7. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber vurderer, om deres forebyggende genopretningsplaner er troværdige og kan gennemføres, navnlig det i stk. 8 omhandlede sæt af indikatorer og de afhjælpende foranstaltninger, i forhold til en række scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, som er relevante for forsikrings- eller genforsikringsselskabets særlige omstændigheder, heriblandt hændelser, der berører hele systemet, idiosynkratiske hændelser, som forårsager stress og med al sandsynlighed får stor indvirkning på deres aktiv- og passivprofil, og kombinationer af sådanne hændelser, som forårsager stress.