+Artikel 17 1.

Artikel 17 1.

Som led i de sikkerhedsforanstaltninger, der skal bevare tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af data, inkluderer finansielle enheder i de procedurer for styring af IKT-ændringer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, litra e), i forordning (EU) 2022/2554, med henblik på alle ændringer af software, hardware, firmwarekomponenter, systemer eller sikkerhedsparametre, alle følgende elementer:

a) 

en efterprøvning af, om kravene til IKT-sikkerhed er opfyldt

b) 

mekanismer, der skal sikre, at de funktioner, der godkender ændringer, og de funktioner, der har ansvar for at anmode om og gennemføre disse ændringer, er uafhængige

c) 

en klar beskrivelse af roller og ansvarsområder for at sikre, at:

i) 

ændringer er nærmere angivet og planlagt

ii) 

der er udformet en passende overgang

iii) 

ændringerne testes og færdiggøres på en kontrolleret måde

iv) 

der er en effektiv kvalitetssikring

d) 

dokumentation og meddelelse af oplysninger om ændringer, herunder:

i) 

formål med og omfang af ændringen

ii) 

tidsplanen for gennemførelsen af ændringen

iii) 

de forventede resultater

e) 

angivelse af nødprocedurer og ansvarsområder, herunder procedurer og ansvarsområder i forbindelse med afbrydelse af ændringer eller genopretning efter ændringer, hvis gennemførelse ikke var vellykket

f) 

procedurer, protokoller og værktøjer til håndtering af hasteændringer, der giver tilstrækkelige garantier

g) 

procedurer, der skal sikre dokumentation, reevaluering, vurdering og godkendelse af hasteændringer efter deres gennemførelse, herunder arbejdsgange og korrektioner

h) 

identifikation af en ændrings potentielle indvirkning på eksisterende IKT-sikkerhedsforanstaltninger og en vurdering af, om en sådan ændring kræver vedtagelse af yderligere IKT-sikkerhedsforanstaltninger.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav