5. EIOPA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere indholdet af de i stk. 1 omhandlede kontraktbestemmelser, idet den tager hensyn til de forskellige forretningsmodeller for de enheder, der er omhandlet heri.
EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. juli 2027.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.