+Artikel 12 Produktdatabase
---+Artikel 12 1.
---+Artikel 12 2.
---+Artikel 12 3.
---+Artikel 12 4.
---+Artikel 12 5.
---+Artikel 12 6.
---+Artikel 12 7.
---+Artikel 12 8.
---+Artikel 12 9.
---+Artikel 12 10.
---+Artikel 12 11.
---+Artikel 12 12.

Artikel 12 Produktdatabase

Produktdatabase

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 12 1.
Kommissionen opretter og vedligeholder en produktdatabase, der består af en offentlig del, en overholdelsesdel og en onlineportal, der giver adgang til disse to dele.

Produktdatabasen erstatter eller ændrer ikke markedsovervågningsmyndighedernes forpligtelser.

Artikel 12 2.

Produktdatabasen skal tjene følgende formål:

▼M1

a) 

støtte markedsovervågningsmyndighederne i udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning og de relevante delegerede retsakter, herunder håndhævelsen heraf, og i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 ( 10 )

▼B

b) 

give offentligheden adgang til oplysninger om produkter, der bringes i omsætning, og deres energimærker og produktdatablade

c) 

forsyne Kommissionen med ajourførte oplysninger om energieffektivitet om produkter med henblik på revision af energimærker.

Artikel 12 3.
Databasens offentlige del og onlineportalen skal indeholde de oplysninger, der er anført i henholdsvis punkt 1 og 2 i bilag I, som skal gøres offentligt tilgængelige. Databasens offentlige del skal opfylde kriterierne i nærværende artikels stk. 7 og de funktionelle kriterier, der er fastsat i punkt 4 i bilag I.
Artikel 12 4.
Produktdatabasens overholdelsesdel skal kun være tilgængelig for markedsovervågningsmyndighederne og for Kommissionen og skal indeholde de oplysninger, der er angivet i punkt 3 i bilag I, herunder de specifikke dele af den tekniske dokumentation som omhandlet i nærværende artikels stk. 5. Overholdelsesdelen skal opfylde kriterierne i nærværende artikels stk. 7 og 8 og de funktionelle kriterier, der er fastsat i punkt 4 i bilag I.
Artikel 12 5.

De obligatoriske specifikke dele af den tekniske dokumentation, som leverandøren skal indlæse i databasen, omfatter kun:

a) 

en generel beskrivelse af modellen, som skal være tilstrækkelig til entydigt og let at identificere denne

b) 

referencerne på de harmoniserede standarder, der er anvendt, eller andre anvendte målestandarder

c) 

specifikke forholdsregler, der skal træffes, når modellen samles, installeres, vedligeholdes eller afprøves

d) 

de målte tekniske parametre for modellen

e) 

de beregninger, der er foretaget ud fra de målte parametre

f) 

prøvningsbetingelserne, hvis disse ikke er beskrevet tilstrækkeligt i litra b).

Derudover kan leverandøren indlæse yderligere dele af den tekniske dokumentation i databasen på frivillig basis.

Artikel 12 6.
Når andre data end dem, der er specificeret i stk. 5, eller data, som ikke er tilgængelige i databasens offentlige del, bliver nødvendige for markedsovervågningsmyndighederne og/eller Kommissionen med henblik på udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning, skal de kunne indhente dem fra leverandøren efter anmodning.
Artikel 12 7.

Produktdatabasen skal oprettes på grundlag af følgende kriterier:

a) 

minimering af de administrative byrder for leverandøren og andre databasebrugere

b) 

brugervenlighed og omkostningseffektivitet og

c) 

automatisk undgåelse af overflødig registrering.

Artikel 12 8.

Databasens overholdelsesdel skal oprettes på grundlag af følgende kriterier:

a) 

beskyttelse mod utilsigtet brug og beskyttelse af fortrolige oplysninger ved hjælp af strenge sikkerhedsforanstaltninger

b) 

adgangsrettigheder baseret på »need-to-know«-princippet

c) 

behandling af personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 og direktiv 95/46/EF, alt efter hvad der er relevant.

d) 

begrænset adgang til data for at forebygge kopiering af større datasæt

e) 

sporbar adgang til data for leverandøren med hensyn til dennes tekniske dokumentation.

Artikel 12 9.
Oplysningerne i databasens overholdelsesdel skal behandles i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 ( 11 ). Navnlig de særlige ordninger vedrørende cybersikkerhed i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2017/46 ( 12 ) og gennemførelsesbestemmelserne hertil finder anvendelse. Fortrolighedsniveauet skal afspejle skadevirkningerne af en videregivelse af oplysningerne til uautoriserede personer.
Artikel 12 10.
Leverandøren skal have adgangs- og redigeringsrettigheder til de oplysninger, som denne har indlæst i produktdatabasen i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2. Der føres en fortegnelse over ændringer med henblik på markedsovervågning, og datoerne for enhver redigering registreres.
Artikel 12 11.
Kunder, der anvender produktdatabasens offentlige del, skal nemt kunne finde den bedste udnyttede energiklasse for hver produktgruppe, således at de kan sammenligne modelkarakteristika og vælge de mest energieffektive produkter.
Artikel 12 12.
Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at specificere operationelle oplysninger vedrørende produktdatabasen. Efter høring af det konsultationsforum, der er omhandlet i artikel 14, vedtages disse gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 18, stk. 2.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 01.05.2021 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017R1369
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.