1. De koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne, koncernafviklingsmyndighederne og afviklingsmyndighederne bestræber sig på at nå frem til de fælles afgørelser, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, artikel 11, stk. 4, og artikel 16, stk. 4, alt efter hvad der er relevant, inden for fire måneder efter datoen for:
|
a)
|
den koncerntilsynsførendes fremsendelse af den forebyggende koncerngenopretningsplan i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6
|
|
b)
|
koncernafviklingsmyndighedens fremsendelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, andet afsnit
|
|
c)
|
forelæggelsen af eventuelle bemærkninger eller forslaget til alternative foranstaltninger fra det endelige moderselskab eller ved udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, hvis denne udløber først.
|
EIOPA kan efter anmodning fra en tilsynsmyndighed eller en afviklingsmyndighed bistå de koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne, koncernafviklingsmyndighederne og afviklingsmyndighederne med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1094/2010.