Artikel 49

Artikel 49

1.  Ved grunde og bygningers nutidsværdi forstås markedsværdien på det tidspunkt, hvor værdiansættelsen finder sted, eventuelt nedsat i overensstemmelse med stk. 4 og 5.

2.  Ved markedsværdi forstås den pris, hvortil grunde og bygninger på værdiansættelsestidspunktet kunne sælges ved privat aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig køber, idet det forudsættes, at ejendommen er udbudt til offentligt salg, at handelen kan finde sted under normale markedsvilkår, og at der under hensyn til ejendommens karakter er normal tid til salgsforhandlingerne.

3.  Markedsværdien fastlægges ved en særskilt vurdering af de enkelte grunde og bygninger, der foretages mindst hvert femte år efter metoder, der er almindeligt anerkendt eller godkendt af forsikringstilsynsmyndighederne. Artikel 35, stk. 1, litra b), i direktiv 78/669/EØF finder ikke anvendelse.

4.  Hvis en grund eller bygning er faldet i værdi siden sidste vurdering i henhold til stk. 3, skal der foretages en rimelig værdiregulering. Den herved fremkomne lavere værdi må ikke opskrives i senere balancer, medmindre en sådan opskrivning skyldes, at der efter reglerne i stk. 2 og 3 er fastlagt en ny markedsværdi for aktivet.

5.  Dersom grunde og bygninger på det tidspunkt, hvor årsregnskabet udarbejdes, er blevet solgt, eller der er planer om at sælge dem inden for kort tid, skal den værdi, der er fastsat i henhold til stk. 2 og 4, nedsættes med de med salget forbundne eller anslåede omkostninger.

6.  Er det ikke muligt at fastlægge en grunds eller bygnings markedsværdi, forstås ved nutidsværdien den værdi, der opnås på grundlag af anskaffelses- eller kostprisprincippet.

7.  Den metode, der er anvendt ved fastsættelsen af grundes og bygningers nutidsværdi, samt opdelingen på regnskabsår efter tidspunktet for vurderingen oplyses i noterne.