+BILAG II MILJØKVALITETSKRAV VEDRØRENDE VANDOMRÅDESPECIFIKKE FORURENENDE STOFFER

BILAG II MILJØKVALITETSKRAV VEDRØRENDE VANDOMRÅDESPECIFIKKE FORURENENDE STOFFER



BILAG II

MILJØKVALITETSKRAV VEDRØRENDE VANDOMRÅDESPECIFIKKE FORURENENDE STOFFER

DEL A: VEJLEDENDE LISTE OVER KATEGORIER AF VANDOMRÅDESPECIFIKKE FORURENENDE STOFFER

1. Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet

2. Organiske fosforforbindelser

3. Organiske tinforbindelser

4. Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidogene, thyroide, reproduktive eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet

5. Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer

6. Cyanider

7. Metaller og metalforbindelser

8. Arsen og arsenforbindelser

9. Biocider og plantebeskyttelsesmidler

10. Opslæmmede materialer, herunder mikro-/nanoplast

11. Mikroorganismer, gener eller genetisk materiale, der afspejler tilstedeværelse af mikroorganismer, som er resistente over for antibiotika, navnlig mikroorganismer, der er patogene for mennesker eller husdyr.

DEL B: PROCEDURE FOR BEREGNING AF MILJØKVALITETSKRAV VEDRØRENDE VANDOMRÅDESPECIFIKKE FORURENENDE STOFFER

De metoder, der anvendes til fastsættelse af miljøkvalitetskrav vedrørende vandområdespecifikke forurenende stoffer, skal omfatte følgende trin:

a) 

identifikation af de receptorer og delmiljøer eller matricer, der er i risiko som følge af det problematiske stof

b) 

indsamling og kvalitetsvurdering af data om det problematiske stofs egenskaber, herunder dets (øko)toksicitet, navnlig fra rapporter om laboratorieundersøgelser, mesokosmos- og feltundersøgelser, som omfatter både kroniske og akutte virkninger i både ferskvands- og saltvandsmiljøer

c) 

ekstrapolering af (øko)toksicitetsdata til nuleffektniveau eller lignende koncentrationer ved hjælp af deterministiske eller sandsynlighedsbaserede metoder og udvælgelse og anvendelse af passende vurderingsfaktorer for at imødegå usikkerheder og udlede miljøkvalitetskrav

d) 

sammenligning af miljøkvalitetskrav til forskellige receptorer og delmiljøer og udvælgelse af kritiske miljøkvalitetskrav, dvs. miljøkvalitetskrav, der beskytter den mest følsomme receptor i det mest relevante delmiljø eller den mest relevante matrix.

DEL C: REGISTER OVER HARMONISEREDE MILJØKVALITETSKRAV VEDRØRENDE VANDOMRÅDESPECIFIKKE FORURENENDE STOFFER



Nr.

Stoffets navn

Kategori af stoffer

CAS-nummer (1)

EU-nummer (2)

AA-EQS (3)

Indlandsvand (4)

[μg/l]

AA-EQS (3)

Andet overfladevand

[μg/l]

MAC-EQS (5)

Indlandsvand (4)

[μg/l]

MAC-EQS (5)

Andet overfladevand

[μg/l]

EQS til

biota (6)

[μg/kg vådvægt] eller EQS til sediment, hvis dette er angivet [μg/kg tørvægt]

1

Alachlor (7)

Pesticider

15972-60-8

240-110-8

0,3

0,3

0,7

0,7

 

2

Carbontetrachlorid (7)

Industristoffer

56-23-5

200-262-8

12

12

Ikke relevant

Ikke relevant

 

3

Chlorfenvinphos (7)

Pesticider

470-90-6

207-432-0

0,1

0,1

0,3

0,3

 

4

Simazin (7)

Pesticider

122-34-9

204-535-2

1

1

4

4

 

5

Trichlorbenzener (7)

Industristoffer – opløsningsmiddel

12002-48-1

234-413-4

0,4

0,4

Ikke relevant

Ikke relevant

 

6

Atrazin (7)

Pesticider – herbicider

1912-24-9

217-617-8

0,6

0,6

2,0

2,0

 
(1)   

CAS: Chemical Abstracts Service.

(2)   

EU-nummer: den europæiske fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer (EINECS) eller den europæiske liste over anmeldte kemiske stoffer (ELINCS).

(3)   

Denne parameter er EQS udtrykt som årsgennemsnit (AA-EQS). Medmindre andet er angivet, gælder den for den samlede koncentration af alle stoffer og isomerer.

(4)   

Indlandsvande omfatter vandløb og søer og dertil knyttede kunstige eller stærkt modificerede vandområder.

(5)   

Denne parameter er EQS udtrykt som højeste tilladte koncentration (MAC-EQS). Hvis der under MAC-EQS er anført »Ikke relevant«, betragtes AA-EQS-værdierne som beskyttelse mod kortvarig høj forurening i kontinuerlige udledninger, da de er væsentligt lavere end de værdier, der er afledt på grundlag af akut toksicitet.

(6)   

Hvis der er anført et EQS til biota, anvendes det i stedet for EQS til vand, uden at dette berører artikel 3, stk. 3, i dette direktiv, som tillader, at en alternativ biotataxon eller en anden matrix overvåges i stedet, så længe det anvendte EQS giver et tilsvarende beskyttelsesniveau. EQS til biota gælder for fisk, medmindre andet er anført.

(7)   

Stof, der tidligere er opført som et prioriteret stof i bilag X til direktiv 2000/60/EF eller bilag I til direktiv 2008/105/EF.

1. Oversigt

,

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav

3. Relaterede standarder

Standarder