+BILAG I

BILAG I




BILAG I

RENTEBENCHMARKS

Nøjagtige og tilstrækkelige data

1. For så vidt angår artikel 11, stk. 1, litra a) og c) forstås generelt ved den prioritet, der gives til forskellige typer inputdata, følgende:

a) 

en stillers transaktioner på det underliggende marked, som et benchmark søger at måle, eller, hvis disse ikke er tilstrækkelige, transaktionerne på tilknyttede markeder, såsom:

— 
det usikrede interbankdepositmarked
— 
andre usikrede depositmarkeder, herunder indlånsbeviser og commercial papers og
— 
andre markeder såsom markederne for overnight index swaps, tilbagekøbsaftaler, valutaterminsforretninger, rentefutures og -optioner forudsat at disse transaktioner opfylder kravene til inputdata i adfærdskodeksen.
b) 

en stillers observationer af tredjepartstransaktioner på de markeder, der er beskrevet i litra a)

c) 

bindende prisstillelser

d) 

vejledende prisstillelser eller fagmæssige bedømmelser.

2. For så vidt angår artikel 11, stk. 1, litra a), og artikel 11, stk. 4, kan inputdata tilpasses.

Inputdata kan tilpasses ved anvendelse af følgende kriterier:

a) 

kort tid mellem transaktioner og tidspunktet for levering af inputdata og virkningen af begivenheder på markedet i perioden mellem tidspunktet for transaktionerne og tidspunktet for levering af inputdata

b) 

interpolering eller ekstrapolering af transaktionsdata

c) 

justeringer, som afspejler ændringer i stillernes og andre markedsdeltageres kreditværdighed.

Overvågningsfunktion

3. Følgende krav anvendes i stedet for kravene i artikel 5, stk. 4 og 5:

a) 

Administratoren af en rentebenchmark skal nedsætte et uafhængigt overvågningsudvalg. Der skal offentliggøres nærmere oplysninger om medlemskab af dette udvalg sammen med erklæringer vedrørende interessekonflikter og procedurerne for valg eller udnævnelse af dets medlemmer.

b) 

Overvågningsudvalget skal afholde mindst ét møde hver fjerde måned og tage referat af hvert møde.

c) 

Overvågningsudvalget skal udvise integritet og tilkendes alle de ansvarsområder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3.

Revision

4. Administratoren af en rentebenchmark udpeger en uafhængig ekstern revisor, som skal gennemgå og foretage indberetning af administratorens overholdelse af benchmarkmetodologien og denne forordning. Den eksterne revision af administratoren gennemføres første gang seks måneder efter indførelsen af adfærdskodeksen og derefter hvert andet år.

Overvågningsudvalget kan kræve en ekstern revision af en stiller af en rentebenchmark, hvis det er utilfreds med dennes adfærd.

Stilleres systemer og kontrolforanstaltninger

5. Følgende krav gælder for stillere af rentebenchmarks i tillæg til kravene i artikel 16. Artikel 16, stk. 5, finder ikke anvendelse.

6. Hver stillers indberetter og indberetterens umiddelbare foresatte skal skriftligt bekræfte, at de har læst adfærdskodeksen, og at de vil overholde den.

7. En stillers systemer og kontrolforanstaltninger skal omfatte:

a) 

en kort beskrivelse af ansvarsfordelingen i hvert foretagende, herunder interne rapporteringslinjer og ansvarlighed, herunder arbejdsstedet for indberettere og ledere samt navne på relevante personer og stedfortrædere

b) 

interne procedurer for endelig godkendelse af inputdatabidrag

c) 

disciplinærprocedurer vedrørende forsøg på at manipulere eller manglende indberetning af faktisk eller forsøgt manipulation begået af parter, der ikke indgår i inputdatabidragsprocessen

d) 

effektive procedurer til styring af interessekonflikter og kommunikationskontrol både inden for stillere og mellem stillere og andre tredjeparter med henblik på at undgå uhensigtsmæssig ekstern påvirkning af de ansvarlige for indberetning af data. Indberettere skal arbejde på steder, der er fysisk adskilt fra personer, der handler med rentederivater

e) 

effektive procedurer til at forhindre eller kontrollere udveksling af oplysninger mellem relevante personer, som deltager i aktiviteter, der indebærer en risiko for en interessekonflikt, hvis udvekslingen af de pågældende oplysninger kan påvirke de indsendte benchmarkdata

f) 

regler for at undgå underhåndsaftaler blandt stillere og mellem stillere og benchmarkadministratorer

g) 

foranstaltninger, der skal forhindre eller begrænse personer i at udøve uhensigtsmæssig indflydelse på den måde, hvorpå personer, der er involveret i leveringen af inputdata, udfører disse aktiviteter

h) 

fjernelse af enhver direkte forbindelse mellem aflønningen af medarbejdere, der er involveret i leveringen af inputdata, og vederlaget til, eller de indtægter der genereres af, personer, som udfører en anden aktivitet, hvis der kan opstå en interessekonflikt i forbindelse med de pågældende aktiviteter

i) 

kontrolforanstaltninger med henblik på at identificere tilbageførselstransaktioner efter leveringen af inputdata.

8. En stiller af en rentebenchmark skal opbevare detaljerede optegnelser over:

a) 

alle relevante aspekter af inputdatabidrag

b) 

processen for fastlæggelse og endelig godkendelse af inputdata

c) 

navne på indberettere samt disses ansvarsområder

d) 

eventuel kommunikation mellem indberettere og andre personer, herunder interne og eksterne handlere og brokere, vedrørende fastlæggelse eller bidrag af inputdata

e) 

eventuelle kontakter mellem indberettere og administratoren eller en beregningsenhed

f) 

eventuelle forespørgsler vedrørende inputdataene og resultatet af disse forespørgsler

g) 

sensitivitetsrapporter vedrørende renteswaps, der indgår i handelsbeholdninger, og andre derivater, der indgår i handelsbeholdningen, med en betydelig eksponering for fastsættelse af rentesatser, for så vidt angår inputdata.

9. Optegnelserne skal opbevares på et medium, der tillader lagring af oplysningerne, således at de senere er tilgængelige og er forsynet med et dokumenteret revisionsspor.

10. Compliancefunktionen for stilleren af en rentebenchmark skal regelmæssigt rapportere alle resultater, herunder tilbageførte transaktioner, til ledelsen.

11. Inputdata og procedurer skal underkastes regelmæssige interne gennemgange.

12. En ekstern revision af inputdata fra stilleren af en rentebenchmark og overholdelsen af adfærdskodeksen og bestemmelserne i denne forordning gennemføres første gang seks måneder efter indførelsen af adfærdskodeksen og derefter hvert andet år.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav