+Artikel 4 Almindelig fremgangsmåde
---+Artikel 4 1.
---+Artikel 4 2.
---+Artikel 4 3.
---+Artikel 4 4.
---+Artikel 4 5.

Artikel 4 Almindelig fremgangsmåde

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 4 1.
Overførsler af alt affald bestemt til bortskaffelse er forbudt, medmindre der er indhentet samtykke i overensstemmelse med artikel 11. For at indhente samtykke i overensstemmelse med artikel 11 til en overførsel bestemt til bortskaffelse finder proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke fastlagt i kapitel 1 anvendelse.
Artikel 4 2.

Overførsler af følgende affald bestemt til nyttiggørelse er underlagt proceduren for forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke fastlagt i kapitel 1:

a) 

affald anført i bilag IV

b) 

affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i bilag III, bilag IIIB eller bilag IV

c) 

blandet affald, medmindre det er anført i bilag IIIA

d) 

affald, der er klassificeret som farligt på listen over affald i henhold til artikel 7 i direktiv 2008/98/EF

e) 

affald opført i bilag III eller bilag IIIB og blandet affald opført i bilag IIIA, som er forurenet med andre materialer i et omfang, der:

i) 

forøger de risici, der er forbundet med affaldet i så høj grad, at det er hensigtsmæssigt at underlægge dem proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, idet der tages hensyn til den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF, samt de farlige egenskaber, der er anført i bilag III til nævnte direktiv, eller

ii) 

forhindrer nyttiggørelse af affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde

f) 

affald eller blandet affald, der indeholder eller er forurenet med persistente organiske miljøgifte, jf. forordning (EU) 2019/1021, i mængder, der svarer til eller overstiger en koncentrationsgrænse, der er anført i bilag IV til nævnte forordning, som ikke er klassificeret som farligt affald.

Artikel 4 3.
Stk. 2 finder anvendelse på overførsler af blandet kommunalt affald, der indsamles fra private husholdninger, fra andre affaldsproducenter eller fra begge, samt på blandet kommunalt affald, der har gennemgået en affaldsbehandlingsoperation, der ikke grundlæggende har ændret dets egenskaber, herunder brændsel fremstillet af affald afledt af blandet kommunalt affald, når sådant affald er bestemt til nyttiggørelse. Overførsler af sådant affald bestemt til bortskaffelse er forbudt.
Artikel 4 4.

Overførsler af følgende affald bestemt til nyttiggørelse er underlagt de generelle oplysningskrav i artikel 18, hvis mængden af det overførte affald er over 20 kg:

a) 

affald anført i bilag III eller bilag IIIB

b) 

blandet affald, forudsat at det blandede affalds sammensætning ikke vil indvirke negativt på en miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse, og forudsat, at sådant blandet affald er anført i bilag IIIA.

Artikel 4 5.

Med forbehold af undtagelser fra artikel 4, stk. 1 og 2, er overførsler af affald, der udtrykkeligt er bestemt til laboratorieanalyse eller eksperimentelle forsøg med behandling for enten at vurdere de fysiske eller kemiske egenskaber ved affaldet eller for at bestemme dets egnethed til nyttiggørelse eller bortskaffelse, omfattet af de generelle oplysningskrav fastlagt i artikel 18, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

mængden af affald ikke overstiger den mængde, der med rimelighed er nødvendig for at gennemføre analysen eller forsøget i hvert enkelt tilfælde, men ikke overstiger 250 kg eller en større mængde, som de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder og den person, der står for overførslen, er blevet enige om fra sag til sag

b) 

hvis den person, der står for overførslen, anmoder om en mængde på over 250 kg, giver den pågældende så vidt muligt de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder oplysningerne i bilag VII sammen med en rimelig forklaring på, hvorfor en sådan større mængde er nødvendig for at udføre analysen eller forsøget.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav