2. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne i afviklingskollegier udarbejder og opretholder koncernafviklingsplaner i samarbejde med de i stk. 1, andet afsnit, litra b), omhandlede afviklingsmyndigheder og efter høring af de berørte tilsynsmyndigheder, som er medlemmer af eller deltager i det tilsynskollegium, der er omhandlet i artikel 248, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF. Koncernafviklingsmyndighederne kan efter eget skøn, og forudsat at de efterlever de fortrolighedskrav, som er fastsat i dette direktivs artikel 80, inddrage afviklingsmyndighederne i tredjelande, i hvis jurisdiktioner koncernen har etableret datterforsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber eller væsentlige filialer som defineret i henhold til artikel 248, stk. 8, i direktiv 2009/138/EF, i udarbejdelsen og opretholdelsen af koncernafviklingsplaner.