+Artikel 8 Anmodninger fra de berørte kompetente myndigheder om oplysninger og dokumentation
---+Artikel 8 1.
---+Artikel 8 2.
---+Artikel 8 3.
---+Artikel 8 4.
---+Artikel 8 5.
---+Artikel 8 6.
---+Artikel 8 7.
---+Artikel 8 8.
---+Artikel 8 9.
---+Artikel 8 10.
---+Artikel 8 11.
---+Artikel 8 12.
---+Artikel 8 13.
|
Artikel 8 Anmodninger fra de berørte kompetente myndigheder om oplysninger og dokumentation
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 8 1.
|
Hvis anmeldelsen ikke anses for at være korrekt udfyldt, jf. artikel 5, stk. 5, kan den kompetente afsendelsesmyndighed udbede sig oplysninger og dokumentation fra anmelderen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, og hvor det er relevant, artikel 5, stk. 4.
|
|
Artikel 8 2.
|
Den i stk. 1 omhandlede anmodning om oplysninger og dokumentation indsendes til anmelderen snarest muligt, dog ikke senere end 10 arbejdsdage efter indgivelsen af anmeldelsen.
|
|
Artikel 8 3.
|
Anmelderen forelægger de oplysninger og den dokumentation, der er omhandlet i stk. 1, snarest muligt, dog ikke senere end 10 arbejdsdage efter den kompetente afsendelsesmyndigheds anmodning. Hvis anmelderen anmoder herom, kan den kompetente afsendelsesmyndighed forlænge denne frist med en rimelig frist, hvis anmelderen giver en begrundet forklaring på, hvorfor en sådan forlængelse er nødvendig for at kunne fremlægge de oplysninger og den dokumentation, der anmodes om.
|
|
Artikel 8 4.
|
Finder den kompetente afsendelsesmyndighed efter udløbet af fristen omhandlet i stk. 3, at anmeldelsen stadig ikke er blevet korrekt udfyldt som omhandlet i artikel 5, stk. 5, eller at der stadig er behov for yderligere oplysninger og dokumentation som omhandlet i artikel 5, stk. 4, kan den snarest muligt og senest syv arbejdsdage efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 3, indgive op til yderligere to anmodninger om oplysninger og dokumentation fra anmelderen i overensstemmelse med stk. 2. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på enhver sådan anmodning.
|
|
Artikel 8 5.
|
Den kompetente afsendelsesmyndighed kan beslutte, at anmeldelsen ikke er gyldig og ikke viderebehandles, hvis de fremlagte oplysninger og dokumenter ikke er tilstrækkelige, eller hvis anmelderen ikke har fremlagt nogen oplysninger inden for den frist, der er omhandlet i stk. 3, eller hvis der blev fremsat en første anmodning i henhold til stk. 4, inden for den frist, der er omhandlet i nævnte stykke. Den kompetente afsendelsesmyndighed træffer afgørelse om, at anmeldelsen ikke er gyldig og ikke skal viderebehandles, hvis de oplysninger og dokumenter, der er fremlagt efter den endelige anmodning i overensstemmelse med stk. 4, ikke er tilstrækkelige, eller hvis anmelderen ikke har fremlagt nogen oplysninger inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4. Den kompetente afsendelsesmyndighed underretter anmelderen og de øvrige berørte kompetente myndigheder om sin afgørelse i henhold til dette stykke så hurtigt som muligt, dog senest syv arbejdsdage efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 3, eller, hvor det er relevant, stk. 4.
|
|
Artikel 8 6.
|
Hvis den kompetente afsendelsesmyndighed finder, at anmeldelsen er korrekt udfyldt, jf. artikel 5, stk. 5, underretter den så hurtigt som muligt, dog senest 10 arbejdsdage efter indgivelsen af den korrekt udfyldte anmeldelse eller senest syv arbejdsdage efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 3, eller, hvor det er relevant, stk. 4, anmelderen og andre berørte kompetente myndigheder herom.
|
|
Artikel 8 7.
|
Finder den kompetente bestemmelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed, at der er behov for oplysninger og dokumentation i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, eller yderligere oplysninger og dokumentation som omhandlet i artikel 5, stk. 4, anmoder den så hurtigt som muligt, dog senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af de i stk. 6 omhandlede oplysninger anmelderen om de pågældende oplysninger og den pågældende dokumentation og underretter de øvrige kompetente myndigheder om anmodningen.
|
|
Artikel 8 8.
|
Anmelderen forelægger de oplysninger og den dokumentation, der er omhandlet i stk. 7, så hurtigt som muligt, dog senest 10 arbejdsdage efter den berørte kompetente myndigheds anmodning. Hvis anmelderen anmoder herom, kan den berørte kompetente myndighed forlænge fristen omhandlet i første afsnit med en rimelig frist, hvis anmelderen giver en begrundet forklaring på, hvorfor en sådan forlængelse er nødvendig for at kunne fremlægge de oplysninger og den dokumentation, der anmodes om.
|
|
Artikel 8 9.
|
Finder den kompetente modtagelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed, at der stadig er behov for oplysninger og dokumentation i henhold til artikel 5, stk. 3, eller yderligere oplysninger og dokumentation i henhold til artikel 5, stk. 4, kan den pågældende kompetente myndighed så hurtigt som muligt, dog senest syv arbejdsdage efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 8, indgive op til yderligere to anmodninger om oplysninger og dokumentation fra anmelderen i overensstemmelse med stk. 7. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på enhver sådan anmodning.
|
|
Artikel 8 10.
|
Den kompetente bestemmelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed kan beslutte, at anmeldelsen ikke er gyldig og ikke viderebehandles, hvis de fremlagte oplysninger og den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelige, eller hvis anmelderen ikke har fremlagt nogen oplysninger inden for den frist, der er omhandlet i stk. 8, eller, hvis der blev fremsat en første anmodning i henhold til stk. 9, inden for den frist, der er omhandlet i nævnte stykke. Den kompetente afsendelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed træffer afgørelse om, at anmeldelsen ikke er gyldig og ikke viderebehandles, hvis de oplysninger og den dokumentation, der er fremlagt efter den endelige anmodning i overensstemmelse med stk. 8, ikke er tilstrækkelige, eller hvis anmelderen ikke har fremlagt nogen oplysninger inden for den frist, der er omhandlet i stk. 8. Den kompetente bestemmelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed underretter anmelderen og de andre berørte kompetente myndigheder om sin afgørelse i henhold til dette stykke så hurtigt som muligt, dog senest syv arbejdsdage efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 8, eller, hvor det er relevant, stk. 9.
|
|
Artikel 8 11.
|
Den kompetente bestemmelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed underretter anmelderen og de øvrige berørte kompetente myndigheder om, at den finder det godtgjort, at anmeldelsen er udfyldt korrekt, så hurtigt som muligt men senest tre arbejdsdage efter modtagelsen af de i stk. 6 omhandlede oplysninger, eller at oplysningerne og dokumentationen er tilfredsstillende, så hurtigt som muligt men senest tre arbejdsdage efter, at anmelderen har fremlagt de ønskede oplysninger og den ønskede dokumentation i henhold til stk. 8 og, hvor det er relevant, stk. 9.
|
|
Artikel 8 12.
|
Hvis anmeldelsen er korrekt og endeligt udført, jf. artikel 5, stk. 6, under hensyntagen til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 11, underretter den kompetente bestemmelsesmyndighed straks anmelderen, den kompetente afsendelsesmyndighed og enhver berørt kompetent transitmyndighed herom.
|
|
Artikel 8 13.
|
Hvis den kompetente afsendelsesmyndighed ikke inden for 30 arbejdsdage fra dagen efter indgivelsen af anmeldelsen, eller efter at oplysningerne og dokumentationen er blevet fremlagt i overensstemmelse med stk. 3 eller 4, har handlet i overensstemmelse med stk. 1, 5 eller 6, skal den efter anmodning fra anmelderen give vedkommende en begrundet forklaring. Hvis den kompetente bestemmelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed ikke inden for 30 arbejdsdage efter udløbet af den i stk. 7 omhandlede frist eller efter fremlæggelse af oplysninger og dokumentation i overensstemmelse med stk. 8 eller 9 har handlet i overensstemmelse med stk. 7 eller stk. 9, 10, 11 eller 12, skal den efter anmodning fra anmelderen give vedkommende en begrundet forklaring.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|