|
+Artikel 20 Inspektioner ---+Article 20 1 ---+Article 20 2 ---+Article 20 3 ---+Article 20 4 ---+Article 20 5 ---+Article 20 6 ---+Article 20 7 ---+Article 20 8 ---+Article 20 9 ---+Article 20 10 ---+Article 20 11 |
Artikel 20 InspektionerArtikel 20 Inspektioner 1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører et inspektionssystem. 2. Inspektionerne skal være afpasset efter den pågældende virksomhedstype. Inspektionerne skal gennemføres uafhængigt af modtagelse af sikkerhedsrapporter eller af andre rapporter. De skal sikre en planlagt og systematisk undersøgelse af de systemer, der anvendes i virksomheden, hvad enten de er af teknisk, organisatorisk eller ledelsesmæssig art, og navnlig tage sigte på at sikre: a) at driftslederen kan godtgøre, at han har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at forebygge større uheld i forbindelse med virksomhedens forskellige aktiviteter b) at driftslederen kan godtgøre, at han har truffet tilstrækkelige forholdsregler til at begrænse følgerne af større uheld i og uden for virksomhedsområdet c) at de data og oplysninger, der er indeholdt i sikkerhedsrapporten eller enhver anden indsendt rapport, giver et korrekt billede af forholdene i virksomheden d) at de i artikel 14 omhandlede oplysninger er gjort tilgængelige for offentligheden. 3. Medlemsstaterne sikrer, at alle virksomheder er omfattet af en inspektionsplan på nationalt, regionalt eller lokalt plan, og at denne plan revideres regelmæssigt og opdateres i det fornødne omfang. Hver inspektionsplan skal omfatte: a) en generel vurdering af relevante sikkerhedsspørgsmål b) en angivelse af, hvilket geografisk område inspektionsplanen omfatter c) en fortegnelse over de virksomheder, planen omfatter d) en fortegnelse over grupper af virksomheder med potentielle dominoeffekter, jf. artikel 9 e) en fortegnelse over virksomheder, hvor særlige eksterne risici eller faremomenter kan øge risikoen for eller følgerne af et større uheld f) fremgangsmåden ved rutineinspektioner, herunder programmer for sådanne inspektioner, jf. stk. 4 g) fremgangsmåder for ikke-rutinemæssige inspektioner, jf. stk. 6 h) bestemmelser om samarbejde mellem forskellige inspektionsmyndigheder. 4. Med udgangspunkt i de i stk. 3 omhandlede inspektionsplaner udarbejder den kompetente myndighed regelmæssigt programmer for rutinemæssige inspektioner i alle virksomheder, herunder hyppigheden af besøg på virksomhedsområdet for forskellige virksomhedstyper. Tidsrummet mellem to på hinanden følgende inspektioner på virksomhedsområdet må ikke overstige et år for kolonne 3-virksomheder og tre år for kolonne 2-virksomheder, medmindre den kompetente myndighed har udarbejdet et inspektionsprogram baseret på en systematisk vurdering af risikoen for større uheld i de pågældende virksomheder. 5. Den systematiske vurdering af risiciene i de pågældende virksomheder baseres på mindst følgende kriterier: a) de pågældende virksomheders potentielle indvirkning på menneskers sundhed og på miljøet b) i hvilket omfang de pågældende virksomheder hidtil har overholdt kravene i dette direktiv. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal der desuden tages hensyn til relevante resultater af inspektioner foretaget i henhold til anden EU-lovgivning. 6. I tilfælde af alvorlige klager, alvorlige uheld og »næsten-uheld«, hændelser og tilsidesættelser foretages der snarest muligt ikke-rutinemæssige inspektioner. 7. Senest fire måneder efter hver inspektion skal den kompetente myndighed underrette driftslederen om, hvilke konklusioner den har draget af inspektionen, og hvilke foranstaltninger den finder nødvendige. Den kompetente myndighed sikrer, at driftslederen iværksætter alle disse nødvendige foranstaltninger inden for en rimelig frist efter modtagelse af denne underretning. 8. Er der under en inspektion blevet påvist et væsentligt tilfælde af manglende overholdelse af dette direktiv, skal der foretages en yderligere inspektion inden for seks måneder. 9. Inspektioner skal så vidt muligt koordineres med inspektioner, der foretages i henhold til anden EU-lovgivning, og kombineres med dem, hvor det er hensigtsmæssigt. 10. Medlemsstaterne tilskynder de kompetente myndigheder til at tilvejebringe ordninger og redskaber til udveksling af erfaringer og konsolidering af viden og til at deltage i sådanne ordninger på EU-plan, hvor det er relevant. 11. Medlemsstaterne sikrer, at driftslederne yder de kompetente myndigheder enhver bistand, der er nødvendig, for at de kan gennemføre de inspektioner og indhente de oplysninger, de har brug for til varetagelsen af deres opgaver i henhold til dette direktiv, og at de kompetente myndigheder i særdeleshed får mulighed for at danne sig et komplet billede af risikoen for et større uheld og risikoen for en forøgelse af sandsynligheden for eller en forværring af større uheld, for at udarbejde en ekstern beredskabsplan og for at tage hensyn til stoffer, der på grund af deres fysiske form, særlige omstændigheder eller placering fortjener særlig opmærksomhed. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|