+Artikel 29 Klassifikationsspørgsmål
---+Artikel 29 1.
---+Artikel 29 2.
---+Artikel 29 3.
---+Artikel 29 4.
---+Artikel 29 5.
---+Artikel 29 6.
---+Artikel 29 7.

Artikel 29 Klassifikationsspørgsmål

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 29 1.
Når medlemsstaterne træffer afgørelse om, hvorvidt en genstand eller et stof, der følger af en produktionsproces, hvis hovedformål ikke er at producere den pågældende genstand eller det pågældende stof, skal betragtes som affald, anvender de artikel 5 i direktiv 2008/98/EF.

Når medlemsstaterne træffer afgørelse om, hvorvidt affald, der har gennemgået en genanvendelses- eller anden nyttiggørelsesoperation, skal anses for at være ophørt med at være affald, anvender de artikel 6 i direktiv 2008/98/EF.

Når medlemsstaterne beslutter, om en genstand eller et stof skal betragtes som en brugt vare og ikke som affald, sikrer de, at mindst følgende betingelser er opfyldt:

a) 

der er sikkerhed for yderligere anvendelse eller genanvendelse af genstanden eller stoffet

b) 

genstanden eller stoffet kan opfylde sin tilsigtede funktion uden væsentlig forbehandling

c) 

hvor det er relevant, testes genstanden eller stoffet for at sikre, at det er fuldt funktionsdygtigt

d) 

videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed

e) 

genstanden eller stoffet er behørigt konserveret og beskyttet mod skade under transport, lastning og losning.

Bestemmelserne i tredje afsnit finder anvendelse, uden at det berører artikel 23, stk. 2, i og bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU ( 11 ) og artikel 72, stk. 2, i og bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 ( 12 ).

Artikel 29 2.
Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder ikke kan blive enige om klassifikationen vedrørende sondringen mellem affald og ikkeaffald ud fra bestemmelserne i stk. 1 og eventuelle betingelser eller afgørelser truffet på EU-niveau eller af medlemsstaterne i medfør af artikel 5 eller 6 i direktiv 2008/98/EF, behandles genstanden eller stoffet i forbindelse med overførslen, som om den/det anses for at være affald. Dette berører ikke bestemmelseslandets ret til at behandle det overførte materiale i overensstemmelse med dets nationale lovgivning, når materialet er ankommet, og såfremt den nationale lovgivning er i overensstemmelse med Unionen eller med international ret.
Artikel 29 3.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte detaljerede kriterier for ensartet anvendelse af betingelserne i stk. 1, tredje afsnit, på specifikke stoffer eller genstande, for hvilke sondringen mellem brugte varer og affald er af særlig betydning for eksporten af affald fra Unionen.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 81, stk. 2.

Artikel 29 4.
Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder ikke kan blive enige om klassificeringen af affald bestemt til nyttiggørelse som værende opført i bilag III, bilag IIIA, bilag IIIB eller bilag IV, eller affaldet ikke er opført i nogen af disse bilag, er overførslen af dette affald omfattet af artikel 4, stk. 2.
Artikel 29 5.
Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder ikke kan blive enige om, hvorvidt en affaldsbehandlingsoperation skal klassificeres som værende nyttiggørelse eller bortskaffelse, finder denne forordnings bestemmelser om bortskaffelse anvendelse.
Artikel 29 6.
For at lette den harmoniserede klassificering af affald, der er opført i bilag III, bilag IIIA, bilag IIIB eller bilag IV i Unionen, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte kriterier, såsom tærskelværdier for kontaminering, som danner grundlag for, hvordan visse typer affald klassificeres i bilag III, bilag IIIA, bilag IIIB eller bilag IV.
Artikel 29 7.
Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder ikke kan blive enige om, hvorvidt en affaldsbehandlingsoperation skal klassificeres som midlertidig eller ikkemidlertidig, finder denne forordnings bestemmelser om midlertidige operationer anvendelse.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav