|
+Artikel 3 Principper for kategorisering af udvidelser og ændringer ---+Article 3 1. ---+Article 3 2. ---+Article 3 3. ---+Article 3 4. ---+Article 3 5. ---+Article 3 6. ---+Article 3 7. |
Artikel 3 Principper for kategorisering af udvidelser og ændringerArtikel 3 Principper for kategorisering af udvidelser og ændringer 1. Kategoriseringen af ændringer af IRB-metoden skal foretages i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 4 og 5. Kategoriseringen af udvidelser og ændringer af AMA skal foretages i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 6 og 7. Kategoriseringen af udvidelser og ændringer af IMA skal foretages i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 7a og 7b. 2. Hvis institutterne skal beregne den kvantitative indvirkning af en eventuel udvidelse eller ændring på kapitalgrundlagskravene eller, hvor det er relevant, på de risikovægtede eksponeringsbeløb, skal de anvende følgende metode:
a)
med henblik på vurderingen af den kvantitative indvirkning skal institutterne anvende de senest tilgængelige data
b)
er det ikke muligt at foretage en nøjagtig vurdering af den kvantitative indvirkning, skal institutterne i stedet foretage en vurdering af indvirkningen baseret på en repræsentativ stikprøve eller andre pålidelige inferensmetoder
c)
for ændringer, som ikke har nogen direkte kvantitativ indvirkning, skal der ikke beregnes nogen kvantitativ indvirkning som fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), for så vidt angår IRB-metoden, eller artikel 6, stk. 1, litra c), for så vidt angår AMA, eller artikel 7a, stk. 1, litra c), for så vidt angår IMA. 3. En væsentlig udvidelse eller ændring må ikke opdeles i flere ændringer eller udvidelser af lavere væsentlighed. 4. I tilfælde af tvivl skal institutterne kategorisere udvidelser og ændringer i kategorien med den største potentielle væsentlighed. 5. Har de kompetente myndigheder godkendt en væsentlig udvidelse eller ændring, skal institutterne beregne kapitalgrundlagskravene på grundlag af den godkendte udvidelse eller ændring fra den dato, der fastsættes i den nye godkendelse, som erstatter den forudgående. Gennemføres den godkendte udvidelse eller ændring ikke senest på den dato, der er fastsat i den nye godkendelse fra de kompetente myndigheder, kræves der en ny godkendelse fra de kompetente myndigheder, som der hurtigst muligt skal ansøges om. 6. Ved forsinket gennemførelse af en udvidelse eller en ændring, der er blevet godkendt af den kompetente myndighed, skal instituttet indberette dette til den kompetente myndighed og give den kompetente myndighed en plan for rettidig gennemførelse af den godkendte udvidelse eller ændring, som det skal anvende inden for et tidsrum, der aftales med den kompetente myndighed. 7. Kategoriseres en udvidelse eller en ændring som en udvidelse eller ændring, der kræver forudgående indberetning til de kompetente myndigheder, og beslutter et institut, efter indberetningen, ikke at gennemføre denne udvidelse eller ændring, skal instituttet hurtigst muligt indberette denne beslutning til de kompetente myndigheder. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|