+Artikel 34 Revision
---+Artikel 34 1.
---+Artikel 34 1a.
---+Artikel 34 2.
|
Artikel 34 Revision
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 34 1.
|
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 med henblik på at ændre bilag I for så vidt angår de relevante KN-koder for relevante produkter, som indeholder, er blevet fodret med eller er fremstillet ved brug af relevante råvarer.
|
|
Artikel 34 1a.
|
Kommissionen foretager senest den 30. april 2026 en gennemgang af denne forordning med henblik på forenkling og forelægger på grundlag heraf en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, ledsaget, hvor det er relevant, af et lovgivningsforslag.
|
|
Artikel 34 2.
|
Kommissionen foretager senest den 30. juni 2030 og derefter hvert femte år en generel revision af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, ledsaget, hvor det er relevant, af et lovgivningsforslag. Den første rapport skal på grundlag af specifikke undersøgelser indeholde en evaluering af bl.a.:
a)
behovet for og gennemførligheden af yderligere handelsfremmende værktøjer – navnlig for de LDC-lande, der i høj grad påvirkes af denne forordning, og de lande eller dele heraf, der er klassificeret som standard- eller højrisikolande – for at støtte opfyldelsen af denne forordnings mål
b)
denne forordnings indvirkning på landbrugere, navnlig mindre landbrugere, oprindelige folk og lokalsamfund, og det eventuelle behov for yderligere støtte til omstillingen til bæredygtige forsyningskæder, og så de mindre landbrugere kan opfylde kravene i denne forordning
c)
den yderligere udvidelse af definitionen af »skovforringelse« på grundlag af en tilbundsgående analyse og under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort i internationale drøftelser om spørgsmålet
d)
tærsklen for obligatorisk anvendelse af polygoner som omhandlet i artikel 2, nr. 28), under hensyntagen til dens indvirkning på bekæmpelsen af skovrydning og skovforringelse
e)
ændringer i handelsmønstrene for de relevante råvarer og relevante produkter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, når disse ændringer kunne være et tegn på en omgåelsespraksis
f)
en vurdering af, om de tilsyn, der er foretaget, har været effektive til at sikre, at relevante råvarer og relevante produkter, der gøres tilgængelige på markedet eller eksporteres, overholder artikel 3
g)
en mulig udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte andre træbevoksede områder og en mulig udsættelse af den skæringsdato, der er omhandlet i artikel 2, nr. 13), med henblik på at minimere Unionens bidrag til naturlige økosystemers omlægning og forringelse
h)
en mulig udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte andre naturlige økosystemer, herunder andre arealer med stort kulstoflager og med høj biodiversitetsværdi, f.eks. græsarealer, tørveområder og vådområder
i)
de relevante råvarers indvirkning på skovrydning og skovforringelse, som det fremgår af videnskabelig dokumentation, og under hensyntagen til ændringer i forbruget, herunder behovet og muligheden for at udvide denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte yderligere råvarer, herunder majs, og for at ændre eller udvide listen over relevante produkter, herunder den mulige optagelse af biobrændstoffer (HS-kode 382600) i bilag I
j)
finansielle institutioners rolle i forebyggelsen af finansielle strømme, der direkte eller indirekte bidrager til skovrydning og skovforringelse, og behovet for at fastsætte specifikke forpligtelser for finansielle institutioner i EU-retsakter
k)
den rolle, som operatører i efterfølgende led i forsyningskæden og forhandlere spiller med hensyn til at sikre, at forsyningskæder er skovrydningsfrie, og at denne forordning opfylder sine mål
l)
den rolle, som mikroprimæroperatører og små primæroperatører spiller med hensyn til at sikre, at produktionen er skovrydningsfri, og at denne forordning opfylder sine mål, samt den mulige risiko for omgåelse.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|