+Artikel 4 Mål for opladningsinfrastruktur til tunge elektriske køretøjer
---+Artikel 4 1.
---+Artikel 4 2.
---+Artikel 4 3.
---+Artikel 4 4.
---+Artikel 4 5.
---+Artikel 4 6.
---+Artikel 4 7.
---+Artikel 4 8.
---+Artikel 4 9.
|
Artikel 4 Mål for opladningsinfrastruktur til tunge elektriske køretøjer
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 4 1.
|
Medlemsstaterne sikrer en minimumsdækning af offentligt tilgængelige ladepunkter til tunge elektriske køretøjer på deres område. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at:
a)
senest den 31. december 2025 etableres der langs mindst 15 % af TEN-T-vejnettet offentligt tilgængelige ladeparker til tunge elektriske køretøjer i hver køreretning, og hver ladepark har en effekt på mindst 1 400 kW og omfatter mindst ét ladepunkt med en individuel effekt på mindst 350 kW
b)
senest den 31. december 2027 etableres der langs mindst 50 % af TEN-T-vejnettet offentligt tilgængelige ladeparker til tunge elektriske køretøjer i hver køreretning, og hver ladepark:
i)
langs TEN-T-hovedvejnettet har en effekt på mindst 2 800 kW og omfatter mindst to ladepunkter med en individuel effekt på mindst 350 kW
ii)
langs det samlede TEN-T-vejnet har en effekt på mindst 1 400 kW og omfatter mindst ét ladepunkt med en individuel effekt på mindst 350 kW.
c)
senest den 31. december 2030 etableres der langs TEN-T-hovedvejnettet offentligt tilgængelige ladeparker til tunge elektriske køretøjer i hver køreretning med en maksimal afstand på 60 km mellem dem, og hver ladepark har en effekt på mindst 3 600 kW og omfatter mindst to ladepunkter med en individuel effekt på mindst 350 kW
d)
senest den 31. december 2030 etableres der langs det samlede TEN-T-vejnet offentligt tilgængelige ladeparker til tunge elektriske køretøjer i hver kørselsretning med en maksimal afstand på 100 km mellem dem, og hver ladepark har en effekt på mindst 1 500 kW og omfatter mindst ét ladepunkt med en individuel effekt på mindst 350 kW
e)
senest den 31. december 2027 etableres der på hvert sikret parkeringsanlæg mindst to offentligt tilgængelige ladestationer til tunge elektriske køretøjer med en individuel effekt på mindst 100 kW
f)
senest den 31. december 2030 etableres der på hvert sikret parkeringsanlæg mindst fire offentligt tilgængelige ladestationer til tunge elektriske køretøjer med en individuel effekt på mindst 100 kW
g)
senest den 31. december 2025 anvendes offentligt tilgængelige ladepunkter til tunge elektriske køretøjer med en samlet effekt på mindst 900 kW i hvert byknudepunkt, der forsynes af ladestationer med en individuel effekt på mindst 150 kW
h)
senest den 31. december 2030 anvendes offentligt tilgængelige ladepunkter til tunge elektriske køretøjer med en samlet effekt på mindst 1 800 kW i hvert byknudepunkt, der forsynes af ladestationer med en individuel effekt på mindst 150 kW.
|
|
Artikel 4 2.
|
Beregningen af den procentdel af TEN-T-vejnettets længde, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), baseres på følgende elementer:
a)
ved beregning af nævneren: den samlede længde af TEN-T-vejnettet på medlemsstatens område
b)
ved beregning af tælleren: den kumulerede længde af strækningerne på TEN-T-vejnettet mellem to offentligt tilgængelige ladeparker til tunge elektriske køretøjer, der opfylder kravene i henholdsvis stk. 1, litra a) eller b), bortset fra strækninger af TEN-T-vejnettet mellem to af disse ladeparker, som ligger over 120 km fra hinanden.
|
|
Artikel 4 3.
|
En enkelt offentligt tilgængelig ladepark til tunge elektriske køretøjer kan etableres langs TEN-T-vejnettet i begge kørselsretninger, forudsat at:
a)
denne ladepark er let tilgængelig fra begge kørselsretninger
b)
denne ladepark er forsynet med passende skiltning, og
c)
kravene i stk. 1 med hensyn til den maksimale afstand mellem ladeparker, ladeparkens samlede effekt, antallet af ladepunkter og effekten for de enkelte standere, der gælder i en enkelt køreretning, er opfyldt i begge køreretninger.
|
|
Artikel 4 4.
|
Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne langs veje på TEN-T-nettet med en samlet årlig gennemsnitlig daglig trafik på under 2 000 tunge køretøjer, og hvor etableringen af infrastruktur ikke kan begrundes ud fra socioøkonomiske cost-benefit-hensyn, fastsætte, at en offentligt tilgængelig ladepark til tunge elektriske køretøjer, betjener begge kørselsretninger, forudsat at kravene i denne artikels stk. 1 med hensyn til den maksimale afstand mellem ladeparker, ladeparkens samlede effekt, antallet af ladepunkter og effekten for de enkelte ladepunkter, der gælder for en enkelt kørselsretning overholdes, og at ladeparken er let tilgængelig fra begge kørselsretninger og forsynet med passende skiltning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle tilfælde, hvor de har gjort brug af den i nærværende stykke omhandlede undtagelse. Medlemsstaterne tager som led i den i artikel 15 omhandlede nationale statusrapport disse tilfælde op til revision hvert andet år.
|
|
Artikel 4 5.
|
Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne langs veje på TEN-T-nettet med en samlet årlig gennemsnitlig daglig trafik på under 2 000 tunge køretøjer, og hvor etableringen af infrastruktur ikke kan begrundes ud fra socioøkonomiske cost-benefit-hensyn, reducere den samlede effekt for en offentligt tilgængelig ladepark til tunge elektriske køretøjer med op til 50 %, forudsat at denne ladepark kun betjener én køreretning, og at de andre krav i denne artikels stk. 1 med hensyn til den maksimale afstand mellem ladeparker, antallet af ladepunkter og effekten for de enkelte ladepunkter overholdes. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle tilfælde, hvor de har gjort brug af den i nærværende stykke omhandlede undtagelse. Medlemsstaterne tager som led i den i artikel 15 omhandlede nationale statusrapport disse tilfælde op til revision hvert andet år.
|
|
Artikel 4 6.
|
Uanset kravet vedrørende den maksimale afstand på 60 km mellem de offentligt tilgængelige ladeparker til tunge elektriske køretøjer, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra c), kan medlemsstaterne tillade en længere afstand på op til 100 km for sådanne ladeparker langs veje på TEN-T-hovednettet med en samlet årlig gennemsnitlig daglig trafik på under 800 tunge køretøjer, forudsat at der er skiltet tilstrækkeligt med afstanden mellem ladeparker. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle tilfælde, hvor de har gjort brug af den i nærværende stykke omhandlede undtagelse. Medlemsstaterne tager som led i den i artikel 15 omhandlede nationale statusrapport disse tilfælde op til revision hvert andet år.
|
|
Artikel 4 7.
|
Hvis en medlemsstat har underrettet Kommissionen om et tilfælde, hvor den har gjort brug af en i stk. 6 omhandlede undtagelse, anses kravet i stk. 1, litra c), for så vidt angår den maksimale afstand mellem ladeparker for at være overholdt.
|
|
Artikel 4 8.
|
Uanset kravene i stk. 1, litra a), b), c) og d), vedrørende den samlede effekt for offentligt tilgængelige ladeparker til tunge elektriske køretøjer og kravene i stk. 1, litra c), vedrørende den maksimale afstand mellem disse ladeparker kan Cypern indgive en begrundet anmodning til Kommissionen om tilladelse til at anvende mindre stringente krav med hensyn til den samlede effekt for offentligt tilgængelige ladeparker til tunge elektriske køretøjer eller til at anvende en længere maksimal afstand på op til 100 km mellem disse ladeparker eller begge, forudsat at en sådan anmodning, hvis den er godkendt, ikke vil hindre kørsel med tunge elektriske køretøjer i den pågældende medlemsstat. Kommissionen træffer senest seks måneder efter modtagelsen af en begrundet anmodning, indgivet i medfør af første afsnit, en afgørelse, der er begrundet i hvert enkelt tilfælde. Enhver tilladelse, der gives til Cypern i henhold til en sådan afgørelse, er gyldig i højst fire år. Hvis Cypern ønsker at forlænge tilladelsens gyldighedsperiode, kan det indgive en yderligere begrundet anmodning til Kommissionen, inden tilladelsen udløber.
|
|
Artikel 4 9.
|
Senest den 31. december 2030 sikrer nabomedlemsstater, at de maksimale afstande mellem ladeparker, der er omhandlet i stk. 1, litra c) og d), ikke overskrides for grænseoverskridende strækninger af TEN-T-hovedvejnettet og det samlede TEN-T-vejnet. Inden denne dato lægges der særlig vægt på grænseoverskridende strækninger, og nabomedlemsstater gør alt, hvad de kan, for at overholde disse maksimale afstande, når de etablerer opladningsinfrastrukturen langs de grænseoverskridende strækninger af TEN-T-vejnettet.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 08.01.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32023R1804
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|