+Artikel 31 6

Artikel 31 6

6.   Medlemsstaterne sikrer, hvis tilsynsmyndigheden ikke har gennemført den i stk. 5 omhandlede vurdering fra datoen for overførslen, at følgende finder anvendelse:

a)

en sådan overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til køberen skal have øjeblikkelig retsvirkning

b)

under vurderingsperioden og under en eventuel afhændelsesperiode som omhandlet i litra f) suspenderes køberens stemmeret, der er knyttet til sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, og stemmeretten tildeles alene afviklingsmyndigheden, som ikke har pligt til at udøve en sådan stemmeret, og som ikke på nogen måde kan drages til ansvar for at udøve eller afstå fra at udøve en sådan stemmeret

c)

under vurderingsperioden og under en eventuel afhændelsesperiode som omhandlet i litra f) finder de sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelser af krav til erhvervelser eller afhændelser af kvalificerede andele, jf. artikel 62 i direktiv 2009/138/EF, ikke anvendelse på en sådan overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter

d)

straks efter afslutningen af sin vurdering giver tilsynsmyndigheden afviklingsmyndigheden og køberen skriftlig underretning om, hvorvidt den godkender eller i henhold til artikel 58, stk. 4, i direktiv 2009/138/EF modsætter sig en sådan overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til køberen

e)

hvis tilsynsmyndigheden godkender en sådan overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til køberen, anses den til sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter knyttede stemmeret for i fuldt omfang at være tildelt køberen umiddelbart efter, at afviklingsmyndigheden eller køberen har modtaget en sådan godkendelsesmeddelelse fra tilsynsmyndigheden

f)

hvis tilsynsmyndigheden modsætter sig en sådan overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til køberen, gælder følgende:

i)

den til sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter knyttede stemmeret, jf. litra b), har fuld retskraft og -virkning

ii)

afviklingsmyndigheden kan kræve, at køberen afhænder sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter inden for en af afviklingsmyndigheden fastsat afhændelsesperiode under hensyntagen til de gældende markedsvilkår

iii)

hvis køberen ikke efterkommer det i nr. ii) fastsatte krav, kan tilsynsmyndigheden med afviklingsmyndighedens samtykke pålægge køberen sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelser af krav til erhvervelser eller afhændelser af kvalificerede andele, jf. artikel 62 i direktiv 2009/138/EF.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav