KAPITEL 2 Integrerede nationale energi- og Klimaplaner

for drivhusgasemissioners og -optags vedkommende og med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Unionens reduktionsmål for drivhusgasser i økonomien som helhed:

▼M3

▼B

for vedvarende energis vedkommende:

med henblik på at nå Unionens bindende mål for vedvarende energi for 2030 som fastsat i artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001, et bidrag til opfyldelsen af dette mål i form af medlemsstatens andel af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2030 med en vejledende forløbskurve for bidraget fra og med 2021. Den vejledende forløbskurve skal senest i 2022 nå et referencepunkt på mindst 18 % af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem den pågældende medlemsstats bindende nationale 2020-mål og dens bidrag til 2030-målet. Den vejledende forløbskurve skal senest i 2025 nå et referencepunkt på mindst 43 % af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem den pågældende medlemsstats bindende nationale 2020-mål og dens bidrag til 2030-målet. Den vejledende forløbskurve skal senest i 2027 nå et referencepunkt på mindst 65 % af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem den pågældende medlemsstats bindende nationale 2020-mål og dens bidrag til 2030-målet.

Den vejledende forløbskurve skal senest i 2030 mindst nå medlemsstatens planlagte bidrag. Hvis en medlemsstat forventer at overgå sit bindende nationale 2020-mål, kan dens vejledende forløbskurve starte på det niveau, som det forventes at opnå. Medlemsstaternes vejledende forløb skal samlet lede op til Unionens referencepunkter i 2022, 2025 og 2027 og til Unionens bindende mål for vedvarende energi for 2030 som fastsat i artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001. En medlemsstat kan, uafhængigt af dens bidrag til Unionens mål og dens vejledende forløbskurve med henblik på denne forordning, frit fastsætte højere ambitioner for dens nationale politikker

det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag til opfyldelsen af Unionens mål om energieffektivitet på mindst 32,5 % i 2030 som omhandlet i artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 5, i direktiv 2012/27/EU, baseret på enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet.

Medlemsstaterne skal angive deres bidrag i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2030 med en vejledende forløbskurve for dette bidrag fra og med 2021; de skal gøre rede for deres underliggende metode og de anvendte konverteringsfaktorer

den kumulerede mængde energibesparelser i slutanvendelsen, der skal opnås i perioden 2021-2030 i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), om energibesparelsesforpligtelserne i henhold til direktiv 2012/27/EU

de vejledende milepæle i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger (både offentlige og private), køreplanen med de indenlandsk opstillede, målbare fremskridtsindikatorer, et bevisbaseret skøn over forventede energibesparelser og yderligere fordele, og bidragene til Unionens energieffektivitetsmål som fastsat i direktiv 2012/27/EU i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

det samlede etageareal, der skal renoveres, eller tilsvarende årlige energibesparelser, der skal opnås fra 2021 til 2030, i henhold til artikel 5 i direktiv 2012/27/EU om offentlige organers bygninger som forbillede

nationale målsætninger med hensyn til:

den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset af målet om en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 %, med en strategi, hvori niveauet fra og med 2021 fastsættes i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater under hensyntagen til 2020-sammenkoblingsmålet på 10 % og hasteindikatorerne baseret på prisdifferencen på engrosmarkedet, nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjerne i forhold til maksimalbelastning og med installeret vedvarende produktionskapacitet som fastsat i bilag I, del 1, afdeling A, punkt 2.4.1. Hver ny samkøringslinje underkastes en socioøkonomisk og miljømæssig cost-benefit-analyse og implementeres kun, hvis de potentielle fordele opvejer ulemperne

centrale projekter om el- og gastransmissions- og distributionsinfrastruktur, og hvor det er relevant, modernisering, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og mål i henhold til de fem dimensioner i energiunionen

nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom: øget systemfleksibilitet, navnlig gennem politikker og foranstaltninger knyttet til markedsbaseret prisdannelse i overensstemmelse med gældende ret; markedsintegration og -kobling med sigte på at øge handelskapaciteten af de eksisterende samkøringslinjer, intelligente netværk, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring, produktionsfordeling, mekanismer for forsendelse, genudførsel og indskrænkninger og tidstro prissignaler, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt, samt andre nationale målsætninger vedrørende det indre energimarked som fastsat i bilag I, del 1, afdeling A, punkt 2.4.3

nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig og, om muligt, privat forskning og innovation vedrørende energiunionen, hvis det er hensigtsmæssigt med en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt, der afspejler prioriteterne i strategien for energiunionen og, hvor det er relevant, SET-planen. Ved fastsættelsen af sine hovedmålsætninger, mål og bidrag kan medlemsstaten bygge på eksisterende nationale strategier eller planer, der er forenelige med EU-retten

hvor disse foreligger, nationale målsætninger for 2050 om fremme af teknologier til ren energi.