+Artikel 23 2.

Artikel 23 2.

Mekanismen til omgående detektion af anormale aktiviteter, herunder problemer med IKT-netværkets ydeevne og IKT-relaterede hændelser, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554, skal gøre det muligt for finansielle enheder at:

a) 

indsamle, overvåge og analysere alle følgende:

i) 

interne og eksterne faktorer, herunder som minimum de logfiler, der er indsamlet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 12, oplysninger fra forretnings- og IKT-funktioner og eventuelle problemer indberettet af den finansielle enheds brugere

ii) 

potentielle interne og eksterne cybertrusler, idet der tages hensyn til scenarier, der almindeligvis anvendes af trusselsaktører og scenarier baseret på trusselsefterretningsaktiviteter

iii) 

underretninger om IKT-relaterede hændelser fra en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester i den finansielle enhed, som detekteres i IKT-systemerne og -netværkene hos tredjepartsudbyderen af IKT-tjenester, og som kan påvirke den finansielle enhed

b) 

identificere anormale aktiviteter og anormal adfærd og indføre værktøjer, der genererer advarsler om anormale aktiviteter og anormal adfærd, som minimum for IKT-aktiver og informationsaktiver, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner

c) 

prioritere de i litra b) omhandlede varslinger, således at de detekterede IKT-relaterede hændelser kan håndteres inden for den forventede afviklingstid, som angivet af finansielle enheder, både i og uden for arbejdstiden

d) 

registrere, analysere og evaluere alle relevante oplysninger om alle anormale aktiviteter og anormal adfærd automatisk eller manuelt.

Med henblik på litra b) skal de i nævnte litra omhandlede værktøjer indeholde de værktøjer, der giver automatiske varslinger baseret på forud fastsatte regler med henblik på at konstatere anomalier, der har indvirkning på fuldstændigheden og integriteten af datakilderne eller indsamlingen af logfiler.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav