|
+Artikel 16 5. |
Artikel 16 5.Senest seks måneder efter den dato, på hvilken investeringsanmodningen blev modtaget af den sidste af de relevante nationale regulerende myndigheder, træffer disse myndigheder efter høring af projektiværksætterne fælles koordinerede afgørelser om fordelingen af de effektivt afholdte investeringsomkostninger, der skal afholdes af hver systemoperatør for projektet, og om indregning heraf i tarifferne eller om afslag på investeringsanmodningen som helhed eller på en del af den, hvis det i den fælles analyse af de relevante nationale regulerende myndigheder konkluderes, at projektet som helhed eller en del af det ikke sikrer en betydelig nettofordel i nogen af de relevante nationale regulerende myndigheders medlemsstater. De relevante nationale regulerende myndigheder indregner de relevante effektivt afholdte investeringsomkostninger i tarifferne, som fastlagt i den i stk. 11 omhandlede henstilling, i overensstemmelse med fordelingen af de investeringsomkostninger, der skal afholdes af hver systemoperatør for projektet. For så vidt angår projekter på deres respektive medlemsstaters områder, vurderer de relevante nationale regulerende myndigheder derefter, efter behov, hvorvidt der kan opstå spørgsmål om økonomisk overkommelighed som følge af indregningen af investeringsomkostningerne i tarifferne. Når de relevante nationale regulerende myndigheder fordeler omkostninger, tager de hensyn til følgende faktiske eller skønnede:
a)
overbelastningsafgifter eller øvrige afgifter
b)
indtægter, der stammer fra den kompensationsordning mellem TSO'erne, der er fastsat i artikel 49 i forordning (EU) 2019/943. Ved afgørelsen om grænseoverskridende omkostningsfordeling tages der hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved projekterne i de berørte medlemsstater og behovet for at sikre en stabil finansieringsramme for udviklingen af projekter af fælles interesse, samtidig med at behovet for finansiel støtte minimeres. Ved afgørelsen om grænseoverskridende omkostningsfordeling søger de relevante nationale regulerende myndigheder efter at have hørt de berørte TSO'er at opnå en fælles overenskomst, der er baseret på, men ikke begrænset til de i denne artikels, stk. 4, første afsnit, litra a) og b), specificerede oplysninger. Vurderingen af disse skal omfatte alle relevante scenarier som omhandlet i artikel 12 og andre scenarier for netudviklingsplanlægning og muliggøre en robust analyse af, hvor meget projektet af fælles interesse bidrager til Unionens energipolitiske mål om dekarbonisering, markedsintegration, konkurrence, bæredygtighed og forsyningssikkerhed. Hvis der anvendes yderligere scenarier, skal disse være i overensstemmelse med Unionens 2030-mål for energi og klima og dens 2050-mål om klimaneutralitet og bør underkastes høring og kontrol på samme niveau som den i artikel 12 fastlagte proces. Begrænser et projekt af fælles interesse negative eksternaliteter såsom »loop flows«, og gennemføres dette projekt af fælles interesse i den medlemsstat, hvor den negative eksternalitet har sin oprindelse, betragtes en sådan begrænsning ikke som en grænseoverskridende fordel og danner derfor ikke grundlag for at fordele omkostninger til TSO'en i de medlemsstater, der er berørt af disse negative eksternaliteter. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|