+Artikel 81 Rådgivning om kryptoaktiver og porteføljepleje af kryptoaktiver
---+Artikel 81 1.
---+Artikel 81 2.
---+Artikel 81 3.
---+Artikel 81 4.
---+Artikel 81 5.
---+Artikel 81 6.
---+Artikel 81 7.
---+Artikel 81 8.
---+Artikel 81 9.
---+Artikel 81 10.
---+Artikel 81 11.
---+Artikel 81 12.
---+Artikel 81 13.
---+Artikel 81 14.
---+Artikel 81 15.
|
Artikel 81 Rådgivning om kryptoaktiver og porteføljepleje af kryptoaktiver
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 81 1.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver, vurderer, om kryptoaktivtjenesterne eller kryptoaktiverne er egnede for deres kunder eller potentielle kunder, under hensyntagen til deres viden om og erfaring med at investere i kryptoaktiver, deres investeringsmål, herunder risikotolerance og deres finansielle situation, herunder deres evne til at bære tab.
|
|
Artikel 81 2.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver, skal i god tid, inden de yder rådgivning om kryptoaktiver, informere potentielle kunder om, hvorvidt rådgivningen:
a)
ydes på et uafhængigt grundlag
b)
er baseret på en bred eller en mere begrænset analyse af forskellige kryptoaktiver, herunder om rådgivningen er begrænset til kryptoaktiver udstedt eller udbudt af enheder, der har tætte forbindelser med udbyderen af kryptoaktivtjenester eller eventuelle andre juridiske eller økonomiske forbindelser, som f.eks. en kontraktmæssig forbindelse, som indebærer en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.
|
|
Artikel 81 3.
|
Hvis en udbyder af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver, underretter kunden om, at rådgivningen ydes på et uafhængigt grundlag, skal denne:
a)
vurdere et tilstrækkeligt udvalg af kryptoaktiver, der findes på markedet, og som skal være tilstrækkeligt forskellige til at sikre, at kundens investeringsmål kan opfyldes på passende vis, og som ikke må være begrænset til kryptoaktiver, der udstedes eller leveres af:
i)
den samme udbyder af kryptoaktivtjenester
ii)
enheder, der har tætte forbindelser med den samme udbyder af kryptoaktivtjenester, eller
iii)
andre enheder, som den samme udbyder af kryptoaktivtjenester har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med som f.eks. kontraktmæssige forbindelser, at det kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning
b)
ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser, der betales af tredjepart eller en person, der handler på tredjeparts vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til kunder.
Uanset første afsnit, litra b), er mindre naturalieydelser, der kan styrke kvaliteten af kryptoaktivtjenester, der leveres til en kunde, og som er af en størrelsesorden og art, som ikke svækker overholdelsen af en kryptoaktivtjenesteudbyders forpligtelse til at handle i kundens bedste interesse, tilladt i tilfælde, hvor de tydeligt oplyses til kunden.
|
|
Artikel 81 4.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver, giver desuden potentielle kunder oplysninger om alle udgifter og dertil knyttede gebyrer, herunder udgifter til rådgivning, hvor det er relevant, udgifter til de kryptoaktiver, der anbefales eller markedsføres over for kunden, og hvordan kunden kan betale for kryptoaktiverne, herunder også eventuelle tredjepartsbetalinger.
|
|
Artikel 81 5.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder porteføljepleje af kryptoaktiver, må ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser, der betales eller leveres af en udsteder, udbyder, person, der anmoder om optagelse til handel, eller enhver tredjepart eller en person, der handler på vegne af en tredjepart, i tilknytning til rådgivning om kryptoaktiver til deres kunder.
|
|
Artikel 81 6.
|
Hvis en udbyder af kryptoaktivtjenester underretter en kunde om, at dennes rådgivning ikke ydes på et uafhængigt grundlag, kan udbyderen modtage tilskyndelser, på betingelse af at betalingen eller ydelsen:
a)
skal øge kvaliteten af den relevante tjeneste til kunden, og
b)
ikke svækker overholdelsen af kryptoaktivtjenesteudbyderens forpligtelse til at handle ærligt, redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundernes bedste interesse.
Kunden er klart blevet oplyst om, at der foreligger et gebyr eller en ydelse, jf. stk. 4, eller hvis det ikke er muligt at konstatere beløbets størrelse, hvilken metode der er anvendt til beregning heraf, på en omfattende, nøjagtig og forståelig måde, før den pågældende kryptoaktivtjeneste er ydet.
|
|
Artikel 81 7.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver, sikrer, at fysiske personer, der yder rådgivning eller leverer oplysninger om kryptoaktiver eller en kryptoaktivtjeneste på deres vegne, har den nødvendige viden og kompetence til at efterkomme deres forpligtelser. Medlemsstaterne offentliggør de kriterier, som anvendes til at vurdere en sådan viden og kompetence.
|
|
Artikel 81 8.
|
I forbindelse med den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, indhenter udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver, fra deres kunder eller potentielle kunder de nødvendige oplysninger om deres kendskab til og erfaring med investeringer, herunder i kryptoaktiver, deres investeringsmål, herunder risikotolerance, deres finansielle situation, herunder deres evne til at bære tab, og deres grundlæggende forståelse af de risici, der er forbundet med køb af kryptoaktiver, således at udbydere af kryptoaktivtjenester kan anbefale kunder eller potentielle kunder, om kryptoaktiverne er egnede for dem og navnlig er i overensstemmelse med deres risikotolerance og evne til at bære tab.
|
|
Artikel 81 9.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver, advarer kunder eller potentielle kunder om, at:
a)
værdien af kryptoaktiver kan variere
b)
kryptoaktiverne kan medføre fuldstændige eller delvise tab
c)
kryptoaktiverne muligvis ikke er likvide
d)
kryptoaktiverne i givet fald ikke er omfattet af investorgarantiordningerne i direktiv 97/9/EF
e)
kryptoaktiverne ikke er omfattet af indskudsgarantiordningerne i direktiv 2014/49/EU.
|
|
Artikel 81 10.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver, fastlægger, opretholder eller gennemfører politikker og procedurer, der sætter dem i stand til at indsamle og vurdere alle de oplysninger, der er nødvendige for at foretage den vurdering, som er omhandlet i stk. 1, af hver enkelt kunde. De træffer alle rimelige foranstaltninger til at sikre, at de indhentede oplysninger om deres kunder eller potentielle kunder er pålidelige.
|
|
Artikel 81 11.
|
Hvis kunderne ikke fremlægger de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 8, eller hvis udbydere af kryptoaktivtjenester, som yder rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver, finder, at kryptoaktivtjenesterne eller kryptoaktiverne ikke er egnede for deres kunder, anbefaler de hverken sådanne kryptoaktivtjenester eller kryptoaktiver eller påbegynder ydelsen af porteføljepleje af sådanne kryptoaktiver.
|
|
Artikel 81 12.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver, skal regelmæssigt for hver enkelt kunde gennemgå den i stk. 1 omhandlede egnethedsvurdering mindst hvert andet år efter den indledende vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med nævnte stykke.
|
|
Artikel 81 13.
|
Når egnethedsvurderingen i stk. 1 eller gennemgangen heraf i henhold til stk. 12 er foretaget, forelægger udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver, kunderne en rapport om egnethed, hvori det præciseres, hvilken rådgivning der er ydet, og hvordan denne rådgivning opfylder kundernes præferencer, mål og øvrige karakteristika. Denne rapport udarbejdes og meddeles kunderne i et elektronisk format. Rapporten skal som minimum:
a)
indeholde ajourførte oplysninger om den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, og
b)
indeholde en kort beskrivelse af den rådgivning, der er givet.
Den i første afsnit omhandlede egnethedsrapport skal tydeliggøre, at rådgivningen er baseret på kundens kendskab til og erfaring med investering i kryptoaktiver, kundens investeringsmål, risikotolerance, finansielle situation og evne til at bære tab.
|
|
Artikel 81 14.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder porteføljepleje af kryptoaktiver, forelægger periodiske rapporter for deres kunder i et elektronisk format om de porteføljeplejeaktiviteter, der udføres på deres vegne. Disse periodiske rapporter skal indeholde en rimelig og afbalanceret gennemgang af de udførte aktiviteter og af porteføljens resultater i rapporteringsperioden, en ajourført erklæring om, hvordan de udførte aktiviteter opfylder kundens præferencer, mål og øvrige karakteristika samt ajourførte oplysninger om den egnethedsvurdering, der er omhandlet i stk. 1, eller gennemgangen heraf, som er omhandlet i stk. 12. Den periodiske rapport, der er omhandlet i første afsnit, forelægges hver tredje måned, undtagen i tilfælde, hvor en kunde har adgang til et onlinesystem, hvor ajourførte værdiansættelser af kundens portefølje og ajourførte oplysninger om den egnethedsvurdering, der er omhandlet i stk. 1, kan tilgås, og kryptoaktivtjenesteudbyderen har dokumentation for, at kunden har tilgået en værdiansættelse mindst én gang i løbet af det relevante kvartal. Et sådant onlinesystem betragtes som et elektronisk format.
|
|
Artikel 81 15.
|
Senest den 30. december 2024 udsteder ESMA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010, der præciserer:
▼C1
a)
kriterierne for vurdering af viden og kompetencer i overensstemmelse med stk. 7
▼B
b)
de oplysninger, der er omhandlet i stk. 8, og
c)
formatet af den periodiske rapport, der er omhandlet i stk. 14.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|