Artikel 13 Procedure for kontrol og gensidig anerkendelse af en legitim interesse i at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab

1.   Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for de i artikel 10 omhandlede registre, træffer foranstaltninger til at kontrollere, om der foreligger en legitim interesse som omhandlet i artikel 12, på grundlag af dokumenter, oplysninger og data, der er indhentet fra den fysiske eller juridiske person, der søger adgang til centralregistret (»ansøgeren«), og om nødvendigt oplysninger, som er tilgængelige for dem i henhold til artikel 12, stk. 3.

2.   Hvorvidt der foreligger en legitim interesse i at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab afgøres under hensyntagen til:

3.   Medlemsstaterne sikrer, at når en person, hvis legitime interesse i at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab i henhold til en af kategorierne i artikel 12, stk. 2, første afsnit, allerede er blevet kontrolleret af en anden medlemsstats centrale register, anmoder om adgang til oplysninger, sikres kontrollen af betingelsen i nærværende artikels stk. 2, litra a), ved at indhente dokumentation for den legitime interesse, der er udstedt af denne anden medlemsstats centrale register.

Medlemsstaterne kan anvende proceduren i dette stykkes første afsnit på de yderligere kategorier, som andre medlemsstater har identificeret i henhold til artikel 12, stk. 2, andet afsnit.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, kontrollerer ansøgernes identitet, når de tilgår registrene. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at der er tilstrækkelige processer til rådighed til kontrol af ansøgerens identitet, herunder ved at tillade brug af elektroniske identifikationsmidler og relevante kvalificerede tillidstjenester som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (39).

5.   Med henblik på stk. 2, litra a), sikrer medlemsstaterne, at centrale registre har indført mekanismer, der giver personer med en legitim interesse mulighed for at få adgang til oplysninger om reelt ejerskab gentagne gange, uden at det er nødvendigt at vurdere deres funktion eller beskæftigelse, hver gang de tilgår oplysningerne.

6.   Fra den 10. november 2026 sikrer medlemsstaterne, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, foretager den i stk. 1 omhandlede kontrol og giver ansøgeren et svar inden for 12 arbejdsdage.

Uanset første afsnit kan fristen for at give ansøgeren et svar forlænges med 12 arbejdsdage i tilfælde af et pludseligt stort antal anmodninger om adgang til oplysninger om reelt ejerskab i henhold til denne artikel. Hvis antallet af indkomne anmodninger efter udløbet af forlængelsen fortsat er højt, kan denne frist forlænges med yderligere 12 arbejdsdage.

Medlemsstaterne underretter rettidigt Kommissionen om enhver forlængelse som omhandlet i andet afsnit.

Hvis enheder, der er ansvarlige for centrale registre, beslutter at give adgang til oplysninger om reelt ejerskab, udsteder de et certifikat, der giver adgang i tre år. Enheder, der er ansvarlige for centrale registre, besvarer enhver efterfølgende anmodning om adgang til oplysninger om reelt ejerskab fra den samme person inden for syv arbejdsdage.

7.   Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, kun kan afslå en anmodning om adgang til oplysninger om reelt ejerskab af en af følgende grunde:

Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, overvejer at anmode ansøgeren om yderligere oplysninger eller dokumenter, inden der gives afslag på en anmodning om adgang af de grunde, der er anført i første afsnit, litra a), b), c) og e). Hvis enheder, der er ansvarlige for centrale registre, anmoder om yderligere oplysninger, forlænges fristen for afgivelse af svar med syv arbejdsdage.

8.   Hvis enheder, der er ansvarlige for centrale registre, nægter at give adgang til oplysninger i henhold til stk. 7, kræver medlemsstaterne, at de underretter ansøgeren om årsagerne til afslaget og om deres ret til at klage. Den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, dokumenterer de skridt, der er taget for at vurdere anmodningen og indhente yderligere oplysninger i henhold til stk. 7, andet afsnit.

Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, kan tilbagekalde adgangen, hvis en eller flere af de grunde, der er anført i stk. 7, opstår eller bliver kendt af den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, efter at en sådan adgang er givet, herunder, hvor det er relevant, på grundlag af en tilbagekaldelse foretaget af en anden medlemsstats centrale register.

9.   Medlemsstaterne sikrer, at de har indført retsmidler eller administrative klagemuligheder med henblik på at anfægte afslaget eller tilbagekaldelsen af adgang i henhold til stk. 7.

10.   Medlemsstaterne sikrer, at enheder, der er ansvarlige for centrale registre, er i stand til at gentage kontrollen af den funktion eller beskæftigelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a), fra tid til anden og under alle omstændigheder ikke før 12 måneder efter, at der er givet adgang, medmindre den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, har rimelig grund til at antage, at den legitime interesse ikke længere består.

11.   Medlemsstaterne kræver, at personer, der har fået adgang i henhold til denne artikel, underretter den enhed, der er ansvarlig for det centrale register, om ændringer, der kan føre til ophør af en berettiget legitim interesse, herunder ændringer vedrørende deres funktion eller beskæftigelse.

12.   Medlemsstaterne kan vælge at gøre oplysninger om reelt ejerskab i deres centrale registre tilgængelige for ansøgerne mod betaling af et gebyr, som begrænses til det, der er strengt nødvendigt for at dække omkostningerne ved at sikre kvaliteten af oplysningerne i de pågældende registre og ved at gøre oplysningerne tilgængelige. Disse gebyrer fastsættes på en sådan måde, at den effektive adgang til oplysninger i de centrale registre ikke undergraves.