»Artikel 24a
Senest den 1. januar 2024 udsteder EBA retningslinjer, der præciserer, hvordan de skærpede kundekendskabsprocedurer i denne afdeling finder anvendelse, når forpligtede enheder udfører kryptoaktivtjenester som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 16), i forordning (EU) 2023/1114, med undtagelse af nævnte nummers litra h), samt overførsler af kryptoaktiver som defineret i artikel 3, nr. 10), i forordning (EU) 2023/1113. EBA præciserer navnlig, hvordan og hvornår disse forpligtede enheder skal indhente yderligere oplysninger om ordregiver og ordremodtager.«