|
+Artikel 9 Specifikke lagre ---+Article 9 1. ---+Article 9 2. ---+Article 9 3. ---+Article 9 4. ---+Article 9 5. |
Artikel 9 Specifikke lagreArtikel 9 Specifikke lagre 1. Hver medlemsstat kan forpligte sig til at holde et mindste niveau af olielagre, beregnet som antal dages forbrug, i overensstemmelse med betingelserne i denne artikel. Specifikke lagre ejes af medlemsstaten eller af den CLE, som den har oprettet, og holdes på Fællesskabets område. 2. Specifikke lagre kan kun bestå af en eller flere af følgende produktkategorier som defineret i bilag A, afsnit 3.4, i forordning (EF) nr. 1099/2008:
—
ethan
—
LPG
—
motorbenzin
—
flybenzin
—
jetbrændstof (af naphtha- eller JP-4-typen)
—
jetbrændstof af petroleumstypen
—
anden petroleum
—
gas- og dieselolie (destilleret brændselsolie)
—
brændselsolie (med højt og lavt svovlindhold)
—
mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin (SBP)
—
smøremidler
—
bitumen
—
paraffinvokser
—
jordoliekoks (petroleumskoks).
3. Hver medlemsstat skal identificere olieprodukter, som udgør specifikke lagre på grundlag af kategorierne i stk. 2. Medlemsstaterne skal sikre, at råolieækvivalenten af de mængder, som er forbrugt i medlemsstaten, for referenceåret, jf. reglerne i artikel 3, og vedrørende de produkter, der indgår i de anvendte kategorier, udgør mindst 75 % af det indenlandske forbrug beregnet efter metoden i bilag II. For hver af de kategorier, medlemsstaten har valgt, skal de specifikke lagre, den forpligter sig til at holde, svare til et givet antal dages gennemsnitlige daglige indenlandske forbrug beregnet på grundlag af deres råolieækvivalent i referenceåret, jf. reglerne i artikel 3. De i første og andet afsnit omhandlede råolieækvivalenter beregnes ved, at summen af aggregerede »observerede indenlandske bruttoleverancer«, jf. definitionen i bilag C, afsnit 3.2.2.11, i forordning (EF) nr. 1099/2008, for de produkter, der er medtaget i de brugte eller berørte kategorier, ganges med en faktor på 1,2. Bunkring (international søtrafik) medregnes ikke. 4. Hver medlemsstat, der har besluttet at holde specifikke lagre, sender Kommissionen en meddelelse, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, med angivelse af størrelsen af sådanne lagre, som den forpligter sig til at holde, og varigheden af denne forpligtelse, som skal være mindst ét år. Det meddelte mindsteniveau gælder på samme måde for alle kategorier af specifikke lagre, som medlemsstaten anvender. Medlemsstaten sikrer, at disse lagre holdes i hele den meddelte periode med forbehold af medlemsstatens ret til midlertidige nedsættelser udelukkende i forbindelse med udskiftning af de enkelte lagre. Listen over de kategorier, der anvendes af en medlemsstat, forbliver i kraft i mindst ét år, og kan kun ændres med virkning fra den første dag i en kalendermåned. 5. Hver medlemsstat, som ikke har forpligtet sig til at holde specifikke lagre på mindst 30 dage for et givet fuldt kalenderår, sikrer, at mindst en tredjedel af dens lagringsforpligtelse holdes i form af lagre bestående af produkter sammensat i overensstemmelse med stk. 2 og 3. En medlemsstat, der holder specifikke lagre på mindre end 30 dage, udarbejder en årlig rapport med analyse af de foranstaltninger, som de nationale myndigheder har truffet for at sikre og kontrollere, at deres beredskabslagre er til rådighed og fysisk tilgængelige, jf. artikel 5, og dokumenterer i den samme rapport etablerede ordninger, som gør det muligt for medlemsstaten at kontrollere anvendelsen af lagrene i tilfælde af olieforsyningsafbrydelser. Denne rapport fremsendes til Kommissionen senest ved udgangen af den første måned i det kalenderår, den vedrører. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|