Artikel 17 Fælles afgørelser

1.   De koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne, koncernafviklingsmyndighederne og afviklingsmyndighederne bestræber sig på at nå frem til de fælles afgørelser, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, artikel 11, stk. 4, og artikel 16, stk. 4, alt efter hvad der er relevant, inden for fire måneder efter datoen for:

EIOPA kan efter anmodning fra en tilsynsmyndighed eller en afviklingsmyndighed bistå de koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne, koncernafviklingsmyndighederne og afviklingsmyndighederne med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2.   Foreligger der ikke en fælles afgørelse inden for den i stk. 1, første afsnit, indledningen, omhandlede periode om nogle af følgende spørgsmål, træffer den koncerntilsynsførende eller koncernafviklingsmyndigheden, alt efter hvad der er relevant, sin egen afgørelse herom:

Den afgørelse, som den koncerntilsynsførende eller koncernafviklingsmyndigheden træffer, alt efter hvad der er relevant, skal være fuldt ud begrundet og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som er fremsat af andre tilsynsmyndigheder eller afviklingsmyndigheder, alt efter hvad der er relevant, i løbet af den i stk. 1, første afsnit, indledningen, omhandlede periode. Afgørelsen skal forelægges det endelige moderselskab og de øvrige berørte myndigheder.

3.   Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra tilsynsmyndighederne eller afviklingsmyndighederne inden for den i stk. 1, første afsnit, indledningen, omhandlede periode om nogle af følgende spørgsmål, træffer hvert datterselskabs tilsynsmyndighed eller afviklingsmyndighed, alt efter hvad der er relevant, sin egen afgørelse herom:

4.   Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra afviklingsmyndighederne om vedtagelse af koncernafviklingsplanen, jf. artikel 11, stk. 4, inden for den i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, indledningen, omhandlede periode, træffer hver afviklingsmyndighed med ansvar for et datterselskab sin egen afgørelse og udarbejder og sørger for at ajourføre en afviklingsplan for de enheder, der hører under dens jurisdiktion. Hver afviklingsmyndighed meddeler sin afgørelse til de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet.

5.   Hver af afgørelserne fra tilsynsmyndighederne eller afviklingsmyndighederne skal i overensstemmelse med stk. 3 eller 4 være fuldt ud begrundede og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som er fremsat af andre tilsynsmyndigheder, afviklingsmyndigheder, koncerntilsynsførende eller koncernafviklingsmyndigheder, alt efter hvad der er relevant.

6.   Tilsynsmyndigheder eller afviklingsmyndigheder, som ikke er uenige i en afgørelse som omhandlet i stk. 3 og 4, kan træffe en fælles afgørelse om en forebyggende koncerngenopretningsplan eller koncernafviklingsplan, som omfatter koncernenheder, der hører under deres jurisdiktioner.

7.   Hvis en af de berørte tilsynsmyndigheder eller afviklingsmyndigheder ved udløbet af den i stk. 1, første afsnit, indledningen, omhandlede periode på fire måneder har indbragt en sag for EIOPA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udskyder den berørte koncerntilsynsførende, koncernafviklingsmyndighed, tilsynsmyndighed eller afviklingsmyndighed sin afgørelse, jf. nærværende artikels stk. 2, 3 og 4, og afventer den afgørelse, som EIOPA måtte træffe i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 19, stk. 3, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Den i stk. 1, første afsnit, indledningen, omhandlede periode anses for at være forligsfasen, jf. nævnte forordnings artikel 19, stk. 2. EIOPA træffer afgørelse inden for én måned. Efter udløbet af den i stk. 1, første afsnit, indledningen, omhandlede periode, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EIOPA. Foreligger der ikke en afgørelse fra EIOPA inden for én måned efter indbringelse af sagen for EIOPA, er det afgørelsen fra den koncerntilsynsførende, koncernafviklingsmyndigheden, tilsynsmyndigheden eller afviklingsmyndigheden for koncernen eller datterselskabet på individuelt plan, alt efter hvad der er relevant, som finder anvendelse.

8.   De fælles afgørelser, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, artikel 11, stk. 4, artikel 16, stk. 4, og nærværende artikels stk. 6, og de afgørelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, 3 og 4, anerkendes som endelig og anvendes af tilsynsmyndighederne eller afviklingsmyndighederne i den berørte medlemsstat.

9.   Når der træffes fælles afgørelser i henhold til artikel 11, stk. 4, og, for så vidt angår koncernafviklingsplaner, nærværende artikels stk. 6, og når en afviklingsmyndighed vurderer, at genstanden for en uenighed vedrørende koncernafviklingsplaner kan få indvirkning på dens medlemsstats finanspolitiske ansvar, iværksætter koncernafviklingsmyndigheden en ny vurdering af koncernafviklingsplanen.