+Artikel 35 Undtagelser for nye teknologier eller nye principper
---+Artikel 35 1.
---+Artikel 35 2.
---+Artikel 35 3.
---+Artikel 35 4.
---+Artikel 35 5.
---+Artikel 35 6.
---+Artikel 35 7.
---+Artikel 35 8.
---+Artikel 35 9.

Artikel 35 Undtagelser for nye teknologier eller nye principper

Undtagelser for nye teknologier eller nye principper

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 35 1.
En fabrikant kan ansøge om EU-typegodkendelse af en motortype eller en motorfamilie, der inkorporerer nye teknologier eller nye principper, og som er uforenelig med et eller flere krav i denne forordning som følge af disse nye teknologier eller nye principper.
Artikel 35 2.

Den godkendende myndighed skal meddele den i stk. 1 omhandlede EU-typegodkendelse, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

ansøgningen indeholder en begrundelse for, hvorfor de nye teknologier eller nye principper forhindrer motortypen eller motorfamilien i at være i overensstemmelse med et eller flere krav i denne forordning

b) 

ansøgningen beskriver de nye teknologiers eller de nye princippers miljømæssige virkninger og de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at der opnås et miljøbeskyttelsesniveau, som mindst svarer til det niveau, der opnås med de krav i denne forordning, som der søges om undtagelse fra

c) 

der forelægges prøvningsbeskrivelser og -resultater, der påviser, at betingelsen i litra b) er opfyldt.

Artikel 35 3.
Meddelelse af EU-typegodkendelsen, jf. stk. 1, kræver tilladelse fra Kommissionen.

Hvor det er relevant, angives det også i Kommissionens tilladelse, om den er underlagt begrænsninger.

Tilladelsen gives ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

Artikel 35 4.

Indtil Kommissionen træffer afgørelse om tilladelse i henhold til stk. 3, kan den godkendende myndighed udstede en foreløbig EU-typegodkendelse, som er gyldig:

a) 

udelukkende på den pågældende medlemsstats område

b) 

udelukkende for en motortype eller motorfamilie, der er omfattet af den undtagelse, som der ansøges om, og

c) 

i mindst 36 måneder.

Udstedes en foreløbig EU-typegodkendelse, skal den godkendende myndighed straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom ved hjælp af en sagsmappe, der indeholder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

Det skal fremgå af overskriften på EU-typegodkendelsesattesten og overskriften på den tilsvarende overensstemmelsesmeddelelse, at en sådan foreløbig EU-typegodkendelse er foreløbig og har begrænset territorial gyldighed.

Artikel 35 5.
Hvis en godkendende myndighed beslutter at acceptere en foreløbig EU-typegodkendelse, jf. stk. 4, på dens område, underretter den den relevante godkendende myndighed og Kommissionen skriftligt herom.
Artikel 35 6.
Hvis Kommissionen træffer afgørelse om ikke at give den tilladelse, der er omhandlet i stk. 3, meddeler den godkendende myndighed straks indehaveren af den foreløbige EU-typegodkendelse, jf. stk. 4, at den foreløbige EU-typegodkendelse vil blive inddraget seks måneder efter datoen for Kommissionens afslag.

Motorer, der er fremstillet i overensstemmelse med den foreløbige EU-typegodkendelse, inden dens gyldighed ophørte, kan uanset Kommissionens afgørelse om ikke at give den i stk. 3 omhandlede tilladelse, bringes i omsætning i de medlemsstater, hvis godkendende myndigheder har accepteret den foreløbige EU-typegodkendelse.

Artikel 35 7.
De krav, der er omhandlet i stk. 4, andet afsnit, og stk. 5, anses for at være opfyldt, når de relevante oplysninger er blevet uploadet til IMI.
Artikel 35 8.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter den i denne artikels stk. 3 omhandlede tilladelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.
Artikel 35 9.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de harmoniserede modeller for EU-typegodkendelsesattesten og overensstemmelsesmeddelelsen, jf. denne artikels stk. 4, herunder deres obligatoriske væsentlige oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages senest den 31. december 2016 efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav