+Artikel 101 1.

Artikel 101 1.

Depositarens ansvar som omhandlet i artikel 21, stk. 12, andet afsnit, i direktiv 2011/61/EU aktiveres ikke, forudsat at depositaren kan bevise, at alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Hændelsen, der medførte tabet, ikke er resultatet af en handling eller undladelse fra depositarens side eller tredjemandens side, til hvem opbevaringen af finansielle instrumenter opbevaret i depot i henhold til artikel 21, stk. 8, litra a), i direktiv 2011/61/EU er delegeret.

b) 

Depositaren ikke med rimelighed kunne have forhindret forekomsten af hændelsen, der medførte tabet, trods indførelsen af alle forholdsregler, der påhviler en omhyggelig depositar som afspejlet i branchens almindelige praksis.

c) 

Depositaren ikke kunne have forhindret tabet trods stringente og omfattende due diligence-procedurer.

Denne betingelse kan anses for at være opfyldt, hvis depositaren har sikret sig, at depositaren og tredjemanden, til hvem opbevaring af finansielle instrumenter opbevaret i depot i henhold til artikel 21, stk. 8, litra a), i direktiv 2011/61/EU er delegeret, har truffet alle følgende foranstaltninger:

i) 

indfører, gennemfører, benytter og til enhver tid anvender strukturer og procedurer og sikrer ekspertise, der er tilstrækkelig og står i et passende forhold til arten og kompleksiteten af AIF'ens aktiver for rettidigt at identificere og løbende overvåge eksterne hændelser, som kan medføre tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot

ii) 

løbende vurderer, hvorvidt nogen af de efter nr. i) identificerede hændelser udgør en væsentlig risiko for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot

iii) 

oplyser FAIF'en om de identificerede væsentlige risici og træffer passende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt, for at forhindre eller begrænse tabet af finansielle instrumenter opbevaret i depot, hvis reelle eller potentielle eksterne hændelser er identificeret, som menes at udgøre en væsentlig risiko for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav