+Artikel 9 Samtykke fra de kompetente myndigheder samt frister for overførsel, nyttiggørelse eller bortskaffelse
---+Artikel 9 1.
---+Artikel 9 2.
---+Artikel 9 3.
---+Artikel 9 4.
---+Artikel 9 5.
---+Artikel 9 6.
---+Artikel 9 7.
---+Artikel 9 8.
---+Artikel 9 9.

Artikel 9 Samtykke fra de kompetente myndigheder samt frister for overførsel, nyttiggørelse eller bortskaffelse

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 9 1.

De kompetente bestemmelses-, afsendelses- og transitmyndigheder træffer senest 30 dage efter den dato, hvor anmelderen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 12, er blevet underrettet om, at anmeldelsen er korrekt og endeligt udført, en af følgende afgørelser, som begrundes behørigt, vedrørende overførslen:

a) 

at give betingelsesløst samtykke

b) 

at give samtykke med betingelser i overensstemmelse med artikel 10

c) 

at gøre indsigelse i overensstemmelse med artikel 12

d) 

ikke at give samtykke, hvis betingelserne omhandlet i artikel 11 ikke er opfyldt.

Uanset første afsnit kan den kompetente afsendelsesmyndighed træffe en afgørelse i overensstemmelse med første afsnit, litra c) eller d), efter at have modtaget anmeldelsen, og inden den har vurderet, at den er korrekt udfyldt, hvis det er åbenbart, at betingelserne i artikel 11 ikke er opfyldt, eller at der er grunde til at gøre indsigelse i overensstemmelse med artikel 12.

Uanset første afsnit kan en berørt kompetent myndighed træffe en afgørelse i overensstemmelse med første afsnit, litra c) eller d), inden den dato, hvor anmelderen er blevet underrettet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 12, når anmeldelsen er korrekt udfyldt, jf. artikel 5, stk. 5.

Hvis de kompetente transitmyndigheder ikke har gjort indsigelse inden fristen på 30 dage som omhandlet i første afsnit, kan stiltiende samtykke formodes at foreligge.

Artikel 9 2.
De kompetente afsendelses-, bestemmelses- og, hvor det er relevant, transitmyndighederne underretter anmelderen om deres afgørelse og begrundelserne herfor inden udløbet af fristen på 30 dage, jf. stk. 1, første afsnit, og underretter de øvrige berørte kompetente myndigheder om denne afgørelse. Den kompetente myndighed underretter straks anmelderen og de øvrige berørte kompetente myndigheder om afgørelser, der er truffet i overensstemmelse med stk. 1, andet og tredje afsnit.

Stiltiende samtykker som omhandlet i stk. 1, fjerde afsnit, er gyldige i den periode, der er angivet i det skriftlige samtykke, der er givet i overensstemmelse med første afsnit af den kompetente bestemmelsesmyndighed.

Hvis en af de berørte kompetente myndigheder ikke inden for 30 dage efter den dato, hvor anmelderen, den kompetente afsendelsesmyndighed eller en berørt kompetent transitmyndighed er blevet underrettet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 12, har truffet en afgørelse i overensstemmelse med stk. 1, første afsnit, skal den efter anmodning fra anmelderen give vedkommende en begrundet forklaring.

Artikel 9 3.
Hvis en anmelder indgiver en anmeldelse i overensstemmelse med artikel 5 og, hvor det er relevant, artikel 13 om i forhold til en anmeldelse med samtykke at overføre den samme type affald fra samme sted i afsendelseslandet til den samme modtager og det samme anlæg, og hvor eventuelle transitlande er de samme, tager de berørte kompetente myndigheder alle de oplysninger i betragtning, der tidligere er indgivet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, 3 og 4, eller artikel 13, stk. 2 og 3, og træffer afgørelse i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 så hurtigt som muligt.
Artikel 9 4.
Et skriftligt samtykke til en overførsel udløber på den tidligste dato ved udløbet af gyldighedsperioden, som angivet af de berørte kompetente myndigheder. Den må højst dække en periode på et år.
Artikel 9 5.
Overførslen må kun finde sted, hvis de krav, der er fastsat i artikel 16, stk. 1 og 2, er opfyldt, og kun i den periode, i hvilken alle de berørte kompetente myndigheders stiltiende eller skriftlige samtykke er gyldigt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4. Affaldet skal være modtaget af nyttiggørelses- eller bortskaffelsesanlægget inden udløbet af gyldighedsperioden for alle berørte kompetente myndigheders stiltiende eller skriftlige samtykke.
Artikel 9 6.
Nyttiggørelsen eller bortskaffelsen af affald i forbindelse med en overførsel skal være fuldført senest et år efter, at det anlæg, som skal nyttiggøre eller bortskaffe affaldet, har modtaget affaldet, medmindre de berørte kompetente myndigheder i deres afgørelse angiver en kortere periode.
Artikel 9 7.

De berørte kompetente myndigheder trækker deres stiltiende eller skriftlige samtykke tilbage efter anmodning fra anmelderen, eller hvis de har kendskab til:

a) 

at affaldets sammensætning ikke er som anmeldt

b) 

at de for overførslen fastsatte betingelser ikke er overholdt

c) 

at affaldet ikke nyttiggøres eller bortskaffes i overensstemmelse med godkendelsen af det anlæg, der gennemfører nyttiggørelsen eller bortskaffelsen

d) 

at affaldet vil blive eller er blevet overført, nyttiggjort eller bortskaffet på en måde, der ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, der er givet på eller vedlagt anmeldelsesformularen og transportformularen

e) 

ophævelsen af den finansielle garanti

f) 

opsigelsen af kontrakten.

Artikel 9 8.
Den berørte kompetente myndighed underretter anmelderen, de øvrige berørte kompetente myndigheder og modtageren om enhver tilbagetrækning af tilladelsen, herunder begrundelsen for tilbagetrækningen.
Artikel 9 9.
Hvis en af de berørte kompetente myndigheders samtykke trækkes tilbage i overensstemmelse med denne artikels stk. 7, må overførslen eller behandlingen af affaldet, hvor det er relevant, ikke fortsætte, og artikel 22 eller 25 finder anvendelse, alt efter hvad der er relevant.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav