+Artikel 6 Fleksibilitetsmulighed for visse medlemsstater som følge af reduktion af EU ETS-kvoter
---+Artikel 6 1.
---+Artikel 6 2.
---+Artikel 6 3.
---+Artikel 6 3a.
---+Artikel 6 3b.
---+Artikel 6 4.
---+Artikel 6 5.

Artikel 6 Fleksibilitetsmulighed for visse medlemsstater som følge af reduktion af EU ETS-kvoter

Fleksibilitetsmulighed for visse medlemsstater som følge af reduktion af EU ETS-kvoter

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 6 1.
De medlemsstater, der er opført i nærværende forordnings bilag II, kan få en begrænset annullering af op til højst 100 millioner EU ETS-kvoter taget samlet i betragtning med henblik på deres overholdelse i henhold til denne forordning. En sådan annullering sker fra den pågældende medlemsstats auktionsmængder i henhold til artikel 10 i direktiv 2003/87/EF.
Artikel 6 2.
De EU ETS-kvoter, der efter nærværende artikels stk. 1 tages i betragtning, betragtes som EU ETS-kvoter i omsætning med henblik på artikel 1, stk. 4, i afgørelse (EU) 2015/1814.

Kommissionen overvejer i sin første evaluering efter nævnte afgørelses artikel 3, om opgørelsesmetoden fastsat i nærværende artikels første afsnit skal bibeholdes.

Artikel 6 3.
De medlemsstater, der er opført i bilag II, underretter senest den 31. december 2019 Kommissionen om deres eventuelle hensigt om at gøre brug af den begrænsede annullering af EU ETS-kvoter, der er omhandlet i stk. 1, op til den procentdel, der er anført i bilag II, for hvert år i perioden fra 2021 til 2030 for hver berørt medlemsstat med henblik på dens overholdelse i henhold til artikel 9.

De medlemsstater, der er opført i bilag II, kan beslutte at revidere den procentdel, der er givet underretning om, én gang i 2024 og én gang i 2027. I så fald underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen herom senest den 31. december 2024 henholdsvis senest den 31. december 2027.

Artikel 6 3a.
Malta underretter senest den 31. december 2023 Kommissionen, hvis landet har til hensigt at gøre brug af den begrænsede annullering af EU ETS-kvoter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, op til den procentdel, der er anført i bilag II, for hvert år i perioden fra 2025 til 2030 med henblik på dets overholdelse i henhold til artikel 9.
Artikel 6 3b.
Uanset stk. 3 underretter de medlemsstater, der er opført i bilag II, som ikke senest den 31. december 2019 har underrettet Kommissionen om en hensigt om at gøre brug eller fuld brug af den begrænsede annullering af EU ETS-kvoter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, senest den 31. december 2023 Kommissionen om deres hensigt om at gøre brug eller yderligere brug af denne begrænsede annullering af EU ETS-kvoter op til den procentdel, der er anført i bilag II, for hvert år i perioden fra 2025 til 2030 for hver berørt medlemsstat med henblik på dens overholdelse i henhold til artikel 9.
Artikel 6 4.
På en medlemsstats anmodning skal den centrale administrator, der er udpeget i henhold til artikel 20, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF (»den centrale administrator«), tage hensyn til en mængde op til den samlede mængde som fastsat i henhold til denne forordnings artikel 4, stk. 4, med henblik på den pågældende medlemsstats overholdelse i henhold til denne forordnings artikel 9. En tiendedel af den samlede EU ETS-kvotemængde, der er fastsat i henhold til denne forordnings artikel 4, stk. 4, annulleres i henhold til artikel 12, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF for hvert år fra 2021-2030 for den pågældende medlemsstat. En sjettedel af den samlede EU ETS-kvotemængde, der er fastsat i henhold til denne forordnings artikel 4, stk. 4, annulleres i henhold til artikel 12, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF for hvert år fra 2025-2030 for medlemsstater, der har underrettet Kommissionen i henhold til nærværende artikels stk. 3a og 3b.
Artikel 6 5.
Hvis en medlemsstat i overensstemmelse med stk. 3 har underrettet Kommissionen om sin beslutning om at revidere den tidligere indberettede procentdel, annulleres en tilsvarende mindre eller større mængde EU ETS-kvoter for den pågældende medlemsstat for henholdsvis hvert år fra 2026 til 2030 eller fra 2028 til 2030.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav