+Artikel 32
---+Artikel 32 1.
---+Artikel 32 2.
---+Artikel 32 3.
---+Artikel 32 4.
---+Artikel 32 5.
---+Artikel 32 6.
---+Artikel 32 7.
---+Artikel 32 8.
---+Artikel 32 9.

Artikel 32

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 32 1.
Finansielle tilsynsorganer underretter myndigheden, hvis situationen for en ikkeudvalgt forpligtet enhed med hensyn til dens overholdelse af forordning (EU) 2024/1624, forordning (EU) 2023/1113, eventuelle andre retlige bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af disse forordninger eller administrative retsakter udstedt af et tilsynsorgan, og dens eksponering for ML/TF-risici forværres hurtigt og betydeligt, navnlig hvis en sådan forringelse kan have en negativ indvirkning på flere medlemsstater eller Unionen som helhed eller underminere integriteten af Unionens finansielle system.
Artikel 32 2.

Myndigheden kan, hvis den har tegn på alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser begået af en ikkeudvalgt forpligtet enhed, anmode sit finansielle tilsynsorgan om at:

a) 

undersøge sådanne indikationer, som kunne vedrøre overtrædelser af EU-retten, og hvis den pågældende EU-ret består af direktiver eller udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder, overtrædelser af national ret, i det omfang den nationale lovgivning gennemfører direktiver eller udnytter de muligheder, som EU-retten giver medlemsstaterne, og

b) 

overveje at pålægge den pågældende enhed sanktioner i overensstemmelse med umiddelbart gældende EU-ret eller national ret til gennemførelse af direktiver for sådanne overtrædelser.

Myndigheden kan også i den sammenhæng, om nødvendigt, anmode et finansielt tilsynsorgan for en ikkeudvalgt forpligtet enhed om at vedtage en individuel afgørelse rettet til den pågældende enhed, hvor det pålægges den at iværksætte alle nødvendige tiltag for at opfylde dens forpligtelser i henhold til umiddelbart gældende EU-ret eller i henhold til national ret, i det omfang den gennemfører direktiver eller udnytter de muligheder, som EU-retten giver medlemsstaterne, herunder at ophøre med en given praksis. De i dette stykke omhandlede anmodninger må ikke hindre igangværende tilsynsforanstaltninger iværksat af det finansielle tilsynsorgan, som anmodningen er henvendt til.

Artikel 32 3.

En anmodning som omhandlet i stk. 2 kan indledes, hvis myndigheden ser tegn på en alvorlig, gentagen eller systematisk overtrædelse:

a) 

efter underretning fra finansielle tilsynsorganer i henhold til stk. 1

b) 

som følge af myndighedens egen indsamling af velunderbyggede oplysninger, eller

c) 

efter modtagelse af oplysninger fra EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer eller fra enhver anden pålidelig og troværdig informationskilde.

Artikel 32 4.
Det pågældende finansielle tilsynsorgan efterkommer enhver anmodning, der rettes til det i henhold til stk. 2, og underretter hurtigst muligt og senest ti arbejdsdage efter datoen for meddelelsen om en sådan anmodning myndigheden om de skridt, det har taget eller agter at tage for at efterkomme denne anmodning.
Artikel 32 5.
Hvis en anmodning, jf. stk. 2, ikke efterkommes, eller oplysningerne om de skridt, der er taget, eller de skridt, der agtes taget, ikke er givet til myndigheden senest ti arbejdsdage efter datoen for meddelelsen af anmodningen, kan myndigheden anmode Kommissionen om at give tilladelse til midlertidigt at overdrage de relevante opgaver og beføjelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, vedrørende direkte tilsyn med den ikkeudvalgte forpligtede enhed fra det pågældende finansielle tilsynsorgan til myndigheden.
Artikel 32 6.

En anmodning fra myndigheden til Kommissionen i henhold til stk. 5 skal indeholde:

a) 

en beskrivelse af de alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser af de umiddelbart gældende krav begået af en ikkeudvalgt forpligtet enhed og en forklaring af, hvorfor sådanne overtrædelser falder ind under myndighedens kompetenceområde i henhold til stk. 2 og 3

b) 

en begrundelse for, at anmodningen til det finansielle tilsynsorgan, jf. stk. 2, ikke førte til, at der blev truffet foranstaltninger inden for den tidsfrist, der er fastsat i stk. 4, herunder, hvor det er relevant, oplysningen om, at det finansielle tilsynsorgan ikke har givet et svar

c) 

en foreslået periode på højst tre år, hvor myndigheden vil udøve de relevante opgaver og beføjelser i forhold til den pågældende ikkeudvalgte forpligtede enhed

d) 

en beskrivelse af de foranstaltninger, som myndigheden agter at træffe over for den ikkeudvalgte forpligtede enhed ved overdragelsen af de relevante opgaver og beføjelser til at håndtere de alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser, der er omhandlet i stk. 2

e) 

enhver relevant kommunikation mellem myndigheden og det pågældende finansielle tilsynsorgan.

Artikel 32 7.
Med udgangspunkt i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 6, har Kommissionen en måned fra datoen for modtagelse af myndighedens anmodning til at vedtage en behørigt begrundet afgørelse om, hvorvidt den vil godkende overdragelsen af de relevante opgaver og beføjelser eller modsætte sig den. Afgørelsen meddeles myndigheden, som straks underretter det finansielle tilsynsorgan og den ikkeudvalgte forpligtede enhed herom. Europa-Parlamentet og Rådet underrettes om afgørelsen.
Artikel 32 8.
På den tiende arbejdsdag efter at afgørelsen, der tillader overførsel af opgaver og beføjelser i forbindelse med den ikkeudvalgte forpligtede enhed, er blevet meddelt myndigheden, anses den ikkeudvalgte forpligtede enhed for at være en udvalgt forpligtet enhed med henblik på udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, og de beføjelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, og artikel 17-23. Kommissionens afgørelse fastsætter en frist for udførelsen af disse opgaver og udøvelsen af disse beføjelser, hvorefter de automatisk overføres til det pågældende finansielle tilsynsorgan.
Artikel 32 9.
Efter høring af det pågældende finansielle tilsynsorgan kan myndigheden indgive en anmodning til Kommissionen om at forlænge anvendelsen af afgørelsen om tilladelse til overførsel af opgaver og beføjelser. Denne anmodning skal indgives mindst to måneder inden udløbet af den indledende periode.

Den i første afsnit omhandlede anmodning skal ledsages af følgende:

a) 

en beskrivelse af de foranstaltninger, som myndigheden har truffet over for den pågældende forpligtede enhed, og af de yderligere foranstaltninger, den agter at træffe

b) 

en begrundelse for, hvorfor disse resterende foranstaltninger afhjælper overtrædelser, der stadig henhører under myndighedens kompetence i henhold til stk. 2

c) 

en foreslået periode på højst tre år for den fortsatte varetagelse af de opgaver, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, og de beføjelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, og artikel 17-23

d) 

enhver relevant kommunikation mellem myndigheden og det pågældende finansielle tilsynsorgan.

Kommissionen træffer afgørelse om, hvorvidt forlængelsen skal indrømmes inden for den frist, der er angivet i stk. 7. En forlængelse i henhold til dette stykke kan kun bevilges én gang.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav