|
+BILAG XI GENERELLE REGLER FOR TILPASNING AF STANDARDTESTPROGRAMMET I BILAG VII-X |
BILAG XI GENERELLE REGLER FOR TILPASNING AF STANDARDTESTPROGRAMMET I BILAG VII-X
BILAG XI GENERELLE REGLER FOR TILPASNING AF STANDARDTESTPROGRAMMET I BILAG VII-X Bilag VII-X indeholder oplysningskravene for alle stoffer, der fremstilles eller importeres i mængder på:
—
1 ton eller derover i henhold til artikel 12, stk. 1, litra a)
—
10 tons eller derover i henhold til artikel 12, stk. 1, litra c)
—
100 tons eller derover i henhold til artikel 12, stk. 1, litra d)
—
1 000 tons eller derover i henhold til artikel 12, stk. 1, litra e).
Ud over de særlige muligheder i kolonne 2 i bilag VII-X kan en registrant tilpasse standardtestprogrammet i henhold til de generelle regler i punkt 1 i dette bilag. Agenturet kan i forbindelse med dossiervurdering give tilladelse til disse tilpasninger til standardtestprogrammet. De særlige krav til nanoformer i dette bilag finder anvendelse, uden at det berører kravene til andre former af et stof. 1. BETINGELSER FOR UNDTAGELSE FOR TESTNING 1.1. Anvendelse af foreliggende data Data genereret fra og med den 1. juni 2008 betragtes ikke som foreliggende data og er ikke omfattet af de generelle regler for tilpasning, der er fastsat i dette punkt (1.1). 1.1.1. Data vedrørende fysisk-kemiske egenskaber fra forsøg, der ikke er udført i henhold til de forsøgsmetoder, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3 Data anses for ækvivalente med data fremskaffet ved de tilsvarende forsøgsmetoder, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1)
dataene er tilstrækkelige til brug for klassificering, mærkning og/eller risikovurdering
2)
der gives tilstrækkelig dokumentation til at vurdere, om den pågældende undersøgelse er fyldestgørende, og
3)
dataene er valide for den effektparameter, der undersøges, og undersøgelsen udføres med en acceptabel kvalitetssikring. 1.1.2. Data vedrørende sundheds- og miljøegenskaber fra forsøg, der ikke er udført i henhold til GLP eller forsøgsmetoderne i artikel 13, stk. 3 Data anses for ækvivalente med data fremskaffet ved de tilsvarende forsøgsmetoder, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1)
dataene er tilstrækkelige til brug for klassificering, mærkning og/eller risikovurdering
2)
der er en tilstrækkelig og pålidelig dækning af de nøgleparametre, der skal undersøges i de tilsvarende forsøgsmetoder, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3
3)
eksponeringsvarigheden svarer til eller er længere end i de tilsvarende forsøgsmetoder, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, hvis eksponeringsvarighed er en relevant parameter, og
4)
der gives tilstrækkelig og pålidelig dokumentation for den pågældende undersøgelse. 1.1.3. Historiske oplysninger om effekter på mennesker Historiske oplysninger om effekter på mennesker såsom epidemiologiske undersøgelser af eksponerede befolkningsgrupper, data vedrørende uheldsbetinget eller erhvervsmæssig eksponering samt kliniske undersøgelser skal tages i betragtning. For en given sundhedsvirkning afhænger dataenes vægt bl.a. af analysens art og de omfattede parametre samt af responsens størrelsesorden og specificitet og dermed virkningens forudsigelighed. Følgende kriterier anvendes til vurdering af, om dataene er tilstrækkelige:
1)
korrekt udvælgelse og karakterisering af eksponerede grupper og kontrolgrupper
2)
tilstrækkelig karakterisering af eksponeringen
3)
tilstrækkelig lang tids opfølgning med henblik på sygdomsforekomst
4)
valideret metode til iagttagelse af virkningen
5)
behørig hensyntagen til bias og confoundere og
6)
god statistisk pålidelighed til at underbygge konklusionen. I alle tilfælde fremlægges tilstrækkelig og pålidelig dokumentation. Hvis nanoformer er omfattet af registreringen, skal ovennævnte tilgang vedrøre nanoformerne separat. 1.2. Bevisvægt (»weight of evidence«) »Weight of evidence« er tilstrækkelig, når oplysninger fra flere uafhængige kilder tilsammen giver mulighed for i kraft af en velunderbygget begrundelse at drage en konklusion om oplysningskravet, skønt oplysningerne fra hver enkelt kilde isoleret set er utilstrækkelige til at opfylde oplysningskravet. Begrundelsen skal tage hensyn til de oplysninger, der ellers ville være fremgået af den undersøgelse, som normalt skal udføres for at opfylde dette oplysningskrav. Der kan også være tilstrækkelig »Weight of evidence« fra anvendelsen af nyligt udviklede forsøgsmetoder, der endnu ikke indgår i de forsøgsmetoder, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, hvilket fører til en velunderbygget begrundelse for, at de tilvejebringer oplysninger, der gør det muligt at nå frem til en konklusion mht. oplysningskravet. »Weight of evidence« kan føre til den konklusion, at et stof har eller ikke har en bestemt egenskab. Når der foreligger tilstrækkelig »weight of evidence«, er oplysningskravet opfyldt. Yderligere forsøg med hvirveldyr skal undlades, og yderligere forsøg, som ikke omfatter hvirveldyr, må undlades. De forelagte oplysninger skal under alle omstændigheder være tilstrækkelige med henblik på klassificering, mærkning og/eller risikovurdering, og der skal forelægges tilstrækkelig og pålidelig dokumentation, herunder:
—
fyldestgørende undersøgelsesresuméer af de undersøgelser, der anvendes som oplysningskilder
—
en begrundelse, der redegør for, hvorfor kilderne til oplysningerne tilsammen fører til en konklusion om oplysningskravet.
Hvis nanoformer er omfattet af registreringen, skal ovennævnte tilgang vedrøre nanoformerne separat. 1.3. Kvalitative eller kvantitative struktur-aktivitets-relationer ((Q)SAR) Resultater opnået ved hjælp af valide modeller for kvalitative eller kvantitative struktur-aktivitets-relationer ((Q)SAR) kan vise, om en bestemt farlig egenskab er til stede eller ikke. Resultater af (Q)SAR kan anvendes i stedet for forsøg, når følgende betingelser er opfyldt:
—
resultaterne er opnået ved hjælp af en (Q)SAR-model, hvis videnskabelige validitet er godtgjort
—
stoffet hører under (Q)SAR-modellens anvendelsesområde (domæne)
—
resultaterne er tilstrækkelige til brug for klassificering, mærkning og/eller risikovurdering, og
—
der gives tilstrækkelig og pålidelig dokumentation for den anvendte metode.
Agenturet vil i samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og interesserede parter udarbejde og give vejledning i vurdering af, hvilke (Q)SAR-modeller der opfylder disse betingelser, og give eksempler. Hvis nanoformer er omfattet af registreringen, skal ovennævnte tilgang vedrøre nanoformerne separat. 1.4. In vitro-metoder Resultater opnået ved hjælp af egnede in vitro-metoder kan vise, om en bestemt farlig egenskab er til stede, eller være vigtige i forbindelse med en mekanistisk forståelse, der kan være vigtig for vurderingen. I denne sammenhæng menes med »egnede«, at metoderne er tilstrækkelige i henhold til internationalt vedtagne kriterier for testudvikling (f.eks. ECVAM's (Europæisk Center for Validering af Alternative Metoder) kriterier for at lade en test indgå i prævalideringsprocessen). Afhængigt af den potentielle risiko kan der være behov for øjeblikkelig bekræftelse, der kræver testning ud over de oplysninger, der kræves i bilag VII eller VIII, eller foreslået bekræftelse, der kræver testning ud over de oplysninger, der kræves i bilag IX eller X for det pågældende mængdeinterval. Hvis resultaterne af sådanne in vitro-metoder ikke viser en bestemt farlig egenskab, skal den relevante test alligevel udføres for det relevante mængdeinterval for at bekræfte det negative resultat, medmindre testning ikke kræves efter bilag VII-X eller de øvrige regler i dette bilag. En sådan bekræftende testning kan undlades, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1)
resultaterne er opnået med en in vitro-metode, hvis videnskabelige validitet er fastslået ved en valideringsundersøgelse i overensstemmelse med internationalt vedtagne valideringsprincipper
2)
resultaterne er tilstrækkelige til brug for klassificering, mærkning og/eller risikovurdering, og
3)
der gives tilstrækkelig og pålidelig dokumentation for den anvendte metode. Hvis nanoformer er omfattet af registreringen, skal ovennævnte tilgang i nr. 1)-3) vedrøre nanoformerne separat. 1.5. Kategorisering af stoffer og analogislutninger (»read-across«) Stoffer, hvis fysisk-kemiske, toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber kan forventes at ligne hinanden eller følge samme mønster på grund af deres strukturelle lighed, kan betragtes som en gruppe eller kategori af stoffer. Anvendelsen af gruppebegrebet forudsætter, at de fysisk-kemiske egenskaber, sundhedsvirkningerne og miljøvirkningerne eller stoffernes skæbne i miljøet kan forudsiges ved interpolation fra data for et eller flere referencestoffer i gruppen til de andre stoffer i gruppen (read-across-metoden eller analogislutning). Derved undgås det, at der skal udføres forsøg for hvert stof for hver effektparameter. Hvis nanoformer er omfattet af registreringen, skal ovennævnte tilgang vedrøre nanoformerne separat. Ved gruppering af forskellige nanoformer af samme stof må den molekylære strukturelle lighed ikke i sig selv tjene som begrundelse. Hvis nanoformer, der er omfattet af en registrering, grupperes eller anbringes i en »kategori« med andre former, herunder andre nanoformer, af stoffet i samme registrering, gælder ovenstående forpligtelser på samme måde. Lighederne må baseres på følgende:
1)
en fælles funktionel gruppe
2)
fælles udgangsstoffer (precursors) og/eller sandsynlighed for fælles nedbrydningsprodukter fra fysiske og biologiske processer, der resulterer i stoffer med strukturelle ligheder
3)
et fast mønster for, hvordan styrken (potensen) af de forskellige egenskaber ændrer sig gennem kategorien. Strukturel lighed for UVCB-stoffer fastlægges på grundlag af ligheder mellem bestanddelenes struktur sammenholdt med koncentrationen af disse bestanddele og variabiliteten i koncentrationen af disse bestanddele. Hvis det kan påvises, at det ikke er teknisk muligt eller ikke er muligt i praksis at udpege alle de enkelte bestanddele, må den strukturelle lighed påvises på anden vis for at muliggøre en kvantitativ og kvalitativ sammenligning af de enkelte stoffers faktiske sammensætning. Anvendes gruppebegrebet, skal stofferne klassificeres og mærkes på dette grundlag. I alle tilfælde skal resultaterne opfylde alle følgende betingelser. De skal:
—
være tilstrækkelige til brug for klassificering, mærkning og/eller risikovurdering
—
yde tilstrækkelig og pålidelig dækning af de nøgleparametre, der er genstand for den tilsvarende undersøgelse, som normalt skal udføres i forbindelse med et nærmere angivet oplysningskrav
—
omfatte en eksponeringsvarighed svarende til eller længere end den tilsvarende undersøgelse, som normalt skal udføres i forbindelse med et nærmere angivet oplysningskrav, hvis eksponeringstiden er en relevant parameter.
I alle tilfælde skal der gives tilstrækkelig og pålidelig dokumentation for den anvendte metode. Denne dokumentation skal indeholde:
—
et fyldestgørende undersøgelsesresumé for hver enkelt kildeundersøgelse, der er anvendt i forbindelse med tilpasningen
—
en redegørelse for, hvorfor det registrerede stofs egenskaber kan forudsiges ud fra andre stoffer i gruppen
—
dokumentation for på et videnskabeligt grundlag at begrunde en sådan redegørelse for, at egenskaberne kan forudsiges.
2. TESTNING ER IKKE TEKNISK MULIG Testning for en given effektparameter kan undlades, hvis det ikke er teknisk muligt at udføre undersøgelsen på grund af stoffets egenskaber, f.eks. fordi der er tale om meget flygtige, stærkt reaktive eller ustabile stoffer eller stoffer, der ved opblanding med vand kan forårsage brand eller eksplosion, eller fordi den ved bestemte test krævede radioaktive mærkning af stoffet ikke er mulig. Den vejledning, der findes i de forsøgsmetoder, der er refereret til i artikel 13, stk. 3, navnlig om de enkelte metoders tekniske begrænsninger, skal altid overholdes. 3. STOFSPECIFIK EKSPONERINGSBASERET TESTNING
1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|