+Artikel 6 4
|
Artikel 6 4
4. Senest den 1. januar 2028 vedtager Kommissionen efter at have taget standarder udarbejdet af de europæiske standardiseringsorganisationer i betragtning delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at supplere denne forordning ved at fastsætte:
|
a)
|
kriterier for design til genanvendelse og ydeevneklasser for genanvendelighed baseret på bilag II, tabel 3, og de parametre, der er opført i bilag II, tabel 4, for emballagekategorierne opført i bilag II, tabel 1; kriterierne for design til genanvendelse og ydeevneklasserne for genanvendelighed udarbejdes på grundlag af det dominerende materiale og skal
|
i)
|
tage hensyn til, om emballageaffald kan adskilles i forskellige materialestrømme til genanvendelse, sorteres og genanvendes, således at de deraf følgende sekundære råmaterialer er af tilstrækkelig kvalitet sammenlignet med det oprindelige materiale og kan bruges til at erstatte primære råstoffer til emballage eller andre anvendelser, hvor kvaliteten af det genanvendte materiale bevares, hvis det er muligt
|
|
ii)
|
tage højde for etablerede indsamlings- og sorteringsprocesser demonstreret og bevist i et driftsmiljø og omfatte alle emballagekomponenter
|
|
iii)
|
tage hensyn til tilgængelige genanvendelsesteknologier og deres økonomiske resultater og miljøpræstationer, herunder outputkvalitet, tilgængelighed af affald, nødvendig energi og drivhusgasemissioner
|
|
iv)
|
identificere, hvis det er relevant, problematiske stoffer, der har negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer i den emballage, hvor de forekommer
|
|
v)
|
hvis det er relevant, pålægge begrænsninger for forekomst af problematiske stoffer eller grupper af sådanne stoffer i emballage eller emballagekomponenter af årsager, der ikke primært vedrører kemikaliesikkerhed; sådanne begrænsninger kan også benyttes til at mindske uacceptable risici for menneskers sundhed eller miljøet, uden at dette berører begrænsningerne for kemikalier fastsat i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 eller, hvor det er relevant, begrænsningerne og de særlige foranstaltninger vedrørende materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer i forordning (EF) nr. 1935/2004
|
|
|
b)
|
hvordan der foretages præstationsvurdering af genanvendelighed, og hvordan resultatet heraf udtrykkes i ydeevneklasser for genanvendelighed pr. emballageenhed, hvad angår vægtning, herunder materialespecifikke kriterier og sorteringseffektivitet, for at afgøre, om emballage skal betragtes som genanvendelig i henhold til stk. 2
|
|
c)
|
en beskrivelse for hver emballagekategori opført i bilag II, tabel 1, af betingelserne for overholdelse af deres respektive ydeevneklasser for genanvendelighed
|
|
d)
|
en ramme for graduering af finansielle bidrag, som producenter skal betale for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar fastsat i artikel 45, stk. 1, på grundlag af emballages ydeevneklasser for genanvendelighed.
|
Når Kommissionen vedtager de delegerede retsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, tager den hensyn til resultaterne af vurderingen, hvis en sådan foreligger, foretaget i henhold til artikel 5, stk. 2.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre bilag II, tabel 1, for at tilpasse tabellen til den videnskabelige og tekniske udvikling inden for materiale- og produktdesign og inden for infrastruktur for indsamling, sortering og genanvendelse. I disse delegerede retsakter kan Kommissionen fastsætte kriterier for design til genanvendelse for yderligere emballagekategorier eller til at oprette underkategorier inden for kategorierne opført i bilag II, tabel 1.
Erhvervsdrivende skal opfylde nye eller ajourførte kriterier for design til genanvendelse inden for tre år efter datoen for den relevante delegerede retsakts ikrafttræden.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 22.01.2025 00:00:00 -Doknr: CELEX:32025R0040
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|