+BILAG I

BILAG I

BILAG I

BESTEMMELSER VEDRØRENDE EF-STANDARDTYPEGODKENDELSE AF EN MOTORKØRETØJSTYPE FOR SÅ VIDT ANGÅR STØJNIVEAU

1.   ANSØGNING OM EF-TYPEGODKENDELSE AF KØRETØJSTYPE

1.1.

Ansøgning om EF-typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår støjniveau i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 70/156/EØF, indgives af køretøjsfabrikanten.

1.2.

Tillæg 1 indeholder en model for oplysningsskemaet.

1.3.

Et køretøj, der svarer til den køretøjstype, som skal godkendes, skal indleveres til den tekniske tjeneste, som udfører godkendelsesprøvningerne, af fabrikanten.

1.4.

Efter anmodning fra den tekniske tjeneste skal der ligeledes indleveres et eksemplar af udstødningssystemet og en motor med mindst samme cylindervolumen og effekt som den motor, der er monteret i den køretøjstype, der skal godkendes.

2.   STØJNIVEAU FRA KØRENDE KØRETØJ

2.1.   Grænseværdier

Støjniveauet målt i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag III må ikke overstige nedenstående grænseværdier:


Køretøjsklasse

(decibel (A))

2.1.1.  Køretøjer indrettet til personbefordring med højst ni siddepladser, føreren medregnet

74

2.1.2.  Køretøjer indrettet til befordring af mere end ni personer, føreren medregnet, og hvis tilladte totalvægt overstiger 3,5 tons:

2.1.2.1.  med en motoreffekt på mindre end 150 kW

78

2.1.2.2.  med en motoreffekt på 150 kW og derover

80

2.1.3.  Køretøjer indrettet til befordring af mere end ni personer, føreren medregnet; last- og varebiler:

2.1.3.1.  hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 2 tons

76

2.1.3.2.  hvis tilladte totalvægt overstiger 2 tons, men ikke 3,5 tons

77

2.1.4.  Last- og varebiler med tilladt totalvægt over 3,5 tons:

2.1.4.1.  med en motoreffekt på mindre end 75 kW

77

2.1.4.2.  med en motoreffekt på 75 kW og derover, men under 150 kW

78

2.1.4.3.  med en motoreffekt på 150 kW og derover

80

Dog gælder, at:

— for køretøjer af klasse 2.1.1 og 2.1.3, som er udstyret med dieselmotor med direkte indsprøjtning, forhøjes grænseværdierne med 1 dB (A)

— for terrængående køretøjer, hvis tilladte totalmasse overstiger 2 tons, forhøjes grænseværdierne med 1 dB (A), hvis køretøjerne har en motoreffekt på mindre end 150 kW, og med 2 dB (A), hvis de har en motoreffekt på 150 kW eller derover

— for køretøjer af klasse 2.1.1, der er udstyret med en gearkasse med manuelt gearskifte og med mere end fire fremadgående gear, som har en maksimal motoreffekt på over 140 kW, og for hvilke forholdet mellem den maksimale motoreffekt og den tilladte totalvægt er på over 75 kW/ton, forhøjes grænseværdierne med 1 dB (A), hvis den hastighed, hvormed køretøjets bageste ende passerer linjen BB' i tredje gear, er over 61 km/h.

2.2.   Vurdering af måleresultaterne

2.2.1.

Af hensyn til unøjagtigheder ved måleapparaterne anses den på apparatet aflæste værdi med fradrag af 1 dB (A) som måleresultat.

2.2.2.

Måleresultaterne betragtes som gyldige, når forskellen mellem to på hinanden følgende målinger, foretaget på samme side af køretøjet, ikke overstiger 2 dB (A).

2.2.3.

Som prøvningsresultat registreres det højeste måleresultat. Er denne værdi 1 dB (A) højere end den for det pågældende køretøj tilladte grænseværdi, foretages yderligere to målinger med tilsvarende mikrofonplacering. Tre af de fire måleresultater skal da ligge inden for de fastsatte grænser.

3.   PÅSKRIFTER

3.1.

Udstødnings- og indsugningssystemets dele med undtagelse af fastgørelsesdele og rør skal bære:

3.1.1.

fabriks- eller handelsmærke for fabrikanten af systemet og dets dele

3.1.2.

fabrikantens handelsbeskrivelse.

3.2.

Disse angivelser må ikke kunne slettes og skal være letlæselige, selv når systemet er monteret på køretøjet.

4.   MEDDELELSE AF EF-TYPEGODKENDELSE AF KØRETØJ

4.1.

Hvis de relevante krav er opfyldt, meddeles der EF-typegodkendelse i henhold til artikel 4, stk. 3, og, hvor det er relevant, artikel 4, stk. 4, i direktiv 70/156/EØF.

4.2.

Tillæg 2 indeholder en model for EF-typegodkendelsesattesten.

4.3.

Til hver godkendt køretøjstype tildeles der et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med bilag VII til direktiv 70/156/EØF. En medlemsstat må ikke give samme nummer til to forskellige køretøjstyper.

5.   ÆNDRING AF TYPE OG TYPEGODKENDELSE

5.1.

Ændring af den type, der er godkendt i henhold til dette direktiv, finder sted efter fremgangsmåden i artikel 5 i direktiv 70/156/EØF.

6.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

6.1.

Der træffes foranstaltninger til sikring af produktionens overensstemmelse med den godkendte type efter fremgangsmåden i artikel 10 i direktiv 70/156/EØF.

6.2.

Særlige bestemmelser

6.2.1.

De kontroller, der henvises til i punkt 2.3.5 i bilag X til direktiv 70/156/EØF, er identiske med de prøvninger, som er fastsat i bilag 7 til UN/ECE-regulativ nr. 51 og beskrevet i bilag III til dette direktiv.

6.2.2.

Den i punkt 3 i bilag X til direktiv 70/156/EØF omhandlede hyppighed af efterprøvning er normalt en gang hvert andet år.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 01.07.2013 00:00:00 -Doknr: CELEX:31970L0157
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.