+Artikel 18a
---+Artikel 18a 1.
---+Artikel 18a 2.
---+Artikel 18a 3.
---+Artikel 18a 4.
---+Artikel 18a 5.

Artikel 18a

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 18a 1.
Medlemsstaterne sikrer, at som minimum de likviditetsstyringsværktøjer, der er angivet i bilag IIA, er tilgængelige for investeringsinstitutter.
Artikel 18a 2.
Et investeringsinstitut vælger mindst to relevante likviditetsstyringsværktøjer fra listen i bilag IIA, punkt 2-8, efter at have foretaget en egnethedsvurdering af disse værktøjer for så vidt angår dets tilstræbte investeringsstrategi, dets likviditetsprofil og dets indløsningspolitik. Investeringsinstituttet inkluderer disse værktøjer i dets fondsbestemmelser eller vedtægter med henblik på eventuel anvendelse i investeringsinstituttets investorers interesse. Dette valg må ikke kun omfatte de værktøjer, der er omhandlet i bilag IIA, punkt 5 og 6.

Som en undtagelse fra det første afsnit, kan et investeringsinstitut vælge kun ét likviditetsstyringsværktøj fra listen i bilag IIA, punkt 2-8, hvis det pågældende investeringsinstitut er godkendt som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 ( 16 ).

Investeringsinstituttet implementerer detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj samt operationelle og administrative ordninger for anvendelse af det pågældende værktøj. Det i første og andet afsnit omhandlede valg og de detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering meddeles de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland.

Indløsning i naturalier som omhandlet i bilag IIA, punkt 8, kan kun aktiveres for at opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer, og hvis indløsningen i naturalier svarer til en pro rata-andel af investeringsinstituttets aktiver.

Uanset dette stykkes fjerde afsnit skal indløsningen i naturalier ikke svare til en pro rata-andel af investeringsinstituttets aktiver, hvis investeringsinstituttet udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med investeringsinstituttets investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, og hvis det pågældende investeringsinstitut er en exchange-traded fund som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46), i direktiv 2014/65/EU.

Artikel 18a 3.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere kendetegnene ved de i bilag IIA angivne likviditetsstyringsværktøjer.

Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til investeringsinstitutters forskellige investeringsstrategier og underliggende aktiver. Disse standarder begrænser ikke investeringsinstitutters mulighed for at anvende ethvert relevant likviditetsstyringsværktøj på alle aktivklasser, jurisdiktioner og markedsforhold.

Artikel 18a 4.
Senest den 16. april 2025 udarbejder ESMA retningslinjer for investeringsinstitutters valg og justering af likviditetsstyringsværktøjer med henblik på likviditetsrisikostyring og afbødning af risici for den finansielle stabilitet. Disse retningslinjer anerkender, at hovedansvaret for likviditetsrisikostyringen stadig ligger hos investeringsinstitutterne. De skal omfatte oplysninger om, under hvilke omstændigheder side pockets, jf. bilag IIA, punkt 9, kan aktiveres. De giver tilstrækkelig tid til tilpasning, før de finder anvendelse, navnlig for eksisterende investeringsinstitutter.
Artikel 18a 5.
ESMA forelægger de i stk. 3 omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 16. april 2025.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i stk. 3 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav