7. Hvis betalingsmidler i form af midler som defineret i artikel 4, nr. 25), i direktiv (EU) 2015/2366, der ikke udgøres af sedler og mønter, på grund af force majeure bliver utilgængelige på nationalt plan, kan medlemsstaterne midlertidigt suspendere anvendelsen af nærværende artikels stk. 1 eller i givet fald af denne artikels stk. 2, og underretter straks Kommissionen om situationen. Medlemsstaterne skal også underrette Kommissionen om den forventede varighed af den manglende tilgængelighed af betalingsmidler i form af midler som defineret i artikel 4, nr. 25), i direktiv (EU) 2015/2366, der ikke udgøres af sedler og mønter, og om de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at gøre dem tilgængelige igen.
Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaten har meddelt, finder, at suspensionen af anvendelsen af stk. 1 eller i givet fald stk. 2 ikke er begrundet i et tilfælde af force majeure, vedtager den en afgørelse rettet til den pågældende medlemsstat med anmodning om øjeblikkelig ophævelse af sådan suspension.