Artikel 6 Genanvendelig emballage

1.   Al emballage, der bringes i omsætning, skal være genanvendelig.

2.   Emballage betragtes som genanvendelig, hvis den opfylder følgende betingelser:

Emballage, som er i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 4, anses for at opfylde betingelsen fastsat i nærværende stykkes første afsnit, litra a).

Emballage, som er i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 4, og de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 5, anses for at opfylde betingelserne fastsat i nærværende stykkes første afsnit.

Dette stykkes første afsnit, litra a), finder anvendelse fra den 1. januar 2030 eller 24 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til stk. 4, første afsnit, alt efter hvilken dato der er den seneste.

Dette stykkes første afsnit, litra b), finder anvendelse fra den 1. januar 2035 eller, for så vidt angår kravet til genanvendelse i stor målestok, fra den 1. januar 2035 eller fem år fra datoen for ikrafttrædelsen af de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til stk. 5, alt efter hvilken dato der er den seneste.

3.   Fabrikanter vurderer emballages genanvendelighed på grundlag af de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 4, og de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 5. Emballages genanvendelighed udtrykkes i ydeevneklasse for genanvendelighed A, B eller C som beskrevet i bilag II, tabel 3.

Emballage må fra den 1. januar 2030 eller 24 måneder fra ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 4, alt efter hvilken dato der er den seneste, ikke bringes i omsætning, medmindre den er genanvendelig i klasse A, B eller C som beskrevet i bilag II, tabel 3, jf. dog denne artikels stk. 10.

Emballage må fra den 1. januar 2038 ikke bringes i omsætning, medmindre den er genanvendelig i klasse A eller B som beskrevet i bilag II, tabel 3, jf. dog denne artikels stk. 10.

4.   Senest den 1. januar 2028 vedtager Kommissionen efter at have taget standarder udarbejdet af de europæiske standardiseringsorganisationer i betragtning delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at supplere denne forordning ved at fastsætte:

Når Kommissionen vedtager de delegerede retsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, tager den hensyn til resultaterne af vurderingen, hvis en sådan foreligger, foretaget i henhold til artikel 5, stk. 2.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre bilag II, tabel 1, for at tilpasse tabellen til den videnskabelige og tekniske udvikling inden for materiale- og produktdesign og inden for infrastruktur for indsamling, sortering og genanvendelse. I disse delegerede retsakter kan Kommissionen fastsætte kriterier for design til genanvendelse for yderligere emballagekategorier eller til at oprette underkategorier inden for kategorierne opført i bilag II, tabel 1.

Erhvervsdrivende skal opfylde nye eller ajourførte kriterier for design til genanvendelse inden for tre år efter datoen for den relevante delegerede retsakts ikrafttræden.

5.   Senest den 1. januar 2030 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter:

Den i litra b) omhandlede sporbarhedsmekanisme skal mindst bygge på følgende elementer:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.

De i dette stykkes første afsnit omhandlede data skal stilles til rådighed og være let tilgængelige for offentligheden.

6.   Kommissionen vurderer detaljeringsgraden af data, der skal indberettes med henblik på metoden til genanvendelighed i stor målestok. Hvis det er relevant, vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at ændre bilag II, tabel 2, og bilag XII, tabel 3, for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling.

7.   Senest i 2035 kan Kommissionen på grundlag af udviklingen i sorterings- og genanvendelsesteknologier revidere de minimumstærskler for emballage, der skal betragtes som genanvendt i stor målestok, og, hvis det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag om revision af tærsklerne.

8.   18 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 4, og de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 5, gradueres de finansielle bidrag, som producenter betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar som fastsat i artikel 45, i overensstemmelse med ydeevneklasserne for genanvendelighed som nærmere beskrevet i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 4, og de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 5, med henblik på at øge emballages genanvendelighed.

For så vidt angår finansielle bidrag, som producenter betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar som fastsat i artikel 45 med hensyn til emballage omhandlet i nærværende artikels stk. 11, litra g), tager medlemsstaterne hensyn til den tekniske gennemførlighed og økonomiske levedygtighed af genanvendelse af denne emballage.

9.   Det skal påvises i den tekniske dokumentation for emballage som fastsat i bilag VII, at kravene i denne artikels stk. 2 og 3 er opfyldt.

Hvis en emballageenhed omfatter integrerede komponenter, skal vurderingen af overensstemmelse med kriterierne for design til genanvendelse og med kravene om genanvendelse i stor målestok omfatte alle integrerede komponenter. Der foretages en særskilt vurdering for integrerede komponenter, som kan blive adskilt fra hinanden som følge af mekanisk påvirkning under transport eller sortering.

Hvis en emballageenhed omfatter særskilte komponenter, foretages vurderingen af overensstemmelse med kravene til design til genanvendelse og med kravene om genanvendelse i stor målestok separat for de enkelte særskilte komponenter.

Alle komponenter i en emballageenhed skal være forenelige med de etablerede indsamlings-, sorterings- og genanvendelsesprocesser demonstreret og bevist i et driftsmiljø og må ikke være til hinder for, at emballageenhedens hoveddel kan genanvendes.

10.   Uanset stk. 2 og 3 kan innovativ emballage, der ikke opfylder kravene i henhold til stk. 2, fra den 1. januar 2030 gøres tilgængelig på markedet i op til fem år efter udgangen af det kalenderår, hvor den blev bragt i omsætning.

Hvis der gøres brug af denne fravigelse, underretter den erhvervsdrivende den kompetente myndighed, inden den innovative emballage bringes i omsætning, og inkluderer alle tekniske detaljer, der påviser, at emballagen er innovativ emballage. Denne underretning skal indeholde en tidsplan for opfyldelse af kravene vedrørende genanvendelse i stor målestok med hensyn til indsamling og genanvendelse af den innovative emballage. Oplysningerne gøres tilgængelige for Kommissionen og de nationale myndigheder, der udfører markedsovervågning.

Hvis den kompetente myndighed anser, at emballagen ikke er innovativ emballage, skal den erhvervsdrivende opfylde de eksisterende kriterier for design til genanvendelse.

Hvis den kompetente myndighed anser emballagen for at være innovativ emballage, giver den Kommissionen meddelelse herom.

Kommissionen vurderer anmodninger fra kompetente myndigheder vedrørende emballages innovative karakter og ajourfører eller vedtager nye delegerede retsakter i henhold til denne artikels stk. 4, alt efter hvad der er relevant.

Kommissionen overvåger indvirkningen af den fravigelse, der er omhandlet i første afsnit, på mængden af emballage, der bringes i omsætning. Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag med henblik på at ændre nævnte afsnit.

Medlemsstaterne tilstræber løbende at forbedre infrastrukturer for indsamling og sortering af innovativ emballage med forventede miljømæssige fordele.

11.   Denne artikel finder ikke anvendelse på følgende:

12.   Senest den 1. januar 2035 tager Kommissionen undtagelserne i henhold til stk. 11 op til revision under hensyntagen til som minimum udviklingen i sorterings- og genanvendelsesteknologier og praktiske erfaringer, som erhvervsdrivende og medlemsstaterne har gjort. På dette grundlag vurderer Kommissionen hensigtsmæssigheden af videreførelse af disse undtagelser og forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag.