+Artikel 5 Krav vedrørende tildeling af opholdsret til gengæld for investeringer
---+Artikel 5 1
---+Artikel 5 2
---+Artikel 5 3
---+Artikel 5 4
---+Artikel 5 5
---+Artikel 5 6
---+Artikel 5 7

Artikel 5 Krav vedrørende tildeling af opholdsret til gengæld for investeringer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 5 1

1.   Medlemsstater, hvis nationale ret giver mulighed for tildeling af opholdsret til gengæld for forskellige former for investering, såsom kapitaloverførsler, køb eller leje af ejendom, investering i statsobligationer, investering i virksomheder, donationer eller tilførsel af en aktivitet, der bidrager til almenvellet, og bidrag til statsbudgettet, træffer som minimum følgende foranstaltninger for at afbøde de dermed forbundne risici for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme:

a)

en risikostyringsproces, herunder identifikation, klassificering og afbødning af risici under en udpeget myndigheds koordinering

b)

foranstaltninger til afbødning af risici for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme i tilknytning til ansøgere om tildeling af opholdsret til gengæld for investeringer, herunder:

i)

kontrol af ansøgerens profil foretaget af den udpegede myndighed, herunder indhentning af oplysninger om midlernes oprindelse og kilden til ansøgerens formue

ii)

kontrol af oplysninger om ansøgere i forhold til oplysninger, som de kompetente myndigheder, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 44), litra a) og c), i forordning (EU) 2024/1624, er i besiddelse af, med forbehold af gældende nationale strafferetsplejeregler og i forhold til lister over personer og enheder, som er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger

iii)

regelmæssig gennemgang af ansøgere med mellem- og høj risiko.

Artikel 5 2

2.   Medlemsstaterne sikrer overvågning af gennemførelsen af risikostyringsprocessen som omhandlet i stk. 1, litra a), herunder ved at vurdere den hvert år.

Artikel 5 3

3.   Medlemsstaterne vedtager og gennemfører de i denne artikels stk. 1 omhandlede foranstaltninger på en måde, der er i overensstemmelse med de risici, der er identificeret i den risikovurdering, der foretages i henhold til artikel 8.

Artikel 5 4

4.   Medlemsstaterne offentliggør en årlig rapport om risiciene for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme i forbindelse med tildelingen af opholdsret til gengæld for investeringer. Disse rapporter skal offentliggøres og indeholde oplysninger om:

a)

antallet af modtagne ansøgninger og om ansøgernes oprindelseslande

b)

antallet af tildelte eller afviste opholdstilladelser og begrundelsen for sådanne afvisninger

c)

den konstaterede udvikling i risiciene for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme i forbindelse med tildelingen af opholdsret til gengæld for investeringer.

Artikel 5 5

5.   Senest den 10. juli 2028 underretter medlemsstaterne Kommissionen om de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til denne artikels stk. 1. Denne underretning skal indeholde en forklaring for disse foranstaltninger baseret på den relevante risikovurdering, som medlemsstaterne foretager i henhold til artikel 8.

Artikel 5 6

6.   Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende de foranstaltninger, som medlemsstaterne har givet underretning om i henhold til stk. 5.

Artikel 5 7

7.   Senest den 10. juli 2030 offentliggør Kommissionen en rapport med en vurdering af de foranstaltninger, der er meddelt i henhold til stk. 5 med henblik på at mindske risikoen for hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme, og udsteder, hvor det er nødvendigt, henstillinger.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav