Artikel 98
Samarbejde med andre myndigheder
Hvis en udbyder, en person, der anmoder om optagelse til handel, en udsteder af en aktivbaseret token eller e-pengetoken eller en udbyder af kryptoaktivtjenester udfører andre aktiviteter end dem, der er omfattet af denne forordning, samarbejder de kompetente myndigheder med de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med eller overvågningen af sådanne andre aktiviteter, der er fastsat i den relevante EU-ret eller nationale ret, herunder skattemyndigheder og relevante tilsynsmyndigheder fra tredjelande.