+Artikel 42 Betingelser for optagelse på listen over lande, hvortil eksport tillades
---+Artikel 42 1.
---+Artikel 42 2.
---+Artikel 42 3.
---+Artikel 42 4.
---+Artikel 42 5.
|
Artikel 42 Betingelser for optagelse på listen over lande, hvortil eksport tillades
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 42 1.
|
Lande, som ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og som er indstillet på at modtage visse former for affald eller blandinger af affald som omhandlet i artikel 40, stk. 1, fra Unionen med henblik på nyttiggørelse, indgiver en anmodning til Kommissionen, hvori de erklærer sig villige til at modtage disse specifikke former for affald eller blandinger af affald og til at blive optaget på den liste, der er omhandlet i artikel 41. En sådan anmodning og al tilhørende dokumentation eller anden kommunikation skal foreligge på engelsk.
|
|
Artikel 42 2.
|
Den i stk. 1 omhandlede anmodning indgives ved anvendelse af formularen i bilag VIII og skal indeholde alle de deri anførte oplysninger.
|
|
Artikel 42 3.
|
Det land, der fremsætter anmodningen, påviser, at det har indført og gennemfører alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det pågældende affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 59. Til dette formål påviser det land, der fremsætter anmodningen, at:
a)
det har en fyldestgørende affaldshåndteringsstrategi eller -plan, der dækker hele landets område og påviser dets evne og vilje til at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald. Denne strategi eller plan skal mindst indeholde følgende elementer:
i)
den årlige samlede mængde affald, der produceres i landet, samt den årlige mængde af det affald, der er berørt af dets anmodning (»affald, der er berørt af anmodningen«), og som produceres i landet, og hvordan disse mængder skønnes at udvikle sig i løbet af de næste 10 år
ii)
et skøn over den nuværende kapacitet til behandling af affald generelt samt et skøn over kapaciteten til at behandle det affald, der er berørt af anmodningen, og hvordan disse kapaciteter skønnes at udvikle sig i de følgende 10 år
iii)
andelen af indenlandsk produceret affald, der indsamles særskilt, samt eventuelle målsætninger og foranstaltninger med henblik på at øge denne andel i fremtiden
iv)
en vejledende angivelse af, hvor stor en andel af det indenlandsk producerede affald, der er berørt af anmodningen, og som vil blive deponeret, samt eventuelle målsætninger og foranstaltninger med henblik på at reducere denne andel i fremtiden
v)
en vejledende angivelse af, hvor stor en andel af det indenlandsk producerede affald der genanvendes, og mulige målsætninger og foranstaltninger med henblik på at øge denne andel i fremtiden
vi)
oplysninger om mængden af affald, der henkastes, og om de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge og oprense henkastet affald
vii)
en strategi for, hvordan der kan sikres en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald, der importeres til landets område, herunder den mulige indvirkning af en sådan import på håndteringen af det affald, der produceres i landet
viii)
oplysninger om den metode, der er anvendt til at beregne de data, der er omhandlet i nr. i)-vi)
b)
landet har indført en retlig ramme for affaldshåndtering, der som minimum omfatter følgende elementer:
i)
godkendelses-, licens- eller registreringsordning eller -ordninger for affaldsbehandlingsanlæg
ii)
godkendelses-, licens- eller registreringsordning eller -ordninger for transport af affald
iii)
bestemmelser, der har til formål at sikre, at det restaffald, der frembringes ved nyttiggørelsesoperationen for det affald, der er omfattet af anmodningen, håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 59
iv)
affaldshåndteringsoperationer er underlagt en hensigtsmæssig forureningskontrol, herunder emissionsgrænseværdier for at beskytte luft, jord og vand og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner fra disse aktiviteter
v)
bestemmelser angående håndhævelse, inspektion og sanktioner, der har til formål at sikre gennemførelsen af nationale og internationale krav til affaldshåndtering og overførsel af affald
c)
det er part i de multilaterale miljøaftaler, der er omhandlet i bilag VIII, og har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at gennemføre sine forpligtelser i henhold til disse aftaler
d)
det har indført en strategi for håndhævelse af national lovgivning om affaldshåndtering og overførsel af affald, der omfatter kontrol- og overvågningsforanstaltninger, herunder oplysninger om antallet af udførte inspektioner af overførsler af affald og af affaldshåndteringsanlæg og om sanktioner i tilfælde af overtrædelse af de relevante nationale regler.
|
|
Artikel 42 4.
|
Tidligst den 21. maj 2029 kan lande, som ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og som agter at modtage visse former for plastaffald som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra d), fra Unionen med henblik på genanvendelse, indgive en anmodning til Kommissionen, hvori de erklærer sig villige til at modtage dette affald og til at blive optaget på den liste, der er omhandlet i artikel 41. En sådan anmodning og al tilhørende dokumentation eller anden kommunikation skal foreligge på engelsk. Foruden kravene i stk. 2 og 3 påviser det land, der fremsætter anmodningen, også følgende:
a)
landet har indført et omfattende affaldshåndteringssystem, der dækker hele dets område og på effektiv vis sikrer særskilt indsamling af plastaffald
b)
landet har indført en retlig ramme for affaldshåndtering, der som minimum omfatter følgende elementer:
i)
forbud mod åben afbrænding og mod ukontrolleret deponering af affald
ii)
forbud mod forbrænding og deponering af plastaffald, der er indsamlet særskilt
iii)
bestemmelser angående håndhævelse, inspektion og sanktioner, der har til formål at sikre gennemførelsen af litra a) og litra b), nr. i) og ii)
c)
at import af plastaffald fra Unionen ikke har skadelige virkninger for håndteringen af det plastaffald, der produceres i landet.
|
|
Artikel 42 5.
|
Ved ændringer i de oplysninger, der er forelagt Kommissionen i henhold til stk. 3, forelægger de lande, der er opført på den i artikel 41 omhandlede liste, uden ophold en ajourføring af de oplysninger, der er angivet i formularen i bilag VIII, sammen med relevant dokumentation. De lande, der er opført på den i artikel 41 omhandlede liste, forelægger under alle omstændigheder senest det femte år efter deres første optagelse Kommissionen en ajourføring af de oplysninger, der er angivet i formularen i bilag VIII, sammen med relevant dokumentation.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|