5. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan de investeringsselskaber og markedsoperatører, der er omhandlet i stk. 4, skal identificere aktier i selskaber med MVS-strukturer. Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal også præcisere, hvordan de pågældende selskaber skal underrette de relevante investeringsselskaber og markedsoperatører om eksistensen af disse MVS-strukturer. Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal have til formål at sikre en klar identifikation som omhandlet i stk. 4, tager ESMA hensyn til etablerede markedsstandarder og velfungerende praksis for identifikation af selskaber med MVS-strukturer.
ESMA fremsender disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen senest den 5. december 2025.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.