

1)

instituttets interne systemer og retningslinjer og dets kontraktlige ordninger med tredjeparter sikrer, at betingelserne i artikel 2, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2022/2060 er opfyldt

2)

der ikke er nogen priser, der opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2022/2060 og betragtes som kontrollerbare

ii)

ved at gennemgå revisionsrapporterne, kontrollere, om den uafhængige revision, som tredjeparter er underlagt, er robust og omfatter alle de aspekter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 6, i delegeret forordning (EU) 2022/2060

iii)

hvis det er relevant, gennemgå de kontraktlige ordninger mellem instituttet og tredjeparter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 7, i delegeret forordning (EU) 2022/2060

c)

for så vidt angår de krav, der skal være opfyldt, for at en kontrollerbar pris kan henføres til en undergruppe, jf. artikel 4, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2022/2060, kontrollere, om indplaceringsprocessen og de kriterier, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 7, stk. 1, litra d), og som anvendes til at fastlægge, om en pris er repræsentativ for et punkt i undergruppen, er velfunderede

d)

for så vidt angår muligheden for at genopføre en kontrollerbar pris i en undergruppe til en tilstødende undergruppe, jf. artikel 5, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2022/2060, kontrollere:

i)

om den metode, der er dokumenteret i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 7, stk. 1, litra f), og som instituttet anvender ved en sådan genopførelse, er hensigtsmæssig

ii)

hvordan instituttet sikrer, at betingelserne for genopførelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2022/2060 er opfyldt.

Med henblik på litra b), nr. i), anvender de kompetente myndigheder den vurderingsmetode, der er omhandlet i stk. 5.

Med henblik på litra c) anvender de kompetente myndigheder den vurderingsmetode, der er omhandlet i stk. 7.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav