Artikel 6

Artikel 6

1.  Medlemsstaterne påser, at de i artikel 5, nr. 2, omhandlede betingelser og krav samt de detaljerede forpligtelser i forbindelse med udnyttelse af en specifik tilladelse udelukkende er begrundet i behovet for at sikre, at virksomheden i det område, for hvilket der er indgivet ansøgning om tilladelse, gennemføres bedst muligt, i anvendelse af stk. 2, eller i erlæggelse af en finansiel ydelse eller en ydelse i form af kulbrinter.

2.  Medlemsstaterne kan fastsætte betingelser for og stille krav til udøvelsen af den virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, for så vidt det er begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed, den offentlige sikkerhed, folkesundheden, transportsikkerheden, miljøbeskyttelsen, beskyttelsen af biologiske ressourcer og nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, anlæggenes og arbejdstagernes sikkerhed, den planlagte forvaltning af kulbrinteressourcerne (for eksempel den hastighed, hvormed kulbrinte opbruges, eller optimering af udvindingen heraf) eller behovet for at sikre afgifts-/skatteindtægter.

3.  Bestemmelserne om erlæggelse af de ydelser, der er omhandlet i stk. 1, herunder eventuelle krav til statslig deltagelse, fastsættes af medlemsstaterne, således at det sikres, at enhedernes ledelse fortsat er uafhængig.

I de tilfælde hvor udstedelsen af tilladelser er betinget af statslig deltagelse i virksomheden, og hvor en juridisk person har fået til opgave at forvalte denne deltagelse, eller i de tilfælde hvor staten selv forvalter deltagelsen, kan hverken den juridiske person eller staten imidlertid hindres i at tiltage sig de rettigheder og påtage sig de forpligtelser, der er knyttet til en sådan deltagelse, og som svarer til omfanget af deltagelsen, forudsat at den juridiske person eller staten ikke får information om eller udøver nogen stemmeret ved afgørelser om enhedernes forsyningskilder, at den juridiske person eller staten sammen med en eller flere offentlige enheder ikke udøver en flertalsstemmeret over andre afgørelser, og at statens eller den juridiske persons stemme udelukkende bygger på gennemskuelige, objektive og ikke-diskriminerende principper og ikke forhindrer, at ledelsesmæssige beslutninger, som træffes af enheden, bygger på normale kommercielle principper.

►C1  Bestemmelserne i foregående afsnit forhindrer dog ikke den juridiske person eller staten ◄ i at modsætte sig en afgørelse af indehaverne af en tilladelse, som ikke ville overholde de i tilladelsen angivne betingelser og krav med hensyn til statens udvindingspolitik eller økonomiske interesser.

Muligheden for at modsætte sig en afgørelse skal udøves ikke-diskriminerende, særlig for så vidt angår investeringsafgørelser og enhedernes forsyningskilder. Såfremt statens deltagelse i virksomheden forvaltes af en juridisk person, som også er indehaver af tilladelserne, skal medlemsstaten indføre ordninger, der kræver, at den juridiske person fører særskilte regnskaber over sin kommercielle rolle og sin rolle som forvalter af statens deltagelse, og som sikrer, at der ikke er nogen informationsstrøm fra den del af den juridiske person, som er ansvarlig for forvaltningen af statens deltagelse, til den del af den juridiske person, som selv er indehaver af tilladelser. Såfremt den del af den juridiske person, som er ansvarlig for forvaltningen af statens deltagelse, imidlertid antager den del af den juridiske person, som er indehaver af en tilladelse, som rådgiver, kan førstnævnte stille de oplysninger til rådighed, som er nødvendige for, at rådgivningsarbejdet kan udføres. Indehaverne af tilladelser, som oplysningerne vedrører, skal på forhånd oplyses om, hvilke oplysninger der vil blive givet på denne måde og have tilstrækkelig tid til at kunne rejse indvendinger.

4.  Medlemsstaterne påser, at kontrollen med enheder, der er omfattet af en tilladelse, begrænses til det, der er nødvendigt for at sikre, at de i stk. 1 omhandlede betingelser, krav og forpligtelser overholdes. De træffer i særdeleshed de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at ingen enheder i kraft af love eller administrative bestemmelser eller i kraft af anden form for aftale eller kontrakt forpligtes til at afgive oplysninger om deres bestående eller planlagte forsyningskilder, medmindre myndighederne anmoder herom, og da udelukkende med henblik på de formål, der er nævnt i traktatens artikel 36.