+SECTION 8 CONTENTS OF THE NOTES ON THE ACCOUNTS
---+Artikel 40
------+Article 40 1.
------+Article 40 2.
------+Article 40 3.
------+Article 40 4.
------+Article 40 5.
------+Article 40 6.
------+Article 40 7.
---+Artikel 41
------+Article 41 1.
------+Article 41 2.

SECTION 8 CONTENTS OF THE NOTES ON THE ACCOUNTS

SECTION 8 CONTENTS OF THE NOTES ON THE ACCOUNTS

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 40

Artikel 40

1.  Artikel 43, stk. 1, i direktiv 78/660/EØF finder anvendelse, jf. dog artikel 37 i dette direktiv samt følgende bestemmelser.

2.  Ud over de oplysninger, der skal afgives i henhold til artikel 43, stk. 1, nr. 5, i direktiv 78/660/EØF, skal kreditinstitutterne anføre følgende oplysninger om passivpost 8 (efterstående forpligtelser):

a) for hvert lån, der overstiger 10 % af de samlede efterstående forpligtelser:

i) lånets størrelse, den valuta, det er udtrykt i, renten og forfaldsdagen, eller om det er uamortisabelt;

ii) hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling;

iii) vilkårene i forbindelse med den efterstående forpligtelse, eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til kapital eller til en anden form for forpligtelse, og betingelserne herfor;

b) for andre lån angives de nærmere betingelser globalt.

3.  

a) I stedet for de oplysninger, der skal afgives i henhold til artikel 43, stk. 1, nr. 6, i direktiv 78/660/EØF, skal kreditinstitutterne i noterne særskilt for hver af aktivposterne 3 b) og 4 samt passivposterne 1 b), 2 a), 2 b) bb) samt 3 b) oplyse størrelsen af disse tilgodehavender og gældsforpligtelser opdelt på følgende måde efter deres restløbetid:

— indtil tre måneder,

— over tre måneder og indtil et år,

— over et år og indtil fem år,

— over fem år.

For aktivpost 4 anføres desuden tilgodehavender med ubestemt løbetid.

Er der tale om tilgodehavender eller gældsforpligtelser, som skal tilbagebetales i rater, forstås ved restløbetiden det tidsrum, der ligger mellem balancetidspunktet og forfaldsdagen for hvert enkelt afdrag.

Medlemsstaterne kan dog indtil fem år efter den i artikel 47, stk. 2, omhandlede dato tillade eller foreskrive, at de i denne artikel omhandlede aktiv- og passivposter opføres på grundlag af den oprindeligt aftalte løbetid eller varslets oprindelige længde. De skal i så tilfælde foreskrive, at instituttet, såfremt det har overtaget et allerede stiftet lån, for hvilket der ikke er udstedt noget gældsbevis, skal opføre dette på grundlag af restløbetiden på den dag, fordringen transporteres. I dette afsnit forstås ved et udlåns aftalte løbetid tidsrummet mellem datoen for første træk på lånet og indfrielsesdatoen; ved varslets længde forstås tidsrummet mellem datoen for afgivelse af varslet og den dato, hvor indfrielsen skal finde sted; er der tale om tilgodehavender eller gældsforpligtelser, som skal tilbagebetales i rater, forstås ved den aftalte løbetid tidsrummet mellem datoen for tilgodehavendernes eller gældsforpligtelsernes stiftelse og forfaldsdatoen for sidste afdrag. Kreditinstitutter skal desuden for så vidt angår de i dette stykke omhandlede balanceposter opføre beløbet for de aktiv- eller passivposter, som forfalder i løbet af det år, der følger efter balancetidspunktet.

b) Kreditinstitutter skal for aktivpost 5 (beholdning af obligationer) samt passivpost 3 a) (udstedte obligationer og andre værdipapirer med fast afkast) opføre beløbet for de aktiv- eller passivposter, som forfalder i løbet af det år, der følger efter balancetidspunktet.

c) Medlemsstaterne kan foreskrive, at de under litra a) og litra b) omhandlede oplysninger skal opføres i balancen.

d) Kreditinstitutterne giver endelige oplysninger om de aktiver, de har stillet som sikkerhed for egne forpligtelser eller for tredjemands forpligtelser (herunder eventualforpligtelser), således at det samlede beløb vedrørende de pågældende aktiver fremgår for hver passivpost eller post under stregen.

4.  De kreditinstitutter, som skal opføre de i artikel 43, stk. 1, nr. 7, i direktiv 78/660/EØF omhandlede oplysninger på posterne under stregen, behøver ikke gentage disse i noterne.

5.  I stedet for de i artikel 43, stk. 1, nr. 8, i direktiv 78/660/EØF krævede oplysninger skal kreditinstitutter i noterne opdele de under post 1, 3, 4, 6 og 7, i artikel 27 eller i post B 1, B 2, B 3, B 4 og B 7, i artikel 28 omhandlede indtægter efter det geografiske marked, på hvilke indtægterne er opnået, for så vidt disse markeder, således som kreditinstituttets virksomhed er tilrettelagt, afviger betydeligt indbyrdes. Artikel 45, stk. 1, litra b), i direktiv 78/660/EØF finder anvendelse.

6.  Den i artikel 43, stk. 1, nr. 9, i direktiv 78/660/EØF indeholdte henvisning til artikel 23, post 6, gælder tilsvarende for artikel 27, post 8, eller artikel 28, post A 4, i nærværende direktiv.

7.  Uanset artikel 43, stk. 1, nr. 13, i direktiv 78/660/EØF skal kreditinstitutter kun angive beløbene for de forskud og kreditter, som er ydet medlemmerne af deres administrations-, ledelses- og tilsynsorganer samt deres garantiforpligtelser over for disse personer. Det samlede beløb for hver kategori anføres.

Artikel 41

Artikel 41

1.  De i henhold til artikel 15, stk. 3, i direktiv 78/660/EØF krævede oplysninger skal også omfatte aktiver, som i medfør af artikel 35 i nærværende direktiv anses for anlægsaktiver. Forpligtelsen til at angive værdireguleringer særskilt gælder imidlertid ikke, hvis en medlemsstat har givet tilladelse til modregning af værdireguleringerne i medfør at artikel 34, stk. 2, i nærværende direktiv. I så fald kan værdireguleringer sammendrages med andre poster.

2.  Medlemsstaterne foreskriver, at kreditinstitutter endvidere skal anføre følgende i noterne:

a) en opdeling af de i aktivpost 5 til 8 indeholdte værdipapirer fordelt efter børsnoterede og ikke-børsnoterede værdipapirer;

b) en opdeling af de i aktivpost 5 og 6 indeholdte værdipapirer fordelt efter, om de i medfør af artikel 35 anses for anlægsaktiver, samt det kriterium, der er anvendt for at skelne de to kategorier af værdipapirer fra hinanden;

c) beløb vedrørende leasingforretninger opdelt på de relevante balanceposter;

d) en opdeling af aktivpost 13 og passivpost 4 samt post 10 og 18 i beretningsformen samt A 6 og A 11 i kontoformen samt post 7 og 17 i beretningsformen samt B 7 og B 9 i kontoformen i resultatopgørelsen efter de vigtigste enkeltbeløb, såfremt disse ikke er uden betydning for vurderingen af årsregnskabet. Der skal desuden redegøres nærmere for disse posters størrelse og art;

e) udgifter i forbindelse med efterstående gældsforpligtelser i løbet af regnskabsåret;

f) den omstændighed at et institut driver servicevirksomhed over for tredjemand i form af forvaltning og formidling, når denne virksomhed er af betydelig størrelse i forhold til instituttets virksomhed som helhed;

g) beløb for aktivposter og det samlede beløb for passivposter i fremmed valuta omregnet til den valuta, i hvilken årsregnskaberne er udarbejdet;

h) en angivelse efter art af det pågældende kreditinstituts uafviklede terminsforretninger på balancetidspunktet, som navnlig for hver type af disse forretninger viser, om en væsentlig del af disse er foretaget med henblik på at dække virkningerne af udsving i rentesatserne, valutakurserne eller markedspriserne, og om en væsentlig del af dem er forretningsmæssige transaktioner. Disse forretninger omfatter alle de transaktioner, for hvilke dermed forbundne indtægter eller udgifter omfattes af artikel 27, post 6, eller artikel 28, post A 3 eller B 4, eller artikel 29, stk. 3, f.eks. valuta, ædelmetaller, værdipapirer, forretningsbankers indlånsbeviser eller andre tilgodehavender.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 05.09.2006 00:00:00 -Doknr: CELEX:31986L0635
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.