+Artikel 73 Rapportering
---+Artikel 73 1.
---+Artikel 73 2.
---+Artikel 73 3.
---+Artikel 73 4.
---+Artikel 73 5.

Artikel 73 Rapportering

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 73 1.
Inden udgangen af hvert kalenderår forelægger hver medlemsstat Kommissionen en kopi af den rapport, som den har udarbejdet og forelagt konventionens sekretariat for det foregående kalenderår i overensstemmelse med Baselkonventionens artikel 13, stk. 3.
Artikel 73 2.
Inden udgangen af hvert kalenderår udarbejder medlemsstaterne desuden en rapport for det foregående kalenderår baseret på rapporteringsskemaet i bilag XI og forelægger den for Kommissionen. Senest en måned efter forelæggelsen af denne rapport for Kommissionen offentliggør medlemsstaterne elektronisk via internettet det afsnit af rapporten, der vedrører artikel 25, artikel 60, stk. 1, og artikel 63, stk. 1, herunder tabel 7 i bilag XI, sammen med eventuelle forklaringer, som medlemsstaterne måtte finde hensigtsmæssige, og oplyser Kommissionen om hermed forbundne hyperlink. Kommissionen udarbejder en liste over de hyperlink fra medlemsstaterne og offentliggør den på sit websted.
Artikel 73 3.
De rapporter, som medlemsstaterne udarbejder i overensstemmelse med stk. 1 og 2, sendes til Kommissionen elektronisk.
Artikel 73 4.
Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i overensstemmelse med denne artikel, og offentliggør en rapport med resultaterne af sin gennemgang.

Desuden behandler Kommissionen i denne rapport følgende elementer:

a) 

tendenser inden for ulovlige overførsler og bedste praksis til håndtering af sådanne overførsler under hensyntagen til henstillinger fra Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald som omhandlet i artikel 66

b) 

effektiviteten af den procedure med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, der er fastlagt i kapitel 1 i afsnit II, og navnlig de dermed forbundne tidsfrister, bl.a. ved at analysere elementer såsom antallet af indsigelser og samtykker og tidsrummet mellem indgivelsen af og en afgørelse om en anmeldelse på grundlag af data lagret i det system, der er omhandlet i artikel 27

c) 

denne forordnings bidrag til klimaneutralitet og opnåelse af cirkulær økonomi og nulforurening under hensyntagen til de rapporter og data, der offentliggøres af de relevante EU-agenturer.

Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen med at overvåge gennemførelsen af denne forordning ved, hvor det er relevant, at udarbejde rapporter med en analyse af overførsler af specifikke affaldsstrømme og af deres miljøpåvirkninger.

Den i første afsnit omhandlede rapport udarbejdes for første gang den 31. december 2029 og hvert tredje år derefter.

Artikel 73 5.
Efter den 21. maj 2029 udarbejder Kommissionen en rapport med en vurdering af, om gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 39-46 har sikret en miljømæssigt forsvarlig håndtering af plastaffald både i Unionen og i lande, hvor sådant affald er blevet eksporteret fra Unionen, og at der ikke har været væsentlige negative virkninger på behandlingen af indenlandsk produceret affald i importlandene. Den tager hensyn til oplysninger og elementer fra de medlemsstater, der er involveret i eksport af plastaffald, fra de kompetente myndigheder i importlandene og fra økonomiske operatører og civilsamfundsorganisationer.

Rapporten skal også indeholde oplysninger om udviklingen i den kapacitet, som affaldsoperatører i Unionen har til at håndtere plastaffald, der produceres i medlemsstaterne og importeres til Unionen på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Rapporten skal også indeholde en vurdering af, om bestemmelserne om overførsel af affald mellem medlemsstaterne har bidraget til at forbedre håndteringen af plastaffald, især ved at se på klassificeringen af plastaffald under EU3011.

Denne rapport ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning, som kan omfatte strengere betingelser for eksport af plastaffald til tredjelande, herunder eksportforbud.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav